Fagrådsmøde for Kunsthistorie og Visuel Kultur

Torsdag den 27. september kl. 15-16 i lokale 21.4.26

Dagsorden

  1. Valg af referent og ordstyrer.
  2. Introduktion af fagrådet til nye studerende: hvad går det ud på?
  3. Nyt fra Fagudvalgets repræsentant.
  4. Nyt fra Studienævnsrepræsentanterne.
  5. IKK Artist Talks: Planlægningen af efterårets talks begynder på dette møde, så kom, hvis du vil være med!
  6. Studiestart – er der nogle fra 1. år, som har lyst til at komme og fortælle om, hvordan det har været at starte på Kunsthistorie? Fungerer tutorordningen? Føler I er velinformerede? Hvordan går det med undervisningen? osv.
  7. Er der nogen fra 2. og 3. år eller kandidaten, som har lyst til at dele tanker om undervisningen med hinanden, så er fagrådsmødet er godt sted at starte. Kom, kom.
  8. Evt.

Marianne Jelved: Folkeoplysningens og højskolens fremtid

Foredrag i Studenterkredsen torsdag med MF og tidligere minister Marianne Jelved.

Er fremtiden lys for folkeoplysningen, eller får den trange kår i en tid med fokus på specifikke kompetencer? Kan den kun foregå i forsamlingshuse og på højskoler i det fysiske møde mellem mennesker, eller kan den digitale virkelighed blive en hjælp for den?

Og hvis folkeoplysningen stadig skal tale til både støv og ånd i mennesket, hvad er så dagens og fremtidens støv? Det er vel ikke at lære folk landbrugskunst og husholdningsøkonomi længere?

MF og tidligere minister Marianne Jelved (R) kigger på højskolens og folkeoplysningens fremtid i Studenterkredsen.

Torsdag den 27. september kl. 20

Vartov. Farvergade 27, opgang H, 1463 København K
Entré: 25,- / semestermedlemskab: 75,-

Find arrangementet på Facebook HER.

Foredragsforeningen Studenterkredsen arrangerer en række foredrag inden for felter som teologi, filosofi, æstetik og politik. Vort håb med disse arrangementer er at kunne kombinere universitetets høje faglige niveau med højskoleforedragets nysgerrighed i forhold til livet og dets insisteren på livets væsentlige spørgsmål.

Danmarks første bogkulturhus er på vej i København

I 70 år har der ligget en boghandel på Islands Brygges Havnefront—fremover skal lokalerne forhåbentlig huse Danmarks første bogkulturhus, Bogens Brygge.

Bogkulturhuset Bogens Brygge er en nytænkning af den traditionelle boghandel og er med sin kombination af boghandel, bogcafé, udstillinger og arrangementer et nyt og anderledes bud på, hvordan man kan koble en velassorteret boghandel med en række stærke kulturtilbud.

En boghandel skal kunne meget mere end blot sælge bøger, og Bogens Brygge vil skabe rammerne for et aktivt og engagerende mødested, hvis bogcafé, udstillinger og arrangementer giver plads til alle facetter af bøgernes verden. Hver måned vil Bogens Brygge byde på alt fra læseklubber, forfatterbesøg, udstillinger og foredrag til et skriveværksted for børn og en filmklub, der helliger sig filmatiseringer af bøger.

Projektet mangler dog midler til etablering og renovering af lokalerne, og har derfor en støtteindsamling til fordel for det kommende bogkulturhus.

På kun 10 dage skal der rejses 150.000 kr., så følg med i projektet
og læs mere om Islands Brygges kommende bogkulturhus på
www.bogensbrygge.dk eller kontakt os på info@nullbogensbrygge.dk.

Gilles Deleuze fra A – Z: søndagsfilm med introduktion af Anders Abildgaard

Møllegades Boghandel byder på filosofisk søndagsfilm.

I filmen ”Gilles Deleuze from A to Z” taler filosoffen Gilles Deleuze med Claire Parnet ud fra alfabetets bogstaver. Filmen, der blev lavet kort før Deleuzes død, giver et fantastisk indblik i hans tankeverden.  Læs mere om filmen her.

Forfatter Anders Abildgaard giver en introduktion til filmen.

OBS! Filmen varer i alt 453 minutter, men der bliver pauser undervejs og kaffe på kanden. I pauserne kan du selvfølgelig også købe bøger.

Møllegades Boghandel, Møllegade 8A
23. september, kl. 12.00
Fri entré

Kom til dobbeltfernisering i Roskilde på fredag kl. 17-19

Museet for Samtidskunst inviterer til åbningen af to udstillinger fredag d. 21. september kl. 17-19.

Udstillingen MODSMERTE er den første store museumsudstilling med Gudrun Hasle i Danmark. Omdrejningspunktet er blod og smerte. Hasle behandler det svære at føle sig anderledes og behovet for at passe ind. Udstillingen dykker ned i processen med at finde sit eget ståsted i tilværelsen. Udstillingen tager udgangspunkt i Gudrun Hasles personlige fortælling og egne erfaringer.
Jørgen Michaelsen YUMMY ROOMS FOR ROBESPIERRE er mere generel i sin optagethed af spørgsmål om konceptuelle konstruktioner og menneskets natur. Her undersøges relationen mellem kroppens sansninger og hjernens intellektualiseringer af begreber og begivenheder i en sansestimulerende totalinstallation lavet specielt til Museet for Samtidskunst.

Begge udstillinger kan ses på Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3D, 4000 Roskilde i perioden 22. september – 16. december 2012.

Yderligere information findes på hjemmesiden www.samtidskunst.dk

Praktikant til Galleri Lars Olsen

Galleri Lars Olsen, som fokuserer på samtidskunst fra de Nordiske lande, søger en praktikant med tiltrædelse snarest muligt.

Du kan lære yderligere om galleriets af dets hjemmeside: www.gallerilarsolsen.com

Du vil blive involveret i alle arbejdsopgaver i et galleri.

Det er selvsagt en fordel, hvis du har interesse for og viden om samtidskunst. Du skal  kunne lide at kommunikere om emnet overfor besøgende og må også meget gerne interesse for og flair for at kommunikere i skriftlig form, herunder i sociale medier.

Gode engelskkundskaber er en fordel, og hvis du har kendskab til at arbejde med hjemmesider er det yderligere et plus.

Galleriet har åbent tre eftermiddage om ugen, torsdag – lørdag kl 13 – 18, hvorfor der er mulighed for at varetage visse arbejdsopgaver hjemmefra.

Galleriet har hidtil været et one-man-band, hvilket kræver at du er lidt praktisk anlagt og gerne udviser initiativ. Til gengæld er der mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsopgaver, så de kan udgøre et spændende supplement til din igangværende uddannelse.

Send gerne en kort tekst om dig selv og din interesse for et praktikophold i et galleri.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger er du velkommen til at ringe på  2381 8240.

GALLERI LARS OLSEN
Thursday – Saturday 13 – 18 or after appointment
Uplandsgade 56, 1 sal
DK-2300 København S
T +45 3257 5024 
M +45 2381 8240

 

 

 

Læs videre “Praktikant til Galleri Lars Olsen”

Udstilling på Fotografisk Center

18. AUGUST – 7. OKTOBER 2012

Udstillingen Living the High Life er den første solopræsentation i Danmark af den dansk-palæstinensiske billedkunstner, Larissa Sansour (f. 1973). Hun nyder netop i disse år stor international bevågenhed. Fotografisk Center er derfor meget stolte over at kunne præsentere to store filmprojekter af Larissa Sansour: det helt nye men allerede meget omdiskuterede Nation Estate og A Space Exodus, der var nomineret i kategorien ’Bedste Kortfilm’ ved Dubai International Film Festival i 2008.

Nation Estate består af en videoprojektion og en serie fotografier. Det er et science fiction-projekt udviklet i kølvandet på Palæstinas ansøgning om FN-medlemskab. I projektet har palæstinenserne fået en selvstændig stat i form af en enkelt skyskraber, hvor byer som Jerusalem, Ramallah og Betlehem er genskabt på de forskellige etager. Projektet vises for første gang på Fotografisk Center.

Kortfilmen A Space Exodus er en ny, opdateret version af det klassiske rumeventyr, A 2001: A Space Odyssey af
Stanley Kubrick. Til de kendte toner fra Kubricks film ser vi Sansour som astronaut plante det palæstinensiske flag på månen. Filmen præsenteres i en installatorisk iscenesættelse med en serie fotografier, en rumdragt samt en gruppe mindre figurer, de såkaldte ’Palæstinauter’.

Larissa Sansour arbejder med flere forskellige medier og ’låner’ ofte elementer fra populærkultur og film. Med sin på én gang polemiske og humoristiske tilgang undersøger Sansour i sin praksis de politiske konflikter i Mellemøsten og den særlige identitet, der knytter sig til at være i eksil.

Larissa Sansour har deltaget i en række vigtige udstillinger, bl.a. på Tate Modern i London og Istanbul-biennalen. Herhjemme var hun med på Louisianas udstilling Living i 2011, og hun er repræsenteret på Museet for Samtidskunst i Roskilde.

I forbindelse med udstillingen udgiver Fotografisk Center et katalog med tekst af den hollandske kurator og kritiker Nat Muller. Vi har desuden udarbejdet formidlingsmateriale og undervisningsmateriale til skoler og gymnasier. Udstillingen vises samtidig med Copenhagen Contemporary Art Festival.

Beliggenheden er Pasteursvej 14, København V – ude på Carlsberg!

Mungo Park søger praktikant

Mungo Park i Allerød søger praktikant til at assistere i teatrets kommunikationsindsatser. Mungo Park er en lille arbejdsplads med rigtig mange forskelligartede aktiviteter, der skal kommunikeres. Det indebærer, at arbejdet spænder fra at skulle holde de lokale butikker forsynede med sæsonprogrammer og tjekke, at plakaterne i foyeren hænger lige til at opdatere hjemmesiden, skabe indhold til kampagner og newsfeed optimere. Som praktiksted kan vi tilbyde læring og erfaring indenfor ovenstående områder og viden om de mange facetter ved kommunikationsarbejdet i en kultur- og oplevelsesvirksomhed.

Er det lige dig, så send en ansøgning til mig på mail: katrina@nullmungopark.dk senest på fredag den 21. september. Samtaler afholdes i uge 39. Praktikperioden starter primo oktober og forløber min. tre måneder frem. Arbejdstiden og tidsperioden vil blive aftalt med praktikanten.

Du kan klikke dig til mere info om Mungo Park på www.mungopark.dk, www.facebook.com/mungoparkteater, http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/mungopark.

Glæder mig til at høre fra dig!

Venlige hilsner,
Katrina Schelin
Kommunikationschef, Mungo Park

PS: Vi søger praktikant igen efter jul, så tager også gerne imod ansøgninger til praktikforløb i vinter/forår 2013.

’Samtaler ved kakkelbordet – debatter om forstæderne’

Har forstæderne en fremtid?

I denne uge mandag til torsdag (17.-20. september) inviterer Golden Days sammen med Dansk Arkitektur Center til ’Samtaler ved kakkelbordet – debatter om forstæderne’ i PRESSEN.

Hænger familiemønstre og kønsroller hænger sammen med det sted, vi bor? Hvorfra stammer forestillingen om det åndløse forstadsliv? Og hytter parcelhusejerne kun deres eget skind og klamrer sig til friværdi i forstæderne, mens den kollektive ansvarlighed trives i storbyen?

Nogle af de spørgsmål forsøger TV-vært Jacob Rosenkrands at få et nuanceret svar på, når han igennem fire debatarrangementer, ’Samtaler ved kakkelbordet – debatter om forstæderne’, sætter en række forskere og debattører stævne. Mød bl.a. sociolog Henrik Dahl, tidligere politiker Peter Brixtofte, ph.d. Mette Mechlenborg, historiker Henrik Jensen og forfatter Leonora Christina Skov.

Særtilbud: 30 kr. pr. foredrag – 100 kr. for alle fire. (Vis bare denne mail i døren)

Læs om debatterne her: http://festival.goldendays.dk/nyheder/har-forstaederne-en-fremtid.aspx