Tættere på Mars – samtale med Nicolai Howalt og Anja C. Andersen

Foto af Nicolai Howalt; fotograf Søren Rønholdt
Foto af Anja C. Andersen: fotograf Simon Klein-Knudsen

Dato: 13. december 2022 kl. 18.00 – 19.30.
Adresse: Tullinsgade 24, 1618 København V

Mød billedkunstner Nicolai Howalt og astrofysiker, Professor Anja C. Andersen fra Niels Bohr Instituttet i en samtale om Mars, kunst og hvad vores røde naboplanet har at gøre med livet på jorden, menneskehedens fremtid og fotografiets historie

Den anerkendte danske billedkunstner Nicolai Howalt udgav i november 2022 sit fotografiske bogværk A Journey: The Near Future på forlaget Fabrikbooks. Bogen bringer os tættere på planeten Mars gennem udenjordiske, fotografiske, sort-hvide landskaber og tekstbidrag fra førende danske forskere i astronomi og fysik samt forfatter Harald Voetmann.

Den 13. december inviterer Thiemers Magasin til en aften i videnskabens og billedkunstens tegn, når kunstneren mødes i en tværfaglig samtale med en af Danmarks førende forskere i astrofysik og bidragsyder til bogværket, Professor Anja C. Andersen fra Niels Bohr Instituttet. 

Med udgangspunkt i bogen vil samtalen kredse om vores røde naboplanet og hvad den kan lære os om universets fortid og fremtid, om os selv og hvorfor fotografier taget af robotter på en anden planet i videnskabeligt øjemed også er kunstnerisk interessante. 

Det vil være muligt at nyde et glas vin i baren og købe et signeret eksemplar af bogen.  Billetten koster 40 kr. og kan købes på hjemmesiden: https://www.thiemersmagasin.dk/…/event-t%C3%A6ttere-p…

Pengene refunderes ikke ved afbud. 

https://www.facebook.com/events/672024571163153/?ref=newsfeed

https://www.thiemersmagasin.dk/product-page/event-tættere-på-mars-med-nicolai-howalt-og-anja-c-andersend-13-12-22

Skriv et svar