Teatergrad genopsætter succesforestillingen “Et Dukkehjem” og søger i den forbindelse værtspar!

Ibsen ville, at teatret skulle være ligesom det rigtige liv. Skuespillerne skulle agere som rigtige mennesker og scenen ligne et virkeligt hjem. Derfor spilles Fix&Foxys »Et Dukkehjem« i private hjem. Tre skuespillere, en iPod, et par og deres hus eller lejlighed samt 30 publikummer skaber den mest naturalistiske udgave nogensinde af Ibsens verdensberømte ægteskabsdrama.

Som noget helt særligt giver vi KUKUAs brugere mulighed for at være værter for forestillingen når den spiller i marts måned i Københavnsområdet. Vi tilbyder tre tidspunkter: d. 6. marts kl 20, d. 7. marts kl 17 og d. 12. marts kl 17.30. Så er I et par, bor I på minimum 70 kvm og har I lyst til at åbne jeres hjem for tre skuespillere og 30 publikummer for en enkelt aften, så skriv til jacob@nullteatergrad.dk og hør nærmere.

Skriv et svar