DAC Midweek #3: Kunsten at bygge bedre liv – et sneak peek på Venedig Biennalen

Bræk ugen over, stil ind på det dagsaktuelle og mød din by! På en række udvalgte onsdage inviterer vi til DAC Midweek. Kreative, intelligente og spændende mennesker vender og drejer et aktuelt emne og sætter ord på, hvordan det kommer til udtryk i byen og arkitekturen. DAC Midweek #3 den 18. maj har titlen ’Kunsten at bygge bedre liv – et sneak peek på Venedig biennalen’

>> Læs mere og tilmeld dig

Kan arkitekter gøre verden til et bedre sted? Mange af dem har i hvert fald en ambition om det – heldigvis! Men hvordan kan arkitekter så helt konkret bidrage til at gøre vores og verdens hverdag bedre?

Dette års Venedig Biennale har netop, i lyset af bl.a. flygtningekrisen, arkitekters samfundsansvar på dagsordenen. På dette DAC MIDWEEK får du et sneak peek på verdens største arkitekturbegivenhed, der åbner i Venedig d. 28. maj. Dansk Arkitektur Center er ansvarlig for den danske pavillon, som du på MIDWEEK kan være blandt de første til at opleve!

>> Læs mere og tilmeld dig

DAC MIDWEEK byder på et anderledes talkshow med arkitekter, der har projekter med på Venedig Biennalen, eller som bare generelt brænder for at gøre vores verden lidt bedre end den var i går. Mød f.eks. to danske arkitekter der har bygget billige boliger til slumkvarterer i Maputo eller hør om projektet Venligbolig, som giver danskere mulighed for at invitere flygtninge til at bo i moderne præfabrikerede boliger i deres haver. Kom og tag del i et afslappet talkshow og stil spørgsmål til aftenens gæster: Johan Galster (partner i 2+1 Idébureau), Johan Mottelson (arkitekt) og Jørgen Eskemose (arkitekt og lektor). Rikke Lequick Larsen (arkitekt og byplanlægger) er aftenens vært og vil i vanlig talkshow stil både inddrage publikum og sørge for at få svar på sine og dine spørgsmål!

Helt eksklusivt vil medkuratoren på den danske pavillon, Kristoffer Weiss, også vise os Danmarks bidrag – inden udstillingen officielt åbner ugen efter!

Vi byder dig velkommen med den italienske favoritdrink Aperol Spritz, og skulle sulten melde sig kan du købe en panino con porchetta (den italienske version af rullesteg der er fyldt med krydderurter og langtidsstegt) i DAC& CAFE.

Med en billet til DAC Midweek får du 10 % rabat i DAC& BOOKS/SHOP.

>> Læs mere og tilmeld dig

PROGRAM

17.30: Salg af panino con porchetta + gratis adgang til udstillingen

19:30: Velkomstdrink

20:00: Talkshowet starter

21:30: Tak for i dag

>> Læs mere og tilmeld dig

>> Læs mere om oplægsholderne

Skriv et svar