Have Søndag – Prags Have

Grøntsagerne spirer og drivhuse skyder op på den nedlagte Sadolin-fabriksgrund på Prags Boulevard 43.

Have Søndag den 5. juni kl. 11-17 i Prags Have– endnu et initiativ af Prags Have på den nedlagte Sadolin-fabriksgrund på Prags Boulevard 43.

Prags Have inviterer børn og voksne, planteentusiaster og sommerens glade folk til aktiv have-dag med bygge- og planteworkshop, samt oplæg og snak om hvad der skal ske i haven re-sten af sæsonen.

Og der er nok at tage fat på! Vi har indkøbt nye højbede, som skal fyldes med jord, og frø og planter skal plantes, så de kan begynde at spirer og gro. Der skal bygges mini-drivhuse, og måske ét større, samt mistbænke. Og der vil være forspiringsværksted for de mindste.

Samtidig skal haven skærmes af imod vind og vejr. Der skal laves vandingssystem og sættes en gynge op – og så skal vi tage afsked med alverdens ukrudt.

Initiativtagerne af Prags Have vil desuden fortælle om planerne og deres motivation med ha-ven. Herefter skal vi finde ud af, hvordan vi i fællesskab bedst fortsætter med at bygge og dyr-ke grøntsager og blomster.

Alle opfordres til at medbringe noget til frokostbordet – der vil være kaffe og kage.

Så kom glad!

Prags Have er et midlertidigt initiativ på den nedlagte Sadolin-fabriksgrund på Prags Boulevard 43 som vil involverer og engagerer beboere og institutioner i Amager Øst og København for at dyrke haven i fællesskab. Det handler om medbestemmelse og at bruge byen rum med ud-gangspunkt i et grønt åndehul, hvor man kan mødes og få jord under neglene, hygge sig sammen og udveksle erfaringer og historier.

Prags Have er støttet af Amager Lokaludvalg Øst og Snapslanten.

Dato: 5. juni, 2011 – Kl. 11-17

Arrangør: Prags Have – er på facebook.com

Kontakt: kasper.friis.kjeldgaard@nullgmail.com / mtoft@nullhotmail.com

Pris: Gratis

Her tænker du på “Have Søndag – Prags Have”

  1. Det ville være alle tiders med en video af Prags Have projektet fremstillet af børnene og indsat i Børnenes Verdensparlament, CWP.mobi, *Festival*. Dansk udgave er på vej, men videoen kan allerede indsættes i den engelske udgave.

Skriv et svar