Interesserer du dig for kunst og kultur?

Gammelgaard søger en studentermedhjælp til bl.a. koordinering og udvikling af vores børne- og ungeprogram og deltagelse i vores lørdagsvagtplan. Der vil endvidere være mulighed for ekstra timer inden for praktisk forefaldende opgaver i forbindelse med vore udstillinger og arrangementer, ligesom der kan forekomme behov for assistance til fundraising og øvrige opgaver i forbindelse med udvikling af kulturelle events og større udstillingsprojekter.

Udgangspunktet er en fast ugentlig ansættelse på minimum 5 timer samt to månedlige lørdagsvagter á 4 timer. Dertil kommer løbende ekstra opgaver i forbindelse med arrangementer og udstillingsarbejde.

Løn og tillæg i henhold til overenskomst.

Vi forventer :
– Du er aktiv studerende og levende optaget af moderne kunst- og kulturformidling
– Har et udpræget venligt og imødekommende væsen med stor lyst til at give vore gæster en god oplevelse
– Er pålidelig, systematisk og kan arbejde selvstændigt
– Har en god fysik, et stort servicegen og initiativ

Vi er:
– Et moderne udstillingshus med både højt til loftet og store ambitioner
– En lille arbejdsplads, der sætter pris på godt arbejde, ansvarlighed, innovativt drive og rimelig god humor
– Et kulturelt mødested for både børn og voksne
– Et hus, der værdsætter involvering af borgerne og har et særdeles velfungerende team af frivillige

Hvis du er interesseret, så send os en kortfattet ansøgning, så vi har den senest 17. august kl. 12. Find kontaktoplysninger på http://gammelgaard.dk/?id=83133. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte kunstnerisk leder Anne Retz Wessberg på tlf. 4452 5812 efter 11. august.

Du kan læse mere om Gammelgaards udstillinger og arrangementer på www.gammelgaard.dk.

Skriv et svar