I serien: Forfatter på trods! afholder Det Humanistiske Fakultetsbibliotek en brownbag session (frokostmøde) om forfatteren Simone de Beauvoir, præsenteret af journalist og forfatter Lally Hoffmann. Arrangementet foregår i stueetagen på biblioteket, tag frokosten med.
Tid: Torsdag 13.12.2012 – 12:30 – 13:10
Sted: Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, Njalsgade 112
Forfatter: Humanistisk Fakultetsbibliotek
Virginia Woolf på fakultetsbiblioteket
Brown bag session (frokostmøde) om Virginia Woolf i liT.house tema serien: Forfatter på trods! Oplæg ved adjunkt Marlene Ruth Edelstein, Engerom, KU.
Tid: torsdag 29. november kl. 12.30-13.10
Sted: Det Humanistiske Fakultetsbibliotek
Njalsgade 112
Filosofisk/historisk salon: Amerikansk indflydelse i Danmark
Debat i anledning af det amerikanske præsidentvalg. Paneldeltagere: US Ambassador Laurie Fulton, professor Vincent Hendricks, KU og ph.d. stipendiat Dino Knudsen, KU. Ordstyrer: Dorthe Chakravarty, Danmarks Radio. Musik: Mads Pagsberg & Co.
Tid: Mandag 5/11 kl. 16.30-17.30
Sted: Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, Njalsgade 112
Brownbag session på fakultetsbiblioteket
Ruth Berlau – forfatter på trods. Oplæg om Ruth Berlaus litterære bidrag i skyggen af forfatteren, vennen og elskeren Bertoldt Brecht. Af mag.art Tove Thage, Kvinfo.
Tid: 31. oktober kl. 12.30-13.10.
Sted: Det Humanistiske Fakultetsbibliotek
Animation som dokumentar
Oplæg ved dokumentarfilminstruktørerne Ziska Szemes og Maria Mac Dalland. Arrangør: Fakultetsbiblioteket i samarbejde med lektor Arild Fetveid, Afd. for Film- og Medievidenskab.
Tid: 25. oktober kl. 16.00-17.00.
Sted: Det Humanistiske Fakultetsbibliotek
Dronning Dagmar på fakultetsbiblioteket
I anledning af 800 året for dronning Dagmars død vises en vandreudstilling om hendes korte, men dramatiske liv, hvor hun som 15 årig blev brugt i et storpolitisk spil. Hun var prinsesse af Böhmen: Markéta (Margareta) og datter af Bøhmens kong Otakar I og dennes første dronning Adelheid af Meissen. I 1205 blev hun hentet til Danmark og gift med Valdemar II, der senere fik tilnavnet Sejr. I Danmark fik hun navnet Dagmar. Der er mange myter om dronning Dagmar, og de fleste af os kender hende via de 5-6 folkeviser der er om hende.
Udstillingen på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek er åben 15.10 – 31.10, man-torsdag 8-19, fredag 8-18
22.3. 18 – 20 Lesebühne Chaussee der Enthusiasten på besøg
foto: Matthias Fluhrers
Lesebühne Chaussee der Enthusiasten, som er kåret til årets Lesebühne i Berlin, flytter for en aften til Drejers Klub på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek. Indehaveren Dan Richter tager to up-coming forfattere med: Kirsten Fuchs og Uli Hannemann. Der vil være mulighed for at købe øl, vin, kaffe og te, og der vil være musik.
Princippet bag en Lesebühne er enkelt: en gruppe forfattere inviterer til oplæsning og læser op i en hyggelig atmosfære, hvor øl og vin nydes af publikum.
Der er kun få regler: teksterne skal være skrevet af forfatterne selv, tiden er begrænset og udover en mikrofon og et stykke papir er ingen hjælpemidler tilladt. Til gengæld er der ingen grænser for, hvad publikum må: De opfordres ligefrem til at pifte højt, råbe ”buh” eller klappe spontant midt i oplæsningen.
I forbindelse med arrangementet udstiller fotograf Matthias Fluhrers fra Berlin sine billeder taget på forskellige Lesebühner i Berlin. Udstillingen kan ses i stuen på den store udstillingsvæg.
Arrangementet foregår på tysk og er et samarbejde med Goethe Instituttet, København. Alle er velkomne
I forbindelse med dette arrangement kan man se en stor fotoudstilling fra Berlins Lesebühner på den store udstillingsvæg i stuen
Avantgarde litteratur
Flertydige Facetter – mød Bachtins begreber i en aktualiseret kontekst
Mandag d. 27.2. kl. 16 – ca 17.30
afholder Det Humanistiske Fakultetsbibliotek et arrangement om Bachtin med nedslag i nogle af hans teorier. Arrangementet er gratis og åbent for alle.
Medvirkende:
GORM LARSEN, adjunkt i kommunikation på Aalborg Universitet,
som introducerer Bachtins begreber om polyfoni og det dialogiske. De indgår i beskrivelsen af romanens kompleks af stemmer og synsvinkler, og samtidig med at de gør op med det monologiske, tilbyder de et opgør med en klassisk kategorial genreforståelse.
JØRGEN BRUHN, docent i litteraturvidenskab på Linnéuniversitet i Växjö,
som tager afsæt i en af de seneste års mest mirakuløse fortællinger – den amerikanske tv-serie The Wire – og viser, hvorledes Bachtins kronotopbegreb ikke blot kan bruges i forhold til traditionelle, litterære form- og indholdselementer, men er aktualiseret i en højmoderne genre: den amerikanske tv-serie.
NINA MØLLER ANDERSEN, lektor i dansk på Københavns Universitet,
som taler om ”Heteroglossia i brug”. Nina Møller Andersen tager afsæt i Bachtins begreb om heteroglossia og sætter det op mod normsproget såvel som magtens sprog og derigennem bruger begrebet som et blik på den sproglige diversitet. Hun eksemplificerer det ved at se på byungdommens sprog.
JAN LUNDQUIST, medlem af Bachtinselskabet i Danmark,
tager dig gennem en tour de force af Bachtins forståelse af karneval og latterkultur med afsæt i eksempler fra aktuelle flash mobs og reklamefilm
Venlig hilsen
Kirsten Thomsen
Fakultetsbiblioteket