Karrierecafé på IKK d. 20. maj

Program for Karrierecafé

Onsdag den 20. maj kl. 13.00-16.30 – Bibliotekets Tidsskriftscafé, Karen Blixens Vej

 

Kl. 13.00        Velkomst  

Kl. 13.10        Oplæg omkring humanisternes arbejdsmarked ved karrierevejleder Mike Wenøe 

Kl. 13.40        Oplæg ved karriereprofil fra Moderne kultur og kulturformidling:

Sara Maria Cordtz fra Sydvestsjællands Museum

Museumsformidler på Sydvestsjællands Museum siden 2008.

Cand. mag i Moderne kultur og Kulturformidling. BA i Litteraturvidenskab med Museologi som tilvalgsfag. Afleverede speciale om museumsgenstandes formidling af historie i Nationalmuseets udstilling ”Danmarkshistorier 1660-2000” i 2008.

Studiejob/ praktikophold på Nationalmuseet og Nordic Heritage Museum, Seattle, i løbet af uddannelsen. Tilrettelæggelse af undervisningsforløb for gymnasier og skoleklasser.

Siden 2008 ansat på formidlingsprojektet Kulturkørekort – Skoletjenesten ved Sydvestsjællands Museum. Udvikler undervisningsmateriale og -forløb til børn og unge. Et projekt, som fungerer som brobygning mellem museer og undervisningsinstitutioner i Slagelse og Sorø kommuner.

Kl. 14.10        Workshop: Hvad er kompetencer? Hvad er mine kompetencer?
Kl. 14.40        Pause
Kl. 14.50        Oplæg ved karriereprofil fra Musikvidenskab:
Nicolai Abrahamsen fra Sonic Branding

Nicolai er MA i filmmusik og komposition fra London College of Music and Media og cand.mag i musik fra Københavns Universitet, hvor han specialiserede sig i lydbranding på internettet. Han arbejder som musikkonsulent og projektleder på Sonic Branding, hvor der bliver udviklet lydbrandingkoncepter for store og mellemstore virksomheder og organisationer.

Nicolai har tidligere været composer-in-residence på BBC, hvor han komponerede og lavede lyddesign for Radio3, Radio 4 og BBC World Service og lavede præsentationer for radioproducere om diverse emner omhandlende lyd og musik som led i organisationens interne kreative udvikling. Nicolai har også arbejdet freelance for udenrigministeriet med på den ene side at lave kulturudveklingsprojekter med den danske ambassade i Vietnam og på den anden side lave lydbranding for Danmarks officielle website denmark.dk

Kl. 15.20        Oplæg ved karriereprofil fra Kunsthistorie:
Anna Schram Vejlby fra Ny Carlsberg Glyptotek

Mag.art. i kunsthistorie, 2008. Skrev speciale om J.H. Füsslis tegninger med fokus på tid og sandhed, udredt gennem hans skildringer af samtidige kvinder og klassiske mandefigurstudier.

Under min uddannelse var jeg studentermedarbejder i Galleri Christian Dam og ved Den Kgl. Kobberstiksamling, Statens Museum for Kunst samt udstillings- og katalogmedhjælper ved Den Kgl. Malerisamling, Statens Museum for Kunst. Fra 2007 har jeg arbejdet som programredaktør på Operaen (hvorfra jeg for øjeblikket har orlov). Fra jeg blev færdig i marts 2008 til nu, har jeg arbejdet som museumsinspektør (barselsvikar) i Moderne Samling på Ny Carlsberg Glyptotek.

Kl. 15.50        Workshop: Kortlægning af kompetencer fortsat – via kompetencekort
Kl. 16.10        Kort oplæg fra foreningen Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK)
Kl. 16.20        Afslutning

 

 

 

Tutorer 2009 søges!

Dette indlæg vil stå øverst på kukua en uges tid – se at få meldt dig som tutor!

Har du lyst til at være TUTOR 2009 på IKK?
Vær med til at løfte en af de allervigtigste opgaver på IKK: at give de nye studerende en SUPER studiestart!

Vi opfordrer erfarne tutorer såvel som nye interesserede fra forskellige årgange til at melde sig.

Arbejdet giver dig mulighed for at lære medstuderende, undervisere og administration bedre at kende samtidig med at du får erfaringer inden for projektledelse, kommunikation, formidling planlægning af arrangementer som f.eks. studiestart, intro-uge, rus-tur og evaluering.

Læs mere på http://kunstogkulturvidenskab.ku.dk/vejledningscenter/tutor/

Specialeskrivere på IKK se her!

Speciale: Teori & Metode – hvad og hvordan?

Er du i gang med specialet eller er du ved at tage tilløb?
– Uanset hvad er du velkommen til specialearrangement om teori og metode arr. af Akademisk Skrivecenter og Vejledningscenter IKK sammen.

Arrangementets emne er teori og metode – Hvad er det? Og hvordan bruger man det?

Program:

  • Akademisk Skrivecenter holder oplæg om teori og metode.
  • Gunhild Borggren og Mette Sandbye – specialevejledere på IKK – holder faglige oplæg om brugen af teori og metode i æstetiske specialer og giver konkrete eksempler på specialer.
  • Workshop hvor man vil arbejde med sit eget speciale eller spæde idéer.

Hvor og hvornår: d. 11. marts 2009 kl. 9.15-12.00, lokale 27.0.17

Tilmeld dig gerne hos IKKs AC-vejleder Jacob Sander Bojsen på bojsen@nullhum.ku.dk.

Arrangementet er tænkt i sammenhæng med Akademisk Skrivecenters specialekurser, som du opfordres til at følge, men det er ikke en forudsætning for at deltage i dette arrangement. Se mere om disse kurser på http://akademiskskrivecenter.hum.ku.dk/kurser/#specialeworkshop.

Skal du have KA-tilvalg på IKK i F09?

Kære alle Kandidatstuderende på IKK,

Det er nu snart tid til at søge KA-tilvalg på IKK.
Ansøgningsfristen er d. 15. januar kl. 12.00.
Se mere på http://kunstogkulturvidenskab.ku.dk/studiestart/ka_tilvalg/ og vær i god tid med din ansøgning!

Bedste hilsner fra
Jacob Sander Bojsen
AC-vejleder på IKK
bojsen@nullhum.ku.dk