Udstillingsværter på Copenhagen Contemporary

Drømmer du om et alsidigt job, hvor du både beskæftiger dig med international samtidskunst og dansk design? Er du god til at tale med andre om kunst? Er du serviceminded, og kan du sørge for, at vores gæster får den allerbedste oplevelse? Så er det måske dig, vi leder efter.

Copenhagen Contemporary er Københavns nye kunstcenter, der viser international samtidskunst i stor skala. Vi udstiller kunst, man kan opleve og sanse med hele kroppen, kunst, der kræver plads, og kunst der ofte folder sig bedst ud, hvis den opleves sammen med andre. I februar 2019 åbner vi dørene for en ny sæson med markante kunstinstallationer, videoværker, performanceprogrammer og events, og derfor har vi har brug for dygtige udstillingsværter med tiltrædelse snarest.

Som udstillingsvært spiller du en helt central rolle for gæsternes oplevelse af et besøg på CC. Vores vision er at være et samlingssted for et bredt publikum – en levende og åben platform for engagerende kunst- og kulturoplevelser for alle typer af gæster. Vi ønsker at give mulighed for kontakt, for dialog og for formidling på gæstens præmisser. Derfor skal du være god til at tage imod gæster og skabe et afslappet rum for brugerinddragende formidling.

Vi tilbyder
• En varieret dagligdag med stor mulighed for at udvikle løsninger og tilrettelægge arbejdet
• Daglig kontakt med gæster og tæt samarbejde med formidlere og øvrige kolleger
• Stor mulighed for indflydelse og udvikling på en kreativ og uformel arbejdsplads, hvor vi samarbejder med internationale kunstnere og en lang række dygtige lokale og nationale aktører

Dine opgaver er at
• sælge billetter og byde besøgende velkommen
• give introduktioner til udstillinger og aktiviteter
• tage initiativ til og lave inddragende samtaler med kunstfaglig perspektivering
• passe udstillingerne
• betjene CC Shop; rette af, fylde op, tage imod varer, servicere og ekspedere de besøgende
• hjælpe til ved udstillingsåbninger, events og andre arrangementer
• løse en lang række forskellige praktiske opgaver i hele huset og ofte i samarbejde med kolleger

Kvalifikationer
• Vi forestiller os, at du er studerende på en relevant uddannelse fx kunsthistorie, moderne kultur eller litteraturvidenskab
• Du skal have erfaring fra servicebranchen og være rigtig god til at tage imod gæster
• Du er social, ansvarlig og stærk til kontakt og nærvær
• Du er dygtig til at dele ud af din faglige viden i dialogen med gæsterne
• Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger fra hele huset, men du skal også være parat til selvstændigt og løsningsorienteret at tage hånd om alle slags udfordringer
• Du taler flydende dansk og engelsk
• Du har mulighed for at arbejde i CCs åbningstid; tirsdag-søndag 11-18 og torsdag 11-21. Du indgår i en vagtplan med vagter både hverdage og i weekender
• Du er fleksibel i forbindelse med aftenarrangementer.

Vi søger værter, der kan dække hele åbningstiden med minimum to dage om ugen og weekendarbejde i turnus.

Vær opmærksom på, at udstillingsværter bærer en synlig CC-identitet.

Du bliver en del af formidlingsafdelingen og refererer til formidlingschefen.

Du bliver kontraktansat og får studenterløn.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og opfordrer alle kvalificerede – uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.

Du er velkommen til at kontakte formidlingschef Annette Skov på tlf. 23960777, hvis du har spørgsmål.

Vi skal have modtaget din ansøgning med CV i et samlet pdf-dokument, som bærer dit navn, senest den 2.1.2019. Skriv ”udstillingsvært” i emnefeltet. Send den til annette@nullcphco.org. Vi holder samtaler den 9.1., 10.1 og 16.1.2019.

CC ligger på Refshaleøen, hvor skibsværftet Burmeister & Wain (B&W) byggede 1000 skibe fra 1872 til 1996. Vi bor i den gamle svejsehal, hvor vi boltrer os på 5000 m2 fyldt med historier og kunst. Se mere på www.cphco.org

Skriv et svar