Red en humanist

Det sted hvor humanister og universitetsfolk i det hele taget er mest eftertragtede, må uden tvivl være på Politikens debatsektion, hvor kronik efter kronik omhandlende universitetet bliver trykt. Måske er total mediedominans et fornuftigt bud på en fremtidig humaniorastrategi, det har jo givet succes for andre.

I dagens Politiken er det Sabrina Seerup fra litteraturvidenskab, som, i forlængelse af seminaret Humaniora i det 21. århundrede, i kronikken slår et slag for Humaniora:

Ikke alene læser jeg humaniora, jeg lever for mit fag: litteraturvidenskab og kunst og kulturformidling. For mig er det ikke en pligt at skrive opgaver og læse flere hundrede sider om ugen foruden at gå til forelæsninger og seminarer.

Tværtimod kan jeg finde på i min fritid at læse mere om mit fag, der var min hobby, før det blev mit studie, og jeg går glædeligt til ekstra forelæsninger og foredrag på universitetet. Der er andet i mit liv, naturligvis, masser!

Men jeg har kunnet forene min hobby med min – forhåbentlig – fremtidige levevej, og det lille år jeg har tilbragt på Københavns Universitet har gjort mig helt euforisk.

Hele kronikken kan læses hos Politiken

15 meninger om “Red en humanist”

  1. Til Sabrina Seerup og andre studerende ved Humaniora ved Københavns Universitet vil jeg gerne gøre opmærksom på at:

    – der rent faktisk er nogen der tager ud til Danmarks Tekniske Universitet og spørger om de vil tage et filosofikursus (her følger jeg din latente definition på at videnskabsetik åbentbart ikke er filosofi). Vedkommende er Jørgen Bo Christensen, præst ved DTU. Studiet henstammer fra H. C. Ørsted som lagde vægt på det polytekniske og derfra er der i vores tider ikke så langt til samfunds- samt humanvidenskaben. Produktudvikling og ledelse, som mange ingeniører beskæftiger sig med, indebærer mange andre discipliner end de klassiske tekniske grene. Her kommer også mange af de kompetencer i spil som de af jer der studerer f.eks. literaturvidenskab tilegner jer. Disse kompentencer må først og fremmest komme til udtryk indenfor det ikke-kommercielle rum, men det er også et nødvendigt bidrag til Danmarks velstand indenfor det kommercielle rum. Derfor skal der skam nok være spændende ansættelsesmuligheder for litteraturvidenskabsstuderende; også i fremtiden. Men det kræver blandt andet en lidt bedre forståelse for hvad vi ingeniører er for en størrelse.

    – der vist ikke er nogen der har tænkt sig at droppe Humaniora. Det er korrekt at ingeniørvidenskaben oplever lidt af en revival (efter at have været udskældt i årtier), men jeg tror ikke at humaniora sygner hen af den grund. Det er mere et spørgsmål om at pendulet svinger den anden vej (mod en lidt mere fornuftig ligevægt vil jeg mene). Det er stadig ingen score-replik at sige at man er ingeniør og indtil det ændrer sig må du være glad for din titel (som skam også siger noget om dine kompetencer).

  2. Kære SABRINA SEERUP

    Dit studievalg er ganske vist ikke populært ret mange steder i Danmark, men tydeligvis i overensstemmelse med din person. Jeg vil anbefale dig
    at holde øje med muligheden for at finde arbejde udenfor landet. Som studerende har man mulighed for at knytte kontakter og eventuelt pleje sit (fremmed-)sprog i det relevante område.
    Held & lykke med studiet.

    Jørgen Mathiasen, Berlin

  3. I egen høje person!

    Jeg bilder ingen ind at jeg ved alt om dette emne, hvilket jeg gjorde politikken opmærksom på da jeg sendte min tekst ind.

    Faktum er, at der er mange unge studerende der har det som jeg! Ikke blot de mennesker jeg kender, men mange har fundet mig på fx facebook, og har skrevet, at artiklen kunne have været skrevet om dem. 11 ukendte har skrevet til mig. Kun 1 med kritik.

    Se ikke det her som en kritik af de naturvidenskabelige fag.
    Jeg prøvede bare at vise den frygt mange på humaniora går og tumler med.
    Men må indrømme at jeg er glad for den smule postyr jeg har skabt.

    Sabrina Seerup, idealistisk og uvidende engangs-kronikør

  4. Sabrina,

    Jeg så ikke dit indlæg som en kritik af de naturvidenskabelige fag. Jeg ville bare gerne udvide dit perspektiv eftersom det virkede til at du har samme stereotype opfattelse af ingeniørstuderende som resten af befolkningen generelt.

    Jeg synes du havde skrevet en meget fin kronik; meget frejdig, et rigtig opråb. Ingen ved alt, men man må altid være åben. Specielt humaniora-studerende ville jeg forstille mig har evnen til at se mere holistisk på tingene så de for eksempel godt kan forestille sig at en ingeniør både kan rumme teknik og filosofi. Vi er jo alle mennesker.

    Med din kronik tror jeg du har bevidst at der nok skal være en stilling der venter på dig. Engagerede mennesker er altid i høj kurs.

  5. Kære Sabina

    Jeg læste desværre først din kronik i går, ellers ville jeg meget gerne tidligere have været uden men en kommentar til din kronik. Jeg er glad for at du har skrevet den, da jeg oprigtigt har interesse i emnet.

    Jeg er i den heldige situation at jeg selv har humaniora studerende i min omgangskreds. Måske er det mig, men i min optik har min bekendte svært ved at sige konkret hvad man praktisk kan bruges deres kompetencer til.

    Personligt er jeg derfor glad for den erkendelse der er kommet i humaniores egne rækker. Humanisterne vil nu selv fortælle hvad de kan – og endvidere gerne tilknyttes enhvervslivet. Super!!!

    Jeg har derfor med glæde fulgt med i Politikken artikel serie om hvad vi skal bruge Humaniora til i fremtiden. Nogen må kunne fortælle mig hvilke kompetencer humanister bruger 5 år på at tillære sig. Igen og igen finder jeg abstrakte vage formuleringer i alle mulige afskygninger. Jeg stiller mig selv spørgsmålet: Hvad kan en humanist?

    Nu er jeg selvfølgelig meget firkantet. Humanister findes i alle mulige studieretninger og får naturligvis forskellige kvalifikationer. Nogen ved noget om litteratur, mens andre er vidende om kunst osv…

    Min og andres kritik går som regel i retning af: ”Hvad er den praktiske nytteværdi af humanister”. Den er jeg også sikker på, at du har fået mange gange. Og som du selv siger er du ved at være træt af folk som spørger om du skal være gymnasielærer eller arbejdsløs.

    Du kommer ganske kort ind på hvad du kan. Jeg har udklippet et par afsnit af din kronik:

    Hvorfor stod de her eksperter og beskrev nye idéer om, hvad humanisten skulle være og blive, i stedet for at sætte fokus på, hvad en humanist er?

    Hvorfor klynkede voksende intellektuelle over, at samfundet ikke havde skaffet nok arbejdspladser og alt for få forskningsposter til dem og deres, i stedet for at give de studerende værktøjerne til at sælge sig selv?

    Man får mange andre kompetencer end at analysere Kafka på originalsproget på mit fag. Man lærer at formidle et kompliceret budskab, man tilegner sig et akademisk sprog, man lærer at bestemme en målgruppe, man får et historisk overblik over Europa og Europas kulturer, man tilegner sig store kompetencer inden for brugen af det danske sprog, man lærer at mestre samtlige skandinaviske sprog, tysk, fransk og naturligvis engelsk osv. osv. Og jeg er ikke engang færdig med første år!

    Hvis bare vi humanister kunne få lov til at sælge os selv i stedet for at forsvare os selv, så ville der måske komme flere humanister i arbejde – og endda i job, som de rent faktisk kunne lide.

    Jeg vil bede en yderst velfomuleret studerende som dig, fortælle en anden studerende hvilke kompetencer du mener at din studieretning kan give dig. Jeg vil gerne understrege at jeg oprigtigt har en interesse i emnet – hvis jeg på nogen måde virker nedladen vil jeg på forhånd gerne undskylde. Det er slet ikke min intention. Specielt kunne jeg godt tænke mig at vide hvilket job man som humanist kan bestride.

    Min egen oplevelse er at humanister der er færdiguddannet ikke får jobs som på nogen måde svarer til deres kvalifikationer. Butikspersonale og ufaglærte pædagog medhjælpere synes at være nogle af de jobs man som humanist ikke er helt fremmed overfor. Jeg er helt sikker på at vi er enige om det det hverken for den enkelte eller for samfundet er en ønskværdig situation.

    I det ovennævnte udklip – som du sikkert kan uddybe or argumentere godt for – har jeg svært ved at se hvordan du som humanist kan have en ’samfundsværdi’. Igen vil jeg gerne undskylde for hvad der kan virke som en nedladende tone. Debatten om samfundsnytte vil jeg gerne uddybe lidt længere nede i teksten. ?


    Du lærer at ’formidle et budskab og tilegner dig et akademisk sprog’ skriver du. Jeg er selv studerende, og det virker på mig som det måske mest centrale tema for alle uddannelser. Alle som har færdiggjort en universitets uddannelse har fået denne kompetence. I tillæg kan de måske også et ’samfundsnyttigt fag’.

    ’Du lærer at bestemme en målgruppe’. Jeg tror du henviser til hvad økonomer kalder ’segmentering’, og som i øvrigt udgør en vital del af deres uddannelse.

    ’Du får et historisk overblik over Europa og deres kulturer’. Spændende, og noget jeg selv interesserer mig for, men igen har jeg lidt svært ved at linke det til en stillingsbetegnelse efter endt uddannelse.

    Endvidere får du ’Store sprogkompetencer’.


    Mit personlige kendskab til din uddannelse er i sagens natur begrænset. Men jeg har svært ved at se hvad du kan – som en anden studieretning ikke kan gøre ’bedre’. Av av av.. den lød ikke pænt – det kan jeg selv godt høre!!!

    En jurist og en læge kan også formidle et kompliceret budskab i et akademisk sprog. Og de kan i tillæg fortolke loven og redde menneskeliv. Og hvis du kan segmentere (antaget at det er hvad du har ment), hvorfor så ikke ansætte en Cand.Merc Marketing (økonom) som rent faktisk har specialiseret sig i det gennem 5 år? – de har desuden også speciale i at bruge deres viden om andre landes kulturer i enhvervsøjemed.

    Har en virksomhed brug for en person med sprogkompetencer i Tysk, vil de så ikke ansætte en der har eksklusivt har studeret på tysk, og som måske også igennem sin uddanelse lært at skrive forretningsbreve, korrekturlæs osv….

    Igen må jeg lidt næsvist spørge: Hvorfor er det arbejdsgiveren vil give dig et job?

    Som sagt har jeg taget denne debat op flere gange. Som oftest får jeg svaret: ’Som humanister lærer man at se tingene i en sammenhæng’. I mine øjne er det et lidt underligt argument. Findes der en universitetsuddannelse hvor man ikke lærer at se tingene i en sammenhæng. Igen er jeg oppe ved det argument som jeg præsenterede før, med et ’samfundsnyttigt fag’. En læge lærer vel om nogen anden at kunne se tingene i en sammenhæng. Vil en læge kunne læse en længere tekst lige så godt som en humanist og kunne formidle den? Udover hans helt åbenlyse kompetencer med at hjælpe syge patienter naturligvis.

    Nu har jeg naturligvis ikke talt med dig. Derfor vil det også være forkert at antage hvilke arhumenter du vil fremføre. Du kan sandsynligivs kunne argumentere godt for at dit fag netop er samfundsnyttigt og vil kunne give dit et helt specifkt job, samt at du har kompetencer som andre faggrupper slet ikke har.

    Jeg håber du vil give mig et svar, og ikke tager min kommentar til din udemmærket kronik ilde op.

    MVH

    Anonym

    Kære Sabina

    Jeg læste desværre først din kronik i går, ellers ville jeg meget gerne tidligere have været ude med en kommentar. Jeg er glad for at du har skrevet den, da jeg oprigtigt har interesse i emnet.

    Jeg er i den heldige situation, at jeg selv har humaniora studerende i min omgangskreds. Måske er det mig, men jeg synes mine bekendte har svært ved at sige konkret, hvad man de praktisk kan bruges deres kompetencer til.

    Personligt er jeg derfor glad for den erkendelse der er kommet i humanioras egne rækker. Humanisterne vil nu selv fortælle hvad de kan – og endvidere gerne tilknyttes erhvervslivet. Super!!!

    Jeg har derfor med glæde fulgt med i Politikken artikel serie om hvad samfundet skal bruge Humaniora til i fremtiden. Nogen må kunne fortælle mig hvilke kompetencer humanister bruger 5 år på at tillære sig. Igen og igen finder jeg abstrakte vage formuleringer i alle mulige afskygninger. Jeg stiller mig selv spørgsmålet: Hvad kan en humanist?

    Min og andres kritik går som regel i retning af: ”Hvad er den praktiske nytteværdi af humanister”. Den er jeg også sikker på, at du har fået mange gange. Og som du selv siger, er du ved at være træt af folk som spørger om du skal være gymnasielærer eller arbejdsløs.

    Du kommer ganske kort ind på hvad du kan. Jeg har udklippet et par afsnit af din kronik:

    ->Man får mange andre kompetencer end at analysere Kafka på originalsproget på mit fag. Man lærer at formidle et kompliceret budskab, man tilegner sig et akademisk sprog, man lærer at bestemme en målgruppe, man får et historisk overblik over Europa og Europas kulturer, man tilegner sig store kompetencer inden for brugen af det danske sprog, man lærer at mestre samtlige skandinaviske sprog, tysk, fransk og naturligvis engelsk osv. osv. Og jeg er ikke engang færdig med første år!

    Hvis bare vi humanister kunne få lov til at sælge os selv i stedet for at forsvare os selv, så ville der måske komme flere humanister i arbejde – og endda i job, som de rent faktisk kunne lide. <-

    Jeg vil bede en yderst velformuleret studerende som dig, fortælle en anden studerende hvilke kompetencer du mener at din studieretning kan give dig. Jeg vil gerne understrege at jeg oprigtigt har en interesse i emnet – hvis jeg på nogen måde virker nedladen vil jeg på forhånd gerne undskylde. Det er slet ikke min intention. Specielt kunne jeg godt tænke mig at vide hvilket job man som humanist kan bestride efter endt uddannelse.

    Min egen oplevelse er at humanister der er færdiguddannet ikke får jobs som på nogen måde svarer til deres kvalifikationer. Ufaglært butikspersonale-, tjener- og pædagog medhjælpere synes at være nogle af de jobs man i min omgangskreds af humanister ikke er fremmed overfor. Jeg er helt sikker på, at vi er enige om det det hverken for den enkelte eller for samfundet er en ønskværdig situation.


    I det ovennævnte udklip – som du sikkert kan uddybe og argumentere godt for – har jeg svært ved at se hvordan du som humanist kan have en absolut ’samfundsværdi’. Igen vil jeg gerne undskylde for hvad der kan virke som en nedladende tone. Debatten om samfundsnytte vil jeg gerne uddybe lidt længere nede i teksten. :)

    Du lærer at ’formidle et budskab og tilegner dig et akademisk sprog’ skriver du. Jeg er selv studerende, og det virker på mig som det måske mest centrale tema for alle uddannelser. Alle som har færdiggjort en universitets uddannelse har fået denne kompetence. I tillæg kan de måske også et ’samfundsnyttigt fag’.

    ’Du lærer at bestemme en målgruppe’. Jeg tror du henviser til hvad økonomer kalder ’segmentering’, og som i øvrigt udgør en vital del af deres uddannelse.

    ’Du får et historisk overblik over Europa og deres kulturer’. Spændende, og noget jeg selv interesserer mig for, men igen har jeg lidt svært ved at linke det til en stillingsbetegnelse efter endt uddannelse.

    Endvidere får du ’Store sprogkompetencer’.


    Mit personlige kendskab til din uddannelse er i sagens natur begrænset. Men jeg har svært ved at se hvad du kan – som en anden studieretning ikke kan gøre ’bedre’. Av av av.. den lød ikke pænt – det kan jeg selv godt høre!!! :D

    En jurist og en læge kan også formidle et kompliceret budskab i et akademisk sprog. Og de kan i tillæg fortolke loven og redde menneskeliv. Og hvis du kan segmentere (antaget at det er hvad du har ment), hvorfor så ikke ansætte en Cand. Merc Marketing (økonom) som rent faktisk har specialiseret sig i det gennem 5 år? – de har desuden også har specialiseret i at bruge deres viden om andre landes kulturer i et erhvervs perspektiv.

    Har en virksomhed brug for en person med sprogkompetencer i Tysk, vil de så ikke ansætte en der har eksklusivt har studeret på tysk, og som måske også igennem sin uddannelse lært at skrive forretningsbreve, korrekturlæs osv….

    Igen må jeg stille et lidt næsvist spørge: Hvorfor er det arbejdsgiveren vil give netop dig et job?

    Som sagt har jeg taget denne debat op flere gange. Som oftest får jeg svaret: ’Som humanister lærer man at se tingene i en sammenhæng’. I mine øjne er det et lidt underligt argument. Findes der en universitetsuddannelse hvor man ikke lærer at se tingene i en sammenhæng? Igen er jeg oppe ved det argument som jeg præsenterede før, med et ’samfundsnyttigt fag’. En læge lærer vel om nogen anden at kunne se tingene i en sammenhæng. Vil en læge kunne læse en længere tekst lige så godt som en humanist og kunne formidle den? Udover hans helt åbenlyse kompetencer med at hjælpe syge patienter naturligvis.

    Nu har jeg naturligvis ikke talt med dig. Derfor vil det også være forkert at antage hvilke argumenter du vil fremføre. Du kan sandsynligvis kunne argumentere godt for at dit fag netop er samfundsnyttigt og vil kunne give dit et helt specifikt job, samt at du har kompetencer som andre faggrupper slet ikke har.

    Jeg håber du vil give mig et svar, og ikke tager min kommentar til din fine kronik ilde op.

    Med Venlig Hilsen

    Anonym

  6. Først og fremmest: Det er altså virkelig fantastisk at jeg får lov til at engagere mig i den her debat. Jeg er trods alt kun en 19-årig studerende, men netop derfor kan jeg også præsentere holdningerne der er at finde hos os unge studerende i samfundet.
    Godt, så kommer der noget af en svada til Anonym:

    ”Det er ikke for at være nedladende, jeg synes bare at du er dum og nyttesløst”.

    Undskyld, men er det ikke præcis hvad du skriver!!!
    Så du mener at hvis ikke man kan bygge en bro, reparerer en håndvask eller kurere AIDS, så har man ikke en plads i samfundet? Hvis ikke man kan skabe noget håndgribeligt, så er man nyttesløs?

    Okay – lad os sige du får din vilje.
    Fra og med i morgen nedlægger vi alle humanistiske studier.
    Mere end to tusinde års historie, kultur og kunst går tabt. Vi fortrænger alt der er sket udenfor en politisk sammenhæng (hvilket samfundsfaglige tager sig af), og prøver PÅ INGEN MULIG MÅDE at sætte begivenheder ind i et større perspektiv, at forstå kulturer, eller at forstå menneskelig reception og udtryk.
    Man kan kun tilegne sig et nyt sprog på CBS, hvor det vil blive sat ind i den rigtige erhvervsmæssige sammenhæng. Alle landes tidligere historie og kultur glemmer vi. Hvorfor folk reagerer forskelligt i diverse kulturer og hvad menneskets baggrund består af er kun interessant når vi snakker rent økonomisk eller biologisk.
    Vi nedlægger samtidig en stor kunstforståelse. Vi lader ikke folk præge deres samfund gennem kunst og ord. Vi tilintetgør derved også en stor underholdningsindustri, der ellers er med til at skabe almen dannelse og empati hos folket.
    Vi vælger at destruerer etik og filosofi, da det kun er hæmmende faktorer for samfundet. Hvis vi skal ødelægge al humaniora er vi jo også nødt til at fjerne disse områder på andre fag – så hvorfor skal vi stopper menneskekloning? Hvis vi sletter de etiske overvejelser er der da ikke noget der står i vejen for organhøst – og det er da fremskridt!

    Musik, kunst, teater, litteratur o. lign. kommer til at bestå af meningsløst pladder, da de dybe meninger vil blive totalt overset, og desuden sælger den slags ikke nær så godt om krimier. Der ikke er nogen til at opfange de dybere lag, da vi får slettet alle de værktøjer vi brugte til at fortolke og analysere. På den måde slipper vi for at skulle sætte spørgsmålstegn ved en speciel måde at tænke på, og vi behøver slet ikke at spilde tid med at nyde de ophøjede æstetiske indtryk vi kan få. Kun i ringe grad, da ingen har lært hvordan man skal læse andre menneskers udtryk i form af kunst og ord, og så kan vi bruge tiden på noget mere fornuftigt end at nyde livet og blive klogere på os selv og vores medmennesker.

    Når vi nu ikke længere kender vores egen kulturs historie, så er det da heller ikke længere nødvendigt at skulle tænke på tidligere fejl. Så kan vi med god samvittighed dumme os igen! Vi har jo ikke noget at sammenligne med fra andre nationer eller tidligere tider.

    Hvis ikke vi har nogen lingvister, så er det jo også slut med komma-krisen! Så sætter man dem bare hvor man nu synes det ser nogenlunde ud, eller lader helt være! Og så kan vi endelig begynde at stave som vi nu selv synes. Det vil godt nok tage noget tid at tolke for dem i den anden ende uden nogen til at lave faste regler – men der er selvfølgelig ikke nogen der er uddannet i at tyde andres skriftsprog, medmindre det er placeret i et regneark eller skal sælge mere foundation til 12-årige piger… Nå ja, men så er det der med ord da også kommet af vejen, så vi kan bruge tiden på noget mere fornuftigt!

    Så skal vi også pludselig igennem flere revolutioner og strejker for at ændre samfundet! Så er det ikke nok med at skrive provokerende sangtekster der kan virke som brændsel på debatten om et givent emne, og ingen behøver at tænke over sit liv eller sine fordomme fordi en ny bog om det er blevet populært. Ingen bruger jo tiden på at fortolke og analysere, medmindre det er virksomheder vi snakker om.

    Du har da fuldstændig ret! Hvorfor ringer du ikke til vores rektor og forklarer hvordan det hele hænger sammen? Så kan vi lukke inden næste weekend! Så kan jeg også finde mig et godt job som pædagogmedhjælper – var det ikke det du foreslog?

    (Nej, jeg er ikke bitter, jeg er lettere vred!)

    Og til Ansbæk:
    Jeg forstår udmærket godt din pointe, og er da kun glad for at blive klogere.
    Det er folk som Anonym der gør mig arrig, ikke ingeniører. Jeg mener netop at der skal være plads til os alle, og jeg kan da også godt se, at selv humanister skal vide hvordan man laver en selvangivelse, eller at de selv skal kunne forhandle en aftale med forlaget hjem på deres nye bog ;-)
    Den slags forstår jeg godt, og den slags forsøger jeg selv at lære.
    Det er fordi at mit fag bliver set som en egoistisk bi-beskæftigelse sat op mod de naturvidenskabelige fag at jeg bliver arrig.
    Jeg er god til det med ord og sætninger, en anden er god til det med tal og konstruktioner. Det er da fantastisk – så kan vi bytte og alle sammen være glade! Man skal selvfølgelig ikke være helt snæversynet, det er ikke det jeg mener med min kronik. Men man skal ikke tvinges til at specialiseres i noget der ikke interesserer én, specielt ikke når man har store evner i en anden retning.

  7. Ja, det blev meget hidsigt og ironisk, det undskylder jeg… Men det er et ømt punkt for mig…

  8. Jeg har lyst til at kommenterer nogle pointer fra Anonyms indlæg.

    Naturligvis har alle universitetsstuderende blik for “sammenhænge.” Men forståelsen af sammenhænge afhænger af det område som man forstår sammenhængene i. Hvis man læser fysik, får man forståelse for fysiske og energimæssige sammenhænge, hvis man læser jura for man forståelse for juridiske og lovgivningsmæssige sammenhænge, og hvis man læser et businessfag får man forståelse for sammenhænge på markeder, mht. udbud og efterspørgsel osv. Hvad er det så for sammenhænge en humanist kan gennemskue? Ja – i manges øjne er humaniora kulturvidenskaber – de giver øje for de kulturelle sammenhænge i både ens eget land og i de fremmede eller delvist fremmede lande man går i dybden med. Dette giver en forståelse af sammenhænge, der griber ud over økonomiske, lovgivningsmæssige og afsætningsmæssige sammenhænge – men naturligvis er det væsentligt at se, at netop et helhedssyn – som f.eks. en historiker tilstræber – også kræver et vist indblik i disse andre sfærer – eller synsvinkler om du vil. For virkeligheden er vel en sammenhæng – og det er kun de faglige briller, der splitter den op i aspekter.

    På de gode – top notch – amerikanske universiteter er der en tradition for, at kommende businessmænd og jurister ofte kommer fra humanistisk tonede bachelorstudier. Her bruger de fire år på at læse en hel del historie, filosofi, litteratur og samfundsfag, matematik og biologi mm. Der er med andre ord tale om en videregående bredde ved at blive introduceret til mange aspekter af den virkelighed vi alle skal være aktører i som færdiguddannede. Det er med andre ord kun europæiske businessfolk og jurister, der er så snævre i deres udblik på verden.

    En amerikansk observatør mente derfor ikke, at europæiske politikere vidste hvad universiteterne var godt for da der var forslag om at skære halvdelen af de humanistiske fag væk ved universitetet i Hamborg i 2004. Ud fra dette amerikanske synspunkt var det netop skabelsen af overblik – økonomisk, kulturelt, politisk og globalt, der var det egentlige mål med en universitetsuddannelse.

    Derfor er Anonyms synsvinkel først og fremmest snæver. Han må tage stilling til, hvor meget af hans eget fag, der kan eksistere uden input fra humaniora bredt forstået. Han mener, at man bør lære nøjagtigt det, der skal bruges i et firma – men livet er unægteligt mere end erhvervslivet – og verden er mere end business verden – f.eks. er de største globale konflikter i verden pt. kulturelle konflikter – og de største markeder, hvis man vil tale penge – er i eksotiske andre dele af verden, som humanister har brugt de sidste 50-100 år på at analysere og sætte sig ind i. Hvis handelshøjskolen laver et fag som handler om Kina – ja så vil de ikke kunne lave et eneste teksthæfte uden at “bruge” mindst ti humanistiske forskeres perle- tekster. Kort sagt er Anonyms kritik farveblind – han kan ikke kan se skoven for bare træer. Der er kulturelle sammenhænge som er totalt afgørende for krig, fred og penge.

    Så kunne man spørge om det ikke er nok blot at købe en bog engang imellem, der sådan lige giver et overblik over Kina, Indien, Mellemøsten eller etik osv. Og det er naturligvis meget afgørende, at alle læser den slags. Men der skulle også helst være folk – derude i livet og i erhvervslivet, der havde en lidt dybere viden. Ikke kun dem, der skriver bøgerne er nødvendige, også dem, der har læst de fleste af dem er nødvendige. Og det dér med dobbelt bogholderi (er det dét, Anonym er god til?) – det er vel også noget man kan købe en bog om – og lære den dag, man har ”brug for det.”

    Derfor: humanisterne skal være der – derude i livet og verden – for at åbne folks øjne for de væsentligste sammenhænge i de dele af virkeligheden som de faktisk ved mest om…

    Anonym: luk øjnene op! – du kan jo begynde med at læse kultursektionen på din morgenavis

  9. Hej Sabina

    Dejligt at du besluttede dig for at svare.. Selvfølgelig havde jeg håbet på en lidt anden form for respons – men det er tydeligt at du har noget vrede du gerne vil ud med. Det sammen kan jeg jo sige til Jesper.

    Personligt er jeg glad for den Jesper’s første del af hans kommentar. Det virker som om at han her har forstået intentionen med mit indspark i debatten. Han prøver at forklare hvad en humanist kan – som andre studieretninger ikke kan. Super – det var det jeg var ude efter!

    Hvad jeg derimod ikke er så glad for er den tone som både Sabina og Jesper i øvrigt lægger for dagen. Jeg får jo nærmest ’skæld ud’ af Jesper og Sabinas kommentarer driver jo af sarkasme. Jeg vil gerne starte en konstruktiv diskussion – det har jeg tydeligtvis ikke været god til at understrege i mit første indlæg. Det vil jeg gerne undskylde for. Hvor mange gange prøvede jeg i øvrigt at undskylde for at jeg ikke ville lyde nedladende? Tja, men det blev tydeligtvis set som drivende sarkasme fri min side. Det er det ikke – det vil jeg gerne understrege med det samme! Jeg vil ikke lyde nedlandende! – er oprigtigt interesseret.

    Lad mig komme med et eksempel. Jeg spørger en atomfysiker hvad man kan med hans uddannelse. Han tænker: ”Hey – en gut er interesseret i mit felt, nu kan jeg rigtigt forklare hvad jeg kan. Det er vildt spændende!”

    Jeg stille en humanist det samme spørgsmål og vedkommende tænker: ”Skal jeg nu igen forsvare mit fag igen. Han spørger jo kun for at jeg kan få det skidt.”

    Min intention i mit oprindelige indlæg var at spørge Sabina hvilke kompetencer hun havde. Jeg håbede hun tænkte som i det første eksempel. Tydeligvis blev der tænkt som i det andet eksempel. Det synes jeg er rigtig ærgeligt.

    Jesper har ganske ret. Jeg er farveblind. Jeg ved nemlig ikke hvad en humanist laver. Tydeligvis lader det heller ikke til at jeg kan få det af vide… i hvert fald ikke før jeg får et møgfald. Jeg håber ikke andre som stiller et interesseret spørgsmål bliver mødt på samme måde.

    Hvad jeg prøver på er netop at kunne se nuancerne. Hvorfor skulle jeg ellers indgå i denne debat? Ville jeg ikke netop affeje humaniora som så mange andre? Man kunne også tænke over hvorfor jeg er den eneste i denne tråd som spørger kristisk til humaniora. (Igen er dette ikke ment nedlandende – og nedladende er ikke ment sarkastisk :D). I vil nok sige at jeres holdninger udgør et mindretal i befolkingen, men alligevel et overtal i denne tråd. Er det fordi alle andre ’kritikere’ netop ikke vil/kan blive klogere. Tror i overhovedet at jeg har et reelt ønske om at vide hvilke kompetencer humanister har? Det håber jeg – ellers er der i hvert fald ikke nogen grund til at læse videre.

    Kan vi aftale at jeg snakker ordentligt til jer (som jeg meget naivt troede jeg gjorde). Så taler I også pænt og konstruktivt til mig?

    Sabina. I din kronik kommer du med en masse tanker om din uddannelse. Det synes jeg var rigtig fint. Flere gang skriver du at du gerne vil have chancen for at vise hvad du kan. Meget forståeligt! Derfor ville jeg også ønske at du i kronik havde gjort mere ud af at fortælle om det. Måske har jeg misforstået dit budskab. I hver har du en mulighed for på en sober måde at forklare mig det nu – hvis du selvfølgelig har tid og lyst.

    Jeg har ingen intention om at ringe til din rektor og lukke din uddannelse. Og desværre ved jeg heller ikke hvordan ’det hele hænger sammen’. Så havde jeg heller ikke udsat mig for ”offentlig henrettelse” i en naiv tro om en konstruktiv diskussion.

    Og nej, jeg håber heller ikke du får et job som børnehavepædagog. Ikke fordi det er noget i vejen med det. Det er min søster og min mor, og de er meget glade for det. Helt uden for kontekst kan jeg også tilføje at jeg selv har været glad for at arbejde i en børnehave – den havde folk nok ikke gættet :D

    Nu læser jeg…. Ja, hvad jeg læser er lidt ligeyldigt. Har ikke lyst til mere mudderkastninger imellem studieretninger. Men lad og sige at jeg er tømrerlærling. Det er jeg fordi jeg gerne vil bruge mine hænder, og kan lide at bygge ting. Kunne jeg godt tænke mig at vide en masse om folks tænder – ja, så havde jeg jo været tandlæge :D

    Du har så valgt at læse litteraturvidenskab og kunst og kulturformidling. Det gør du jo nok fordi du synes det er spændende. Ville det derfor ikke været meget utilfredsstillende for dig at være ufaglært pædagogmedhjælper?

    Der er vi egentlig henne ved hele humlen ved mine indlæg. Hvornår får man eksempelvis manchet dine kompetencer til et job som færdiguddannet? Om man vil det eller ej, er der flere med humaniora baggrund som ender i et job hvor deres kompetencer måske passer mindre godt i forhold til en tømreren. Det synes jeg er er problem for samfundet, men ikke mindst for de humanisterne. Det kunne være rigtigt spændende at høre hvad din mening er om problemstillingen.

    Jesper. Jeg læser med glæde kultur sektionen i min avis Politikken. Det er også derfor at jeg netop har spottet at der er en debat om humanisternes fremtid. Måske har du fulgt med i den samme debat? Spændende har det været, men jeg føler nu stadig at jeg mangler nogle svar. Du er selv så venlig at give mig nogen. Synes f.eks. dine eksempler fra udlandet, hvor man i tydeligvis i højere grad har erkendt humanioras berettigelse, er ganske gode. Sådan nogle ville jeg gerne have haft flere af i Politikkens debat om emnet.

    Jeg synes ikke per definition at en humanist skal bruges til at profit maximere i erhvervslivet. Men hvad jeg føler for, er at der bør være et job til en færdiguddannet humanist. Derfor føler jeg kun det er rimeligt at humanister i eksempelvis Politikken har været ude at sige: ”Hvilke kompetencer skal erhvervslivet bruge – og hvilken indvirkning skal det have på vores uddannelses struktur?”

    Det synes jeg er til glæde for alle.

    Har du Jesper, også et bud på hvordan man bedre kan matche humanister kompetencer med en job når de er færdiguddannet. Eller mener du aktuelt ikke at det er noget problem? Må jeg igen understrege at det sidste spørgsmål ikke er ment nedladende eller sarkastisk.

    På forhånd tak for jeres svar.
    Nyd det gode vejr :)

    MVH

    Anonym

  10. Kære Anonym
    Jeg synes det er fint at du kaster dig ud i debatten og lægger din undren for dagen. Det er måske lidt forældet at diskutere ud fra forestillinger om at humaniora og naturvidenskab ikke kan og bør samtænkes. Det er i praksis de tendenser vi ser vinde frem overalt i Europa, så det er da klart at vi bliver mere nysgerrige efter at vide mere om hvad vi laver hver især. Nogle humanister har også også været meget optagede af bedre at forstå hvad det egentlig er atomfysikere laver i forhold til partikelfysikere etc. De svar humanister får af fysikere er heller ikke altid lige nemme at forstå. Men der er måske en tendens til at tro at det bør være meget nemt at forstå humanister, fordi de ikke anses for at have et fagsprog på samme måde som naturvidenskabsfolk. Humanister har fagsprog, der hviler på teorier og lige som i naturvidenskaben kan det tage mange år at forstå de teorier, der ligger bag humanistisk forskning. Jeg tror vi må vænne os til i udgangspunktet at have respekt for hinandens fagligheder – så vil det også blive langt lettere for os at fastholde vores respektive fagligheder mens vi udvikler nye samarbejder.
    Mange hilsner Cathrine

  11. Hej Cathrine – og andre :)

    Jeg vil give dig helt ret. Synes også der burde være flere der måske satte sig nærmere ind i hvad andre studieretninger egentlig lavede. Det er nu ikke min opfattelse at humanister skulle være nemmere at forstå end andre faggruppers. Faktisk synes jeg det er rigtig svært at konkretisere humanisten specifikke kompetencer. Dette er ikke ment på nogen negativ måde, men som regel er der ikke nogen som spørger en læge: Hvad laver man så som læge? Måske ville man spørge om de er praktiserede, arbejder på offenligt sygehus eller privat, men rent fundamentalt ved man jo at en læge helbreder syge mennesker.

    Dog giver jeg dig ret i at jeg der er meget svært at forstå forskellen mellem en atomfysiker og en partikelfysiker. Tro mig – jeg har prøvet :D

    Jeg tror desværre at et ’Hvad kan man med din uddannelse-spørgmål’ nok bliver fortolket anderledes af en medicin studerende end af en humanist. Dette hænger jo nok sammen med at samfundet antageligvis vurderer førstnævnte uddannelse højere i anseelse.

    Jeg tror derfor at humanister skulle overveje hvilke kompetencer de udvikler i løbet af deres studie (hvilket de sikkert i forvejen gør). Ikke bare så de er parate til at besvare mere eller mindre begavede spørgsmål fra sådan en som mig, men for at være bedre rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet. ‘Hvorfor skulle en arbejdsgiver netop ansætte dig?’

    Der vil det måske være hensigtsmæssigt at komme med en argumentation’ som f.eks. Jesper lægger for dagen i starten af hans indlæg – omend måske lidt mere konkret,. For en humanist er det sandsynligvis ganske tydeligt hvilke kompetencer man har tillært sig. Men det ved en ældre arbejdsgiver måske ikke – eller en ung studerende som mig :D

    ->Sabrina

    Ja, først vil jeg gerne undskylde at jeg har kaldt dig Sabina i mine 2 første kommentarer – den har jeg simpelthen bare overset. Sorry… HADER det selv når jeg bliver kaldt Steen, Simon eller Steffen som er sket lidt for mange gange :D

    Jeg vil egentlig gerne uddybe min holdning til ’samfundsnyttig’ uddannelsesretning. Jeg mener bestemt ikke at: ”Så du mener at hvis ikke man kan bygge en bro, reparerer en håndvask eller kurere AIDS, så har man ikke en plads i samfundet? Hvis ikke man kan skabe noget håndgribeligt, så er man nyttesløs?” – som som du meget malende skriver.

    Det sårer mig egentlig lidt, og den sidste døgns tid har jeg overvejet hvordan jeg kunne præcisere hvad jeg reelt mener.

    Jeg kan forstå, at jeg er blevet misforstået. Måske er det en fair kritik. Det er måske fordi jeg har sagt at man udover at kunne formidle et kompliceret budskab og bruge et akademisk sprog også skulle have andre kompetencer. Det holder jeg nu stadig fast i, men det er også en helt anden diskussion end den egentlige problemstilling som jeg præsentere nedenfor.

    Jeg er personligt rigtig glad for at bo i et velfærdssamfund som det danske. For en gang skyld vil jeg undlade en ellers fantastisk mulighed for at give regeringen en svada for rent faktisk af afvikle det danske velfærdssamfund frem for at udvikle det :D

    Noget af det bedste der er ved at leve i Danmark, er muligheden for en gratis uddannelse. Det er sikkert noget vi alle kan blive enige om. Det næste ved jeg ikke om vi kan blive enige om – det er nemlig et slogan fra vores ’kære’ statsminister. Han sagde på et tidspunkt ’Nogen for Noget’. Kan ærligt talt ikke huske hvad det var i forbindelse med. Som regel glemmer jeg ret hurtigt hvad den mand siger :D

    Jeg synes dog sloganet er meget rammende når det gælder min selvbestandige definition af ’samfundsnyttighed’. Staten betaler din uddannelse og giver dig SU. Super – det synes jeg også som studerende er fedt! Men der skal også komme noget den anden vej. Vi skal ud og arbejde så vi kan skabe værdi for samfundet, og naturligvis også betale skat af vores indkomst hvorved at vi også ’betaler uddannelsen tilbage’.

    Hvis dette regnestykke skal holde, kræver det ganske enkelt at der er et arbejde til færdiguddannede humanister. Der er her jeg finder problem stilingen. Statistikken siger at arbejdsløsheden blandt humanister er højere end for andre andre faggrupper, og at især deres kompetencer bliver matchet langt dårligere. Jeg ved at både og erhvervslivet er ved at finde en løsning på dette. Lad os håbe de finder den.

    Kunne være spændende at høre om der var nogen som havde et indspark i den debat.

    Endvidere leder jeg stadig efter en lidt mere konkret besvarelse af hvilke kompetencer en humanist typisk kan have, og hvilke stillingsbetegnelser de typisk søger. I må godt gøre det simpelt for min skyld :D

    Nyd fortsat det gode vejr :)

    Med Venlig Hilsen

    Anonym

  12. Kære Anonym,

    En god tone er super i alle sammenhænge – også denne.

    Jeg er dog tilbøjelig til at stille spørgsmålstegn ved dine intentioner. Det er meget tydeligt, at du mener, at de kompetencer – som du vælger at kalde det man får ud af en humanistisk uddannelse (det kunne også være indholdet, der var væsentligt, men det er det jo ikke på mode at mene) – ikke matcher en del af erhvervslivet (du fraregner museer, gymnasier, aviser, folkeoplysning, universiteterne selv, forfattervirksomhed, kritikervirksomhed, dvs meget af den symbolanalytiske del af erhverslivet – den del, der er i størst vækst). Dette er du ikke alene om. Der kom en rapport som skulle analysere hvad humanisterne kunne (du kan finde den på videnskabsministeriets hjemmeside) – og den fraregnede også bekvemt alle kerneområderne for humanisterne – den gik ud fra at den ca. 1/3 af en årgang, som fik job uden for deres kernekompetencer skulle “omskoles” – og på dette grundlag skulle hele uddannelsen laves om.

    Hvordan ville et firma tænke om dette? “Vi har en kerneydelse – men en mindre del af vores afsætning kan også udfylde mere utraditionelle roller.” Ja – humaniora har en kerneydelse – og den skal ingen (heller ikke Sander) efter min mening pille ved – den er faktisk i verdensklasse (KU blev rangeret nr 18 i verden for to år siden inden for netop humaniora – over de andre fakulteters placering) – hvorfor i alverden skal man lave både forskning og uddannelse om når man har et verdensklasse produkt, der for langt de fleste studerende bliver helt centralt for den beskæftigelse de finder?

    Du tænker altså meget på de “staktler” (et mindretal!), der ikke finder en position inden for deres kerneydelse. Måske skulle man sortere dem fra, der har fået udvidet deres horisont enormt, men faktisk ikke orker eller vil dyrke det efter endt studium – jeg kender flere. De vil tjene flere penge, eller prøve noget andet – og det er gået fint for dem jeg kender. Og så er der den der om den “berømte humanist, der bliver taxachaufør” – det er – statistisk set – en myte – vi er nede i promille.

    HVad vil jeg sige?

    Humaniora har en kulturvidenskabelig og refleksiv kerneydelse som ikke skal ødelægges fordi et mindretal finder andre ansættelser.

    Dem, der finder andre ansættelser er typisk både omstillingsparate og ofte efterspurgte og her bliver din yndlingssnak jo relevant: hvad kan de “ellers” bruges til.

    Men husk altså: vi taler om højt specialiserede og væsentlige bidrag til at vores samfund er som de er (den liste jeg gav er for de professionelle – der er langt flere end dem, der har glæde af deres kendskab til humaniora på amatørbasis)

    Min spidse kommentar er bygget på, at jeg ikke ser hvad dit ærinde er – andet end at sige, at humaniora skal slankes, laves om, eller væk fordi det er noget mærkeligt noget, som ikke er nyttigt.

    Nytten er ikke der hvor du ser – nytten viser sig der hvor jeg peger hen: i kulturdebatten – som holder vores samfund åbent og refleksivt – i modsætning til mange andre samfund som har et underskud af selvkritik og refleksion over sin kultur….

    Med denne sidste svada vil jeg vende tilbage til mit nye projekt: mere humaniora til flere lande i verden…. der er brug for mere humaniora i Japan (refleksion over fortiden), Kina (refleksion over politiske forhold), Indien (refleksion over et ansvar som atommagt) og Afrika (en refleksion over at bevare sig selv trods kolonialismens lange skygger)…

    Det er nok mere perspektivrigt, i stedet for at redde vores store og ret velfungerende humanistiske scene – det går jo så godt for humaniora i Danmark, at man begynder at spørge om ikke den form for selvrealisering er for dårlig for skatteydernes penge (det er lidt sjovt – selvrealisering er godt for erhvervsfolk, men dårlig for humanister – hvad er egentlig grunden til det? Yder en selvrealiseret humanist som folkeuniversitetslærer eller PR-kvinde ikke noget til samfundet? Eller er det kun i USA at universitetet skilter med selvrealisering som noget, der sælger billetter?)

    Nok for nu – og tak for inspirationen til at skrive alt dette her…

    Hilsen
    Jesper

  13. Hej Sabrina!
    Här en hälsning från Sverige. Jag blev så glad för din artikel och den stridslystnad du där visar för humanistiska studier. Jag blev lycklig för att du som en ung person så tydligt och klart argumenterar för att humanistiska studier i sig är centrala och viktiga, men också att det är viktigt att kunna fullfölja en dröm och fördjupa sig i något som man själv finner är viktigt. Håll fast vid din dröm! Den kommer att bli till stort gagn för samhället.

    Både Danmark och Sverige behöver sådana unga humanister som du! Lycka till!

    Många hälsningar
    Hans A.

  14. Hej Jesper

    Først vil jeg gerne undskylde det sene svar… har haft svært ved at
    ‘poste’.. Måske er det fordi at den humanistiske administrator har
    blokeret mig. HOHO!! :D

    Er glad for at du fik tankerne til at flyve – er endvidere er jeg også
    glad for at du prøver at konkretisere humanioras betydning i det
    danske samfund.

    Som sådan har jeg ikke en ‘hidden agenda’. Jeg er ikke udsendt for
    CEPOS eller fra VU :D

    Men jeg vil som enhver anden god humanist (hoho) stille spørgsmålstegn
    ved den måde humaniora uddannelserne i dag er indrettet. Måske skal
    den hverken slankes eller laves om. Måske skal der endnu flere
    studiepladser til? Jeg ved det ikke – men der er som regel kun en måde
    at blive klogere på. Deltag i en debat og hold ørerne åbne!

    Selvfølgelig har du ret i at jeg ikke som udgangspunkt synes at
    humaniora ‘lige af sagen’. Jeg kan helt sikkert ikke skjule, at jeg er
    skeptisk overfor disse studier. Jeg håber og tror at du synes mine
    kommentarer et godt indspark i debatten. Er rent faktisk ked af at jeg
    indtil videre er den eneste som har blandet mig med en lille smule
    kritik. Når du læser en kommentar som den Hans kommer med, nikker du
    sikkert med hovedet. Men en debat kommer der jo nok ikke ud af det :D

    Jeg fraregner bestemt ikke ‘museer, gymnasier, aviser, folkeoplysning,
    universiteterne selv, forfattervirksomhed, kritikervirksomhed’, som
    regeringen åbenbart gør. Som udgangspunkt synes jeg det er fint at få
    job disse steder – og jeg håber ikke at give anledning til at tro det
    modsatte.

    Der hvor jeg har stillet et spørgsmål er ved matching af kompetencer.
    Jeg har ikke på noget tidspunkt antaget at en humanist som ikke fik
    matchet sine kompetencer vil være ulykkelig af den grund. Det jeg
    spørger f.eks. Sabrina om, er om hun som kandidat i litteratur
    videnskab ikke vil mene at det er utilfredsstillende at være ufaglært
    i et andet job?

    Finder man et andet job er man bestemt ikke en ‘stakkel’. Men som
    studerende ville jeg da selv finde det naturligt at arbejde indenfor
    det felt jeg studerer. Jeg kunne forestille mig at humanisterne havde
    det på samme måde. Er det tilfældet, er det i mine øjne et problem man
    igennem uddannelsen skal forsøge at ændre – for eksempel i samarbejde
    med erhvervslivet. Måske

    Som udgangspunkt synes jeg netop derfor at regeringen har en god
    pointe. Matcher en uddannelse ikke de jobs som man efter endt
    uddannelse typisk kommer i, ja, så må man se om der f.eks. skal ændres
    i uddannelsen. Om regeringen så har lavet en fejl ved deres vurdering
    af hvad en ‘kompetence’ er, ja, det har du så antageligvis ret i.

    En ting vi nok ikke bliver enige om, er hvordan ‘nyttig’ skal
    defineres. Du har dine holdninger og dine argumenter. Det respekterer
    jeg selvfølgelig fuldstændigt, ligesom du forhåbentlig også
    respekterer at jeg ikke er enig.

    Det er egentlig i forlængelse af min sidste kommentar hvor jeg gjorde
    rede for hvorfor jeg mener regeringen kan stille spørgsmålstegn ved
    humaniorauddannelsen. De vil, ligesom jeg, gerne se at den uddannelse
    som de betaler for, resulterer i et job hvor den nyuddannede kan
    betale skat og gøre ‘samfundsnytte’. Jeg synes kun det er rimeligt, at
    det så er tilfældet.

    Man har fra myndighedernes side f.eks. undersøgt kosmetikuddannelsen
    og vedtaget at kosmetik ikke skal være SU-berettiget, og at man som
    studerende derover skal betale for sin skolegang. Det synes jeg er en
    helt rimelig konklusion. Af nysgerrighed vil jeg gerne vide om du
    mener det samme.

    Hvorfor sammenligner jeg de humanistiske studier med kosmetologi? Det
    er måske ikke retfærdigt at sammenligne litteratur med sminke, men jeg
    håber du kan se min pointe, selvom du måske ikke er enig ;)

    Personligt er jeg glad for at læse. Jeg elsker at læse! Jeg er da
    sikker på at min lidenskab for gode bøger har givet mig gode
    kompetencer, jeg på den ene ellers anden måde kan bruge på et kommende
    job. Min horisont er i hvert fald blevet udvidet. Måske har min store
    lidenskab for fodbold også givet mig gode egenskaber – f.eks. rent
    socialt på en kommende arbejdsplads. Men hvorom alting er har jeg selv
    betalt for mine bøger og for min billet til AGF-Brøndby (som for
    resten var en vildt dårlig kamp, men et sociologisk studie værdigt :D)

    Men jeg nøjes ikke med at sammenligne humaniora med kosmetologi.
    Fodbold og diverse bøger ryger også med! Ja, håber bestemt ikke du
    synes det er respektløs. Det er kun ment for lidt overdrevet og med en
    skæv mine at give min pointe videre – håber du kan tilgive mig dette –
    det kunne sikkert gøres mere elegant.

    Jeg synes altså det kun er rimeligt, at man som regering i Danmark
    kigger kritisk på ALLE uddannelser, og man vurderer hvad samfundet i
    fremtiden har brug for. Når det er sagt, mener jeg også at
    efterspørgslen leder udbuddet. Ikke et ord om Smith eller Friedman –
    og ikke et ord om en usynlig hånd! Jeg mener at HVIS det danske
    samfund måske ikke har ‘brug for’ x-antal der ved noget meget
    specifikt et humanistisk felt. Så er det kun rimeligt at man f.eks.
    nedlægger nogle studiepladser.

    Derfor synes jeg også det er rimeligt at de humanistiske uddannelser
    (ligesom alle andre uddannelser) skal leve op til nogle skrappe
    fastsatte krav, så de konkret kan bruge deres kompetencer i et job
    efter skoletiden. De kunne være krav som regeringen, universitetet og
    erhvervslivet sammen udvekslede ideer om.

    Det vil så også betyde at fodboldfans og fritids læseheste (som mig),
    samt kosmetologer (ikke mig), ikke skal forvente hverken at få SU
    eller deres studie betalt. Selvom man igennem sine interesser kan få
    masser af kompetencer, er det måske ikke sikkert at det skal
    finansieres af staten? Måske ligger hele humlen i hele denne debat om
    en del af humanist uddannelsen skal placeres i ovennævnte gruppe eller
    ej?

    Tak dit sidste indspark – håber du kommer med en mere ;)

    Er også glad for at du gav mig inspiration til at tænke dette…

    Med Venlig Hilsen
    Anonym

Skriv et svar