Mød komponisten

Aktuelle komponister gæster musikvidenskab
Vi har været ude i byen og kigge på aktuelle film-, opera- og koncertbegivenheder og inviteret tre forskellige komponister til at lægge vejen forbi Musikvidenskab for at fortælle om deres musik.

Karsten Fundal, der har skrevet musikken til flere film bl.a. Flammen og Citronen, som fik premiere i foråret 2008, kommer og fortæller om det at skrive filmmusik, og hvordan det har haft indflydelse på hans øvrige musik. Hvis der er interesse for det, viser vi Flammen og Citronen onsdagen efter; Bo Holtens helaftensopera Livlægens besøg, som er skrevet over Per Olov Enquists bestseller roman om en af de mest dramatiske episoder i Danmarkshistorien, får premiere på Operaen 28. marts med komponisten selv på dirigentpodiet.

Bo Holten kommer få dage inden hér hos os og fortæller om sin nye opera, og samme aften har vi fået mulighed for at overvære en ”næsten” generalprøve på Operaens store scene; Christian Winther Christensen tilhører den yngre generation af komponister og har senest gjort sig bemærket på Spil Dansk dagen, hvor han sammen med Ensemble Dygong opførte flere happenings rundt omkring i byen. Hans musik er ofte med elektroakustisk besætning og ligeså ofte med et tværæstetisk tilsnit. Christian Winther Christensen kommer på besøg i slutningen af april i forbindelse med en koncert i Literaturhaus med Ensemble Dygong.

Komponisternes oplæg varer ca. 60 min. Derefter er der afsat ½ time til spørgsmål og diskussion – benyt chancen for at skyde løs!

Samtidig vil vi gerne gøre opmærksom på et arrangement i anledning af 50 året for stiftelsen af Léonie Sonnings Musikpris, hvor tre tidligere Sonningpris-modtagere gæster Musikkonservatoriets koncertsal for henholdsvis at opføre og fortælle om deres musik. Det drejer sig om vores egen danske Per Nørgård, den russisk fødte, i Hamburg bosiddende Sofia Gubaidulina og ungareren György Kurtág. Vi har tilladt os at indflette deres besøg i programmet, så man får et samlet billede af de muligheder, der er for at ”Møde komponisten”.

Der er således en enestående mulighed dette forår for at møde et bredt udsnit af vores egen samtids komponister og få et indblik i deres meget forskellige udtryksformer – danske såvel som udenlandske.

Vel mødt!
Svend Hvidtfelt Nielsen og Jane Schwarz

Mandag d. 16. marts kl. 15:15 – 16:45
Karsten Fundal
– Fortæller om det at skrive filmmusik. Karsten Fundal har skrevet musik til flere film bl.a. Flammen og Citronen og Kunsten at græde i kor, som han fik en Robert for i 2008. Flammen og Citronen vises på MI onsdagen efter, hvis der er interesse for det.

Mandag d. 23. marts kl. 15:15 – 16:45
Bo Holten
– Fortæller om sin nye opera Livlægens besøg baseret på Per Olov Enquists bestseller roman af samme navn. Fri adgang til ”næsten” generalprøve på Operaen mandag aften.

Onsdag d. 15. april kl. 16.00
Per Nørgård
– Spiller sine egne værker Grooving og Turn. Derefter samtale mellem Anders Beyer og komponisten. Musikkonservatoriets koncertsal. Arr.: Sonningfonden. Gratis adgang

Torsdag d. 16. april kl. 16.00
Sofia Gubaidulina
– Cellostuderende under ledelse af Morten Zeuthen spiller Gubaidulinas Mirage – den dansende sol for 8 celli og Ved afgrundens rand for 7 celli og 2 aquafoner (spillet af Gubaidulina selv). Derefter samtale mellem Sofia Gubaidulina og Anders Beyer. Musikkonservatoriets koncertsal. Arr.: Sonningfonden. Gratis adgang

Fredag d. 17. april kl. 16.00
György Kurtág
– Hiromi Kukuchi spiller Kurtágs Hipartita for soloviolin. György og Marta Kurtág spiller Jatekok (uddrag og bearbejdelser) på pianino. Samtale mellem komponisten og Anders Beyer. Musikkonservatoriets koncertsal. Arr.: Sonningfonden.

Fredag d. 17. april kl. 18.00
Per Nørgård, Sofia Gubaidulina og György Kurtág i fælles samtale med Anders Beyer og Steen Frederiksen. Musikkonservatoriets koncertsal. Arr.: Sonningfonden. Gratis adgang

Ultimo april
Christian Winther Christensen
-Musik med elektronik, video etc. Koncert i Literaturhaus med Ensemble Dygong (dato følger senere)

Skriv et svar