Det Frie Felt på TEATERØEN

29. januar – 1. februar

Det Frie Felt på TEATERØEN er din mulighed for at opleve udvalgte forestillinger af uafhængige grupper og kompagnier, som ofte kun opdages af de få.

Det frie felt i den professionelle scenekunst er både avantgarde og et laboratorium for udvikling af nye slags oplevelser.

Her ser du et kunstnerisk mod til at opfinde helt nye former.
Her møder du en scenekunst, som går sine helt egne veje – uden om kendte mainstreamkulturer – en scenekunst, som udfordrer de nysgerrige teatergæster.

På Det Frie Felt på TEATERØEN kan du opleve:

TRUTH OR DARE – Edward Lloyd Pierce
ARBEJD ARBEJD – Seimi Nørregaard
WHOLE BODY TREATMENT * – Sara Hamming
SINGING MY PLACE – Teater Viva
UP YOURS – Sarah Armstrong & Xiri Tara Noir
MEDLEM – Inge Agnete Tarpgaard
+ lydinstallationen HELLO! HOW ARE YOU? HOW IS YOUR NATURE? af Teater Viva og koncert med Zlatko Buric & T.I.G.

* = skal reserveres på info@nullteateroen.dk eller på tlf. +45 40490487

100 kr. for en dagsbillet / 220 kr. for et festivalpas. Billetter kan købes på www.teaterbilletter.dk.

TEATERØENs bus kører gratis til og fra Christianshavns Torv under hele festivalen. Se køreplanen og festivalprogrammet på www.teateroen.dk.

Det Frie Felt på TEATERØEN er arrangeret i samarbejde med Uafhængige Scenekunstnere (US) og Scenekunstnere uden Scene (SUS).

Prisbelønnet scenekollage på TEATERØEN :: Særpris for studerende

Publikum inviteres indenfor i en krøllet, billedrig og musikalsk verden samlet af nøje udvalgte tilfældigheder, når Livingstones Kabinet viser deres prisbelønnede forestilling KLIP på TEATERØEN.

Med tråde tilbage dadaisterne, fluxusbevægelsen, dekonstruktivismen, Monty Python og andre har Livingstones Kabinet valgt at omfavne vores fragmenterede samtid og kaste sig ud i et eksperiment, der giver scenekollagen en renæssance i en ny, men dog umiskendelig ”Livingstonesk” form.

KLIP blander musik, performance, dans, sang, poesi og objektanimation med en gedigen dosis skæv og blåtonet humor.

Forestillingen spiller på TEATERØEN d. 9. og d. 10. oktober kl. 20.00 og d. 11. oktober kl. 17.00. TEATERØENs bus henter publikum gratis på Christianshavns Torv 30. min. før hver forestilling.

Se en trailer for KLIP på http://vimeo.com/99973758

For studerende på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab er billetprisen 40 kr. Ønsker du en billet, så skriv til info@nullteateroen.dk.

Mange hilsner,

TEATERØEN

William Wains Gade 11, Refshaleøen