Panton – pop og avantgarde

Verner Panton – pop og avantgarde på Louisiana
Onsdag den 22.maj kl. 20
Danske og internationale aspekter af Verner Pantons virke belyses af Panton-eksperten, designhistoriker Mathias Remmele fra Berlin og kurator på Louisiana Kjeld Kjeldsen. Pantons værker symboliserer i eminent grad designets nye billedlige funktion i pop-æraen, men også periodens forestillinger om hvordan mennesket kunne ændre og ekspandere hele sit liv.
Arrangementet foregår i udstillingen Pop Art Design med forskellige stop undervejs.
Foredraget er på engelsk. Gratis for museets gæster. www.louisiana.dk

Louisiana Lecture – The World Goes Pop med Jessica Morgan på Louisiana 15.5. kl. 20

Onsdag den 15.maj kl. 20.00
The World Goes Pop
Foredrag med kurator på Tate Modern Jessica Morgan
The Daskalopoulos curator på Tate Modern, Jessica Morgan er i gang med forarbejdet til en kæmpemæssig pop-manifestation på Tate i 2015. The World Goes Pop er beretningen om ’pop’ som et globalt fænomen, hvor både historisk pop og samtidige strømninger fra hele verden undersøges.
Foredraget er på engelsk. Gratis adgang for museets gæster.

Jacob Dahlstrup, Cosmographicum, 17.05.-15.06.2013, Galleri Christoffer Egelund,
Jacob Dahlstrup, Cosmographicum, 17.05.-15.06.2013, Galleri Christoffer Egelund,
Det er en stor glæde for Galleri Christoffer Egelund at præsentere udstillingen “Cosmographicum” med nye papirarbejder og keramiske værker af Jacob Dahlstrup (f. 1985).
Værkerne udspiller sig i et unikt krydsfelt mellem fascinationen af rummet “cosmos” og det at tegne, eller kortlægge “graphicum”. Både i motiver og størrelser spænder værkerne vidt, fra små intenst detaljerede studier af månens overflade til store dramatiske eksplosioner i himmelrummet. Interessen for cosmos har også tidligere givet sig til udtryk i Jacob Dahlstrups værker hvor bl.a. Galileo Galilei og Johannes Kepler har været i centrum. Med denne udstilling har kunstneren rettet søgelyset mod den nyere tids rumeventyr med fabulerende referencer til velkendte billedfremstillinger af f.eks. Månelandingen og Apollo rumprogrammet i sin helhed.
For Dahlstrup er værkets materialitet en central del af fortællingen. Her fungerer papiret ikke blot som en tegnegrund men bearbejdes i dybden gennem påføring af pulverpigment af grafit og rødkalk, også kaldet Sanguine. Pigmenterne arbejdes langsomt ind i papiret og når den dybe mørke tone er etableret graves de lyse nuancer og en ny tekstur frem af papirets fiber ved hjælpe af både sandpapir, sliberedskaber og tatovørnåle.
Med sproglig hilsen i udstillingstitlen til Johannes Keplers udgivelse om universets mysterium “Mysterium Cosmographicum” inviterer Jacob Dahlstrups værker os på en rejse i tid og rum i selskab med såvel astronauter og nonner som strålende himmellegemer og aber.
Jacob Dahlstrup (f. 1985) bor og arbejder i København. Han er uddannet fra Glasgow School of Art i 2010 og har allerede udstillet sine værker i USA, Frankrig, Storbritannien, Spanien og Tyskland m.m. Derudover indgår Dahlstrups værker i The Davis Museum, Massachusetts, USA og CCA Andratx Collection, Mallorca, Spanien.
Galleri Christoffer Egelund inviterer til fernisering på udstillingen “Cosmographicum” fredag den 17. maj i tidsrummet kl. 16-19. Ved ferniseringen vil Jacob Dahlstrup være til stede. Udstillingen løber frem til den 15. juni 2013. Åbningstider: mandag–fredag 11-18, lørdage fra 12-16. For mere information og pressefotografier, kontakt venligst galleriet på: info@nullchristofferegelund.dk eller på +45 33 93 92 00.For flere billeder klik her
ENG:
Galleri Christoffer Egelund proudly presents the exhibition “Cosmographicum” featuring new works on paper and ceramic sculptures by Jacob Dahlstrup (b. 1985).
 
The works come to life in a unique intersection between the fascination of outer space, “cosmos” and the concept of drawing or mapping “graphicum”. In motifs as well as scale the works represents a wide range of expressions, from small intensely detailed studies of the surface of the moon to grand dramatic celestial explosions. The interest in cosmos has also been featured in Dahlstrups earlier works where e.g. Galileo Galilei and Johannes Kepler has been the center of attention. With this exhibition the artist aimes his spotlight at the space adventures of modern times with imaginative narrative references to the well know images of e.g. the moon landing and the entire Apollo space program.
The materiality of the works also play a central role in Dahlstrups narratives. Here the paper does not solely serve as a practical base for the drawings but is carefully treated to give an impression of depth and texture. Through an intense application of graphite and red chalk –also called Sanguine- onto the surface Dahlstrup creates a deep dark surface from which he then digs out the lighter nuances from the paper’s fibres using sand paper, grinding tools and even tattoo needles.
With a linguistic greeting in the exhibition title to Johannes Kepler’s publication on the mystries of the univers entitled “Mysterium Cosmographicum” Dahlstrup invites us on a journey in time and space in the grand company of both astronauts, nuns, shining celestial bodies and monkeys.
Jacob Dahlstrup (b. 1985) lives and works in Copenhagen, Danmark. He graduated from Glasgow School of Art in 2010 and has already exhibit his works in USA, France, United Kingdom, Spain and Germany etc. Furthermore Dahlstrups works are included in The Davis Museum, Massachusetts, US and CCA Andratx Collection, Mallorca, Spain.
Galleri Christoffer Egelund invites you to the opening of the show “Cosmographicum” on Friday May 17th from 4pm – 7pm. At the reception Jacob Dahlstrup will be present. The exhibition will run until June 15th 2013. Opening hours: Monday – Friday from 11-18, Saturdays from 12-16. For further information and press photographs, please contact the gallery at: info@nullchristofferegelund.dk or at +45 33 93 92 00.

 

Mungo Park i Allerød søger Kommunikationspraktikant

Mungo Park er udsprunget af Dr. Dante og har alle år spillet en vigtig rolle i udviklingen af moderne dansk teater, og er i dag et ensemble/repertoire-teater i stærk vækst. Teatret producerer to nye forestillinger om året og spiller derudover løbende de mest populære forestillinger i repertoiret, som pt. blandet andet rummer Reumert-vinderen KVINDE KEND DIN KROP, dramatiseringen af Helle Helles Gyldne Laurbær-vinder DETTE BURDE SKRIVES I NUTID og Søren Kierkegaards verdensklassiker FORFØRERENS DAGBOG. Den hyggelige foyer danner også ramme om koncerter og særarrangementer. Repertoireteatret skaber særlige kommunikationsudfordringer og fordele bl.a. muliggør det, at Mungo Park ca. 5.000 stamkunder i form de årskortholdere, som teatret er i løbende dialog med året rundt.
Kommunikationsarbejdet på Mungo Park er mangesidet og spænder over fra små praktiske opgaver til større strategiske satsninger, fra presse og markedsføring til community management og newsfeed optimering m.v. Som praktiksted kan vi tilbyde læring og erfaring indenfor alle områder af kommunikationsarbejdet og viden om de mange særlige aspekter ved arbejdet i en kultur- og oplevelsesvirksomhed.
Om dig: Du er i gang med en kommunikationsrelevant uddannelse. Du har allerede noget erfaring med kulturformidling og events, ligesom du er skriftlig stærk og idérig. Du er et inkluderende menneske, som har gå-på-mod, organisationstalent og kan tage et ansvar.

Praktikantstillingen er ulønnet, men du får betalt transporten i din praktikperiode.

Arbejdstiden er 30 timer om ugen, som kan fordeles fleksibelt efter arbejdets natur og praktikantens behov. Arbejdstid- og fordeling bliver aftalt med praktikanten.
Praktikperioden starter i august og min. 3 måneder frem.

Du kan klikke dig til mere info om Mungo Park på www.mungopark.dkwww.facebook.com/mungoparkteater,http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/mungopark

Ansøgningsfristen er den 15. maj og ansøgningen sendes til Mungo Parks kommunikationschef Katrina Schelin på katrina@nullmungopark.dk

Mungo Park

Klub Kurz 15/6: Sidste visning inden sommerferien!

Klub Kurz inviterer til sidste visning inden sommerferien. Det er torsdag d. 16. maj kl. 20.00 i Husets Café. Dørene åbner kl. 19.00, og vi serverer popkorn for jer i de hyggelige omgivelser. Fri entré!

Tilmeld dig eventen på Facebook.

KAFFEPAUSEN (2007)
En harmløs kaffepause udvikler sig fatalt i denne film om de to politibetjente Christian og Erik. Det er en film om maskulinitet, magtbalance, rygter og skam.

Instruktør: Johannes Pico Geerdsen
Længde: 10 min.

beast

BEAST (2009)
De lyver om det. At far slår mor. Men ti-årige Benjamin er træt af løgnene. Han tager farens kæreste eje, den søde lille hundehvalp Kenzo, som gidsel og presser far til at undskylde over for mor. Desværre for dem begge er far ikke den, der undskylder.

Instruktør: Lars Pedersen Arendt
Længde: 15 min.

PAUSE

UNDER THE FOLD (2012)
I animationsfilmen ’Under the Fold’ mister Frank sit arbejde og hjem under 30’ernes depression, og han vandrer hvileløst rundt med sønnen, Andrew, i jagten på en ny levevej. Det er ikke nemt, og mens det hele begynder at se mere og mere håbløst ud, skaber Andrew et fantasifuldt parallelunivers, der tager til, mens farens afslag hober sig op.

Instruktør: Bo Juhl Nielsen
Længde: 7 min.

Under the fold

DET ER KOLDT OG DER ER SKIND PÅ (2012)
‘Det er koldt og der er skind på’ er en historie om en sociopats forsøg på at tilpasse sig et normalt kærlighedsliv. Men problemet er, at han er bange for mennesker, bange for at vise hvad han tænker på, bange for at tale, sige sine meninger, og det påvirker hans sind. Han er altid bevidst om sin frygt, men forsøger at skjule den, det bedste han kan. Han forstår ikke de mennesker omkring ham, og han forsøger at gemme sig i sit lille hus. Men han har brug for kærlighed og forsøger at lære at elske, men han kan ikke håndtere kravene, det bringer.

Instruktør: Kasper Schlüter
Længde: 20 min.

OVERGADEN INSTITUT FOR SAMTIDSKUNST // BAG UDSTILLINGEN // Danish Artists’ Books – The Exhibition

ark_kunstpubl2013

Torsdag d. 16. maj kl. 18.30

Maria Kjær Themsen, Thomas Hvid Kromann og Louise Sidenius, kuratorerne bag udstillingen Danish Artists’ Books – The Exhibition, fortæller denne aften om deres arbejde med udstilingen og med bogen Danske kunstnerbøger, som udstillingen på Overgaden udspringer fra. Udstillingen, der er den første større udstilling af danske kunstnerbøger siden 1989, giver gennem en præsentation af over 150 værker af en lang række af danske kunstnere – blandt andre Stig Brøgger, Per Kirkeby, Asger Jorn, og Albert Mertz – et indblik i den danske kunstnerbogs udvikling fra 1950’erne og op til i dag. Kom forbi og hør om deres arbejde med udstillingen og ikke mindst bogen, deres fascination af bogen som kunstnerisk medie, se udstillingen og dyk ned i den danske kunstnerbog.

Vi lægger fyraftensøl på køl, brygger kaffe og te, og byder indenfor til en times snak om danske kunstnerbøger… og varmer op til lørdag d. 25. maj, hvor Overgaden lægger hus til et heldagsseminar om kunstnerbogen. Se mere om det kommende seminar her.

 

FRI ENTRÉ Alle udstillinger og evens på Overgaden er gratis, og alle er velkomne.

HUSK ny udstilling hos Galleri Oxholm

Der er stadig mulighed for at se Galleri Oxholms nye, flotte udstilling med både mord, moderne vanitas og modellerede krukker!Desuden har vi en fantastisk udstilling i kælderen, hvor bl.a. Peter Max Jakobsen og Lars Bjerre viser frem. Det sker i Ravnsborggade! _MG_0844 copy _MG_0856 copy _MG_0863 copy _MG_0898 copy _MG_0903 _MG_0913 copy _MG_0927 copy

———————————————————————————————–

Galleri Oxholm er stolte af at kunne præsentere tre stærke kunstnere, der hver især tager fat på meget forskellige temaer. Udstillingen vil spænde over et moderne tag på vanitas-konceptet, jordnær keramik og afbildinger af kendte ”crime scenes”. Med disse vidt forskellige – men alligevel samspillende – udtryk, vil der være nok at tage fat på og reflektere over. 

————————————————————————————————

Udstillingen løber indtil d. 25, og d. 23 maj er der ART TALK med Peter Kær, som sammen med kunstnerne selv vil pille lag af kunsten, så man opnår en tættere forbindelse til de både betagende og chokerende værker.

Kom og kig!

Der er mere information både på facebook under Galleri Oxholm og på vores hjemmeside www.gallerioxholm.dk

Mungo Park søger projektpraktikant

Kunne du tænke dig at være en del af Mungo Parks projekter, har du flair for eventplanlægning og lyst til at få erfaring med projektledelse, PR-strategier og afvikling af arrangementer?

Så se her, for Mungo Park i Allerød søger en praktikant til projektorienteret arbejde under ledelse af producenterne, Line Hauger og Anne Sophie Fogedby.

Projektpraktikant

Udover teatrets kerneaktiviteter (teaterproduktioner) så har Mungo Park projekter som producenterne skal tage sig af. Disse projekter vil være kontinuerlige og afgrænsede projekter, hvor en praktikant vil få indblik i alle faser af projektledelse. Arbejdet vil indebære strategi, PR, markedsføring, planlægning, implementering og koordinering af disse projekter i tæt samarbejde med producenten. Der vil derfor både være skrivebordsarbejde og praktisk arbejde som projektpraktikant.

Praktikantstillingen er ulønnet, men du får betalt transporten i din praktikperiode.

Projekter

Af igangværende projekter kan bl.a. nævnes TeaterBattle og Kosmodrom:

Teaterbattle er en upcoming teater festival- og konkurrence som afvikles først i efteråret. TeaterBattle er sat i søen for at bringe Danmarks kommende teaterstjerner sammen i en udfordrende og lærerig ramme af vækstlagsteater. Som projekt-praktikant får du mulighed for at være med til at gennemføre TeaterBattle 2013, da den løber af stabelen d. 17-19. oktober 2013.
Læs mere om TeaterBattle her:

http://www.teaterbattle.dk

Kosmodrom møder og gøder teater- og musikmiljøet på en ny måde i Gladsaxe Kommune. Det er Kosmodroms vision at transformere Gladsaxe Kommunes kulturliv bl.a. igennem intimkoncerter og større musikalske arrangementer, samt teaterforestillinger og workshops.
Læs mere om Kosmodrom:

http://www.facebook.com/kosmodrom.dk

Om dig

Du interesserer dig for kulturformidling, events og det mangfoldige kulturlivs muligheder nationalt og internationalt. Du har gå-på-mod, organisationstalent, og har det godt med at have og tage et ansvar. Du gør dig umage med at bevare over-blikket i pressede situationer, er idérig, god i en telefon og skriftligt stærk.

Er det lige dig, så send en ansøgning til Line på line@nullmungopark.dk senest  d. 1. juni. Praktikperioden starter 1. august og forløber tre måneder frem. Arbejdstiden og tidsperioden vil blive aftalt med praktikanten.

Du kan klikke dig til mere info om Mungo Park på www.mungopark.dk, www.facebook.com/mungoparkteater, http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/mungopark.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Forsøgspersoner søges

Maria og Michelle skal i forbindelse med en eksamensopgave lave en brugerundersøgelse af hhv. Det Informationsvidenskabelige Akademis  og det Humanistiske biblioteks online søgegrænseflade. Til dette skal de bruge helst 5 personer (studerende) fra Københavns Universitet. Så hvis du er interesseret i at hjælpe og være forsøgperson, vil mariam_lange@nullyahoo.dk blive rigtig glad for en mail fra dig.

 

Vil du være med til at udvikle udstillingskoncepter og Hotel Pro Formas fremtidsprojekter?

Atelier Hotel Pro Forma søger praktikanter til efteråret 2013 til at udvikle udstillinger og Hotel Pro Formas kommende projekter. Hotel Pro Forma er et af de førende produktionsselskaber i Europa inden for eksperimenterende scenekunst.

Atelier Hotel Pro Forma søger studerende til efteråret 2013, som har lyst til at være en del af et tværfagligt team. Samtidigt vil I få et enestående indblik i Hotel Pro Formas kunstneriske og produktionsmæssige processer. Praktikanter vil bl.a. deltage i udviklingen og gennemførelse af flere lokale og internationale forestillinger, udstillinger og kunstneriske projekter. Atelier Hotel Pro Forma, der blev startet i 2011 af Hotel Pro Forma, består af et internationalt artist-in-residence og internship program. 

Projekterne udvikles i samarbejde med Atelier Hotel Pro Formas kunstneriske og administrative ledelse. Projekterne er – som alle vores produktioner – en undersøgelse af forskellige fænomener inden for performativ kunst, arkitektur, lys og lyd, perception, brug af nye teknologier samt formidling.

Vi søger praktikanter / studerende inden for et eller flere af disse emner: lyd, lys, dramaturgi, videodesign, 3D-grafik, arkitektur og arts management. Perioden for praktikopholdet er 2. september – 13. december 2013.

  • Praktikopholdet er ulønnet og fuldtid. 
  • Arbejdssproget er engelsk, da programmet er internationalt.

En typisk uge kunne bl.a. indeholde: overordnet arbejde med projekterne, kortere oplæg og dialog med Hotel Pro Formas kunstneriske og administrative ledelse, deltagelse i produktionsmøder, eksterne input som udstillinger, foredrag eller mindre workshops. Du bedes udfylde følgende e-formular og send et cv og portefølje (hvis relevant) mærket “Praktik efterår 2013” til mail@nullhotelproforma.dk. Filer må fylde maks. 15 MB. Deadline for ansøgning er d. 7. juni 2012. Svar kommer senest d. 21. juni 2013.

Hvad
Internationalt praktikprogram
hos Atelier Hotel Pro Forma
efterår 2013

Mere info
Martin Rørtoft
mr@nullhotelproforma.dk
t. 32 54 02 17
www.hotelproforma.dk

Læs mere