Loona Nights – Special Halloween Edition

Kom og se spændende dans i Dansehallerne – gratis entré

IMG_0118

Rammerne er åbne, scenerummet er råt og nøgent, teknikken simpel – og alt kan ske!
Denne gang er Loona Nights i en særlig Halloween Edition med den fantastiske, uhyggelige og ikke mindst underholdende Stuart Lynch (Rektor ved Københavns Film & Teaterskole), som vil være aftenens vært.

Vi laver også græskar-konkurrence. Kom og lav det flotteste græskar og deltag i konkurrencen om billetter til en udvalgt forestilling. Vi opfordrer også til at komme udklædt, så aftenen bliver endnu festligere. Der vil være Loona bar, hvor du kan købe forfriskninger til en lille mønt.

I en rå og enkel ramme kan du uformelt opleve forskellige kunstneres bud på en lille solo, en idé de vil afprøve eller andet de brænder for at formidle på scenen. Der vil være omkring 10 små præsentationer denne aften, alle med en varighed på max. 10 minutter hver. Der er åbent for dine kommentarer eller spørgsmål til værkerne og kunstnerne – i en ramme uden barrierer mellem publikum og kunstnerne og uden back stage – med plads til umiddelbare reaktioner og dialog.

Skriv et svar