Studentermedhjælper til Dansk Design Centers hjemmeside

Dansk Design Center søger en student ermedhjælper til forefaldende arbejde med hjemmesiden ddc.dk. Arbejdstiden er 1-2 dage om ugen og du skal kunne starte i begyndelsen af februar 2009.

Eksempler på arbejdsopgaver :

  • Opdatering af indhold på ddc.dk, fx eventkalender, butik mm.
  • Opsætning og lettere redigering af artikler til nettet
  • Diverse researchopgaver i forbindelse med designevents
  • indsamling af indhold til nyhedsbrevet design:NYT
  • Vi forestiller os, at du

  • er studerende på en webrelateret uddannelse
  • har erfaring med opdatering af hjemmesider
  • har lyst til og gerne erfaring med at arbejde med kommunikation på nettet
  • har lyst til at arbejde med emnet design
  • har flair for billedredigering og erfaring med Photoshop
  • er detaljeorienteret og systematisk
  • er åben for forefaldende opgaver, som ikke er webrelaterede
  • behersker skriftlig dansk og engelsk
  • kan bevare overblikket
  • kan arbejde selvstændigt
  • Ansøgning
    Ansøgning sendes til webredaktør Martin Haagerup pr. mail, mar@nullddc.dk, senest den 15. januar 2009. Skriv ’Studentermedhjælper’ i emnefeltet.

    Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte Martin Haagerup på tlf. 33 69 33 28

    Skriv et svar