Omvisere søges til Den Hirschsprungske Samling

DEN HIRSCHSPRUNGSKE SAMLING

Omvisere søges

Den Hirschsprungske Samling søger 1-2 kunsthistoriestuderende omvisere, der kan indgå i museets korps af omvisere. Museets omvisere skal kunne formidle det faglige stof overfor såvel skoler som voksengrupper.

Det er en forudsætning, at du har bestået din bacheloreksamen eller står for at bestå den i dette semester og endvidere, at du har et godt kendskab til dansk kunst i det 19. århundrede.

Arbejdet aflønnes efter de statslige museers takster.

Din ansøgning skal indeholde oplysninger om studieforløb og evt. anden faglig beskæftigelse, herunder omvisningserfaring. Endvidere bedes oplyst, hvorvidt du vil være i stand til at omvise på fremmedsprog.

Skriftlig ansøgning sendes som pdf til Den Hirschsprungske Samling på adressen dhs@nullhirschsprung.dk. Ansøgningen skal være museet i hænde senest d. 15.4.2013 kl. 12. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til museumsinspektør Anna Schram Vejlby på telefon 35 44 09 41 eller mail annvej@nullhirschprung.dk

Den Hirschsprungske Samling er statsligt kunstmuseum. Museets ansvarsområde er det 19. århundreds danske kunst. Museet har til opgave at indsamle, registrere, bevare, udforske og formidle dansk kunst fra det 19. århundrede. Yderligere oplysninger kan findes på museets hjemmeside www.hirschsprung.dk

Skriv et svar