Jørgen Leth og Morten Sabroe i Den Sorte Diamant

lethogsabroesammen

 

Den 5. oktober får Den Sorte Diamant besøg af et ganske særligt makkerpar: de to veteraner i dansk kulturliv, Morten Sabroe og Jørgen Leth.

 

De to herrer behøver nok ingen større præsentation. De er hver især kendt for at have forarget, forbløffet og fortryllet læserne med deres grænsesøgende værker, som ofte har dem selv som hovedperson. Sidst de to mødtes på en scene gik det ikke stille for sig: udover at udøve djævleuddrivelse på det danske kulturmiljø samt den forhadte anmelderstab, fik de efterfølgende publikum til at bryde ud i messende fællessang.

 

Nu mødes de to kendte – og berygtede – kulturpersonligheder igen, når Den Sorte Diamant i samarbejde med Politiken Plus præsenterer de to journalister, forfattere og levemænd i live samtale på scenen, i forbindelse med deres nye, fælles mailbog. 

 

Mailbøger – bøger med forfatternes email korrespondance – er en ny genre der ellers mest har været benyttet af yngre kvinder. Men det rådes der bod på nu, når de to provokerende veteraner Leth og Sabroe udgiver deres mailbog Det er derfor folk knepper så meget i det her land. I bogen går de to forfattere og venner i kødet på hinanden når de uden at lægge fingre imellem afhører hinanden om deres liv, kunst og karrierer. Læs mere på www.densortediamant.dk

 

Mandag 5. oktober kl. 19:00

 

Billetpriser: 180 kr. / diamantklub og Politiken Plus 120 kr. / stud. 100 kr. – i diamantens reception og på www.billetlugen.dk

 

For kontakt omkring arrangementet: kulturproducent Lise Bach Hansen, 3347 4364, lbha@nullkb.dk

Skriv et svar