ART 2030 søger praktikant til arbejde med globale kunstprojekter

ART 2030 søger universitetspraktikant til at indgå i det daglige kommunikationsarbejde i forbindelse med organisationens kunstprojekter.

ART 2030 New York 2018 Chelsea. Photography by LEES Foto. Courtesy of ART 2030

Hos ART 2030 forbinder vi kunst og FN’s Verdensmål – og skaber engagerende kunstoplevelser –med kunsten som nøgle til at åbne folks hjerter, tanker og fantasi mod en bæredygtig fremtid for alle. ART 2030 er en bevægelse af visionære kunstnere og stærke kunstaktører, der arbejder for at fremhæve kunstens værdiskabende rolle i samfundet og skabe opmærksomhed om FN’s Verdensmål gennem globale kunstprojekter.

Vi er en lille organisation med store ambitioner. Derfor får du som praktikant dine egne ansvarsområder som en væsentlig del af vores team med selvstændigt arbejde og et indblik i, hvordan en kunstorganisation arbejder. 

Dine arbejdsopgaver i forbindelse med praktikken vil primært bestå af:

  • Udarbejdelse af indhold og kampagner til vores hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve mm. 
  • Samarbejde med organisationens kommunikationsansvarlige om strategi for overstående kommunikationsplatforme.
  • Opdatering og vedligeholdelse af hjemmeside.
  • Formidlingsarbejde i forbindelse med projektmaterialer. 
  • Researchopgaver ift. til kunst og videnskab
  • Assistance i forbindelse med fondsansøgninger. 
  • Diverse ad hoc-opgaver.

Vi lægger derfor stor vægt på, at du kan skrive levende og præcist på dansk (og også meget gerne engelsk), kan bevare overblikket, er vant til struktureret planlægning og er god til at samarbejde. 

Desuden er det en fordel, hvis du har kendskab og interesse i samtidskunst eller studerer et fag med tilknytning til kunst eller kommunikation.

 Vi kan som praktiksted til gengæld tilbyde dig en indsigt i:

  • Arbejdet bag internationale kunstprojekter.
  • Forbindelsen mellem kunst og FN’s Verdensmål, samt hvorfor netop denne konstellation spiller en særlig rolle for en mere bæredygtig fremtid.
  • Samarbejder mellem kunstinstitutioner, NGO’er og FN.
  • Potentialet i tværdisciplinære samarbejder og kunstprojekter.
  • Det daglige arbejde i en international og mangfoldig organisation, hvor vi drager nytte af hinandens forskelligheder og baggrunde.

For mere info eller spørgsmål ang. stilling, kontakt: Xenia Brown Pallesen på mail: xenia@nullart2030.org

Ansøgningsfrist: 31. oktober 2020

Starttidspunkt: Primo januar 2021 (Afhængigt af den kommende praktikants eksaminer)

Kort ansøgning samt CV sendes til: xenia@nullart2030.org

For mere information om ART 2030s projekter: www.art2030.org

Forfatter: ART 2030

Hos ART 2030 forbinder vi kunst og FN’s Verdensmål – og skaber engagerende kunstoplevelser – med kunsten som nøgle til at åbne folks hjerter, tanker og fantasi mod en bæredygtig fremtid for alle. ART 2030 er en bevægelse af visionære kunstnere og stærke kunstaktører, der arbejder for at fremhæve kunstens værdiskabende rolle i samfundet og skabe opmærksomhed omkring FN’s Verdensmål gennem globale kunstprojekter.

Skriv et svar