Praktikant til Sex og Samfund

Kommunikation og kampagner med et større formål

– Vil du være med til at styrke unges og udsatte gruppers viden om sex, prævention og sundhed?

Sex & Samfund søger en praktikant til bl.a. seksualoplysningskampagnerne Uge Sex og Husk Kondom samt udvikling af nye oplysningsprojekter. Vil du gerne have erfaringer med oplysningskampagner, sundhedsoplysning samt mundtlig og skriftlig kommunikation? Så kom og vær praktikant hos Sex & Samfund i foråret 2009.

 

Uge Sex løb af stabelen for første gang i uge 6 2008, og var en stor succes med over 39.000 deltagende skoleelever. I 2009 bliver kampagnen endnu større med omkring 100.000 deltagende elever. Der er allerede nu mange planer for nye aktiviteter i Uge Sex 2010. Du kan læse mere om Uge Sex på www.ugesex.dk.

 

Du vil bl.a. komme til at arbejde med følgende

·         Udvikling og videreudvikling af forskellige kommunikationsplatforme ifm. Uge Sex – bl.a. et website, et nyt mobilsite og mobiltelefon-spil etc.

·         Udviklingen af forskellige oplysningselementer f.eks. mobilfilm, sikker sex konkurrencer, quizzer og dilemmaspil.

·         Skrivning af lærer- og elevmaterialer.

  • Udvikling af forskellige aktiviteter indenfor fundraising og markedsføring.
  • Udvikling af forskellige kampagner bl.a. Husk Kondom, Verdens Præventionsdagen og en ny sommerkampagne.
  • Deltage udviklingen af Sex & samfunds fundraisingprojekter.


Kvalifikationer

·         Erfaring med skriftlig og mundtlig kommunikation – gerne til forskellige målgrupper.

  • Erfaring med web-medier.
  • Kampagnearbejde, herunder oplysningskampagner / undervisning målrettet børn og unge.
  • Evt. viden om seksuel sundhed.
  • Du læser på overbygningen på en videregående uddannelse (universitet eller handelshøjskolen) f.eks. indenfor, kommunikation, formidling, pædagogik, humaniora etc.

 

Derudover håber vi, at du har masser af energi og at du trives i en lidt hektisk arbejdssituation, hvor opgaver løses både i teams og alene. Du vil få masser af ansvar, lov til at bruge og udvikle dine kompetencer samt sætte dine fingeraftryk på projekterne. Overblik, humør og fantasi er karaktertræk vi værdsætter.

 

Ansøgning og stillingen

Stillingen er i Sex & Samfunds ”Kampagne- og fundraisingenhed” i København og løber fra februar til juni. Vi forventer at du er her mellem 30-37 t/uge (praktikken er ulønnet). Vi er fleksible mht. forskudt start/slut tidspunkt og kortere praktikperioder.

 

Har du spørgsmål angående opslaget, kan du kontakte projektmedarbejder Joachim Maxen (tlf. 6168 4205). Ansøgning og CV sendes til Sex & Samfund på jm@nullsexogsamfund.dk hurtigst muligt og senest d. 16. januar 2009. Skriv ”Praktikant kampagner” i emnefeltet.

 

Lidt om Sex & Samfund

Sex & Samfund støtter og igangsætter projekter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Målet er, at alle mennesker skal have mulighed for at tage et informeret og frit valg omkring deres seksualliv. Sex & Samfund driver bl.a. en præventionsklinik i København; en landsdækkende telefon- og internetrådgivning ”Sexlinien for Unge”; en række websites om prævention, sexsygdomme og abort samt et projekt der via undervisning, kurser og et website skal forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien.

 

Skriv et svar