EN HISTORIE OM EN PERLE – SALON OG PERFORMANCE PÅ KAREN BLIXENS RUNGSTEDLUND

Salon med kunstnerne Emma Rosenzweig og Madeleine Kate McGowan samt filmproducent Karoline Leth

Fotograf: Annemette Kuhlmann

”Der skal fantasi til at være modig (og i øvrigt også mod til at have fantasi).

Til at være pessimist behøves der fandme ingen særlig fantasi. Livet skal nok præstere præstande, men til at tænke sig muligheden af at noget kan gå, dertil behøves fantasi af den allerbedste og mærkeligste slags”

Fra Karen Blixens notesbog.

Torsdag 7. november

kl. 18.00 busafgang fra Nørreport (parkering ved Rosenborg Slot) til Rungstedlund
Kl. 19:30 performance på Rungstedlund
Kl. 20:30 forfriskning
Kl. 21.30 busafgang fra Rungstedlund – Nørreport

Busafgangen fra København vil være en del af aftenens fortælling og tilmelding kræves.

Med eksklusiv adgang til Karen Blixens hjem, bliver forfatterens private rum aktiveret via en serie forskellige, men sammenhængende tableauer skabt af Emma Rosenzweig, filmskaber og studerende på Städelschule i Frankfurt, Madeleine Kate McGowan, filmskaber og klimaaktivist, samt de to deltagende kunstnere Soho Rezanejad og Victor Vejle, som inviteres indenfor af Rosenzweig og McGowan for at de sammen kan indtage værelserne i det gamle hus i Rungsted. En aften i Karen Blixens hjem, hvor der gennem tekst, performance og lyd tages afsæt i forfatterens egen leg med pseudonymer.

Pseudonymer har været anvendt siden oldtiden af forfattere, der af en eller anden grund ønskede at ændre og skjule deres person, mystificere læserne eller understrege, at privatmennesket og forfatteren ikke var identiske. Igennem sit liv blev Blixens fortællinger sendt ud i verden under mange forskellige navne og karakterer, bl.a. Peter Lawless, Isak Dinesen og Pierre Andrézel og aftenen vil tage afsæt i netop de masker, vi som mennesker tager af og på, som det passer os.

Billetter sælges igennem billetto.dk (standard 150 kr.) for unge under 27 år er der en særlig ungdomsbillet på 50 kr. der er inkl. bustransport fra København til Rungsted. Link til billetkøb på billetto.dkBilletter

Arrangementet er støttet af Hørsholm Kommunes Sport,- Fritid- og Kulturudvalg, som takkes.

Skriv et svar