TRE PIONERER I DOME OF VISIONS I AFTEN!

31.10-kNUD-vIKTOR-GIF
Med udsigt til stjernehimlen i bygningskonstruktionen Dome of Visions byder Wundergrund på den sidste efterårsaften på et særligt program med tre vidt forskellige pionerer inde for den elektroniske musik.

I samarbejde med forfatteren Morten Søndergaard præsenteres for første gang i Danmark siden 1993 den oversete, danske lyd- og videokunstner Knud Viktor. Wundergrund har i denne anledning fået digitaliseret det audiovisuelle værk ’Akvarel’ fra 1970 – en uopdaget klassiker i den danske eksperimentalfilmshistorie.

Efterfølgende hylder pianist og performer Reinhold Friedl, kendt fra Zeitkratzer Ensemble og samarbejdet med Lou Reed, avantgardekomponisten Iannis Xenakis med en avanceret surround-opsætning. Reinhold Friedl har i samarbejde med Wundergrund som den første nogensinde fået tilladelse af Xenakis’ datter til at fortolke Xenakis’ legendariske værk ’La Légende d’Eer’ fra 1978, som er komponeret for et 8 kanalers højtalersystem.

Aftenen rundes af med den yngre danske elektroniske musiker Mads Emil Nielsen – bedst kendt som en del af den elektroniske duo Graf,  – som live improviserer ud fra strukturer og loops fra solo-udgivelsen PM016 samt diverse projekter og reworks.

Program

20.30 Knud Viktor. Akvarel. Introduktion ved Morten Søndergaard
21.30 Xenakis’ Legend
22.30 Mads Emil Nielsen

Tid og sted

Fredag 31/10 2014, dørene åbner kl. 20:00
Dome of Visions, Søren Kierkegaards Plads 1, Kbh K
Billetter kr. 80

KØB BILLET

Wundergrund_logo_1

Skriv et svar