Onsdag 3. april, 14.15-16.00
KUA lokale 21.1.18
Opmærkning af tekster (markup) med brug af XML er en måde at gøre det implicitte i en teksts struktur eksplicit. XML (Extensible Markup Language) er et metaopmærkningsprog, en syntaks hvormed man kan lave et opmærkningssprog, en applikation, til et bestemt formål, for eksempel opmærkning af historiske kilder eller litterære værker. Den mest udbredte applikation til netop disse formål i dag er TEI (Text Encoding Initiative).
Matthew Driscoll: 
Jeg vil indledningsvis sige noget om teorien bag opmærkning og vise nogle eksempler på tekstuelle aspekter som kan gøres ”eksplicitte”, og hvad fordelene med det så kan være. Derefter præsenterer to postdocer fra Den Arnamagnæanske Samling deres projekter som ”case studies”.
Silvia Hufnagel: Håndskrifter er blevet fremstillet af forskellige grunde af forskellige mennesker. Nogle ville gerne demonstrere deres magt eller status med et dyrt kulturgenstand, andre ville gerne have en bog til underholdning. Med XML-opmærkning og -analyse kan man belyse nogle af disse grunde og skrivernes baggrund. Jeg præsenterer forskelle i håndskrifternes materialitet (margenstørrelse, dekorationsgrad og -type, mængde af tekst på en side) og en inddeling i forskellige håndskrifttyper baseret på disse forskelle: Der er pragtfulde statusobjekter; enkle brugsobjekter uden udsmykning; håndskrifter til underholdning med en del dekoration; og håndskrifter til forskning.
Alex Speed Kjeldsen: Med udgangspunkt i mit arbejde med det islandske kongesagahåndskrift Morkinskinna vil jeg tale om udnyttelsen af XML-opmærkede tekster i lingvistiske/sproghistoriske undersøgelser. Med nogle udvalgte eksempler vil jeg forsøge at illustrere hvilke nye muligheder opmærkede tekster giver os i forhold til traditionel excerpering.
Dette er det tredje af foreløbig otte oplæg under titlen ”Metoder & perspektiver i digitaliseret humaniora”.
