Søndagsture i vinterbyen København

Søndagsture_Vinterby_2016

I løbet af vinteren kan du hver søndag komme med på friske gåture, og lære en del af København meget bedre at kende.

Gåturen begynder ved Dansk Arkitektur Center, hvor du forinden måske har været forbi udstillingen ‘Vinterbyen’, der frem til den 20. februar viser eksempler på, hvor lidt der skal til for at en by kan fungere godt – også ved vintertid.

Gåturen langs med havnekajen er en frisk tur, der giver indsigt og viden om en strækning på Christianshavn, der længe har levet et usynligt liv, men så kom broerne over Proviant- og Trangraven, Papirøen fik nyt liv, Krøyers Plads fandt sit byggeri, og kunstværket Cirkelbroen blev indviet. En strækning langs Københavns Havn, der også er værd at gå om vinteren.

Turene foregår hver søndag fra 10. januar – 13. marts fra klokken 14.00 – 15.30 og koster 95 kr per person.

>> Tilmeld dig her

På Stedet: P-anlægget ved Kvæsthuspladsen

­

Den tid er forbi, hvor parkering alene handlede om p-pladser og p-huse. I dag er parkering en meget vigtig del at byudviklingen. Et aktiv, der skaber merværdi – ikke kun for bilejeren. Tag med, når vi besøger byens nye underjordiske P-anlæg ved Kvæsthuspladsen.

P anlæg_Kvæsthuspladsen_rendering

Et eksempel på, hvordan parkering kan skabe merværdi, er det underjordiske parkeringsanlæg ved Kvæsthuspladsen, der er Skuespilhusets nye nabo. P-anlægget er endnu ikke i funktion, men vi har fået mulighed for at besøge anlægget sammen med direktør for Kvæsthusselskabet, Ole Bach.

Kvæsthusselskabet er et datterselskab til Realdania By, der er engageret i fire store byudviklingsprojekter rundt i landet: i Fredericia, Køge, Ringkøbing og i Høje Taastrup. Det er i dette arbejde med byudvikling, at parkering er en yderst væsentlig ingrediens.

Parkering kan også få manges sind i kog – både hos bilejere og ikke-bilejere. I arbejdet med nye parkeringsløsninger, arbejder Realdania By målrettet mod at finde nye attraktive løsninger for begge målgrupper. Udover at gøre det nemt for mange mennesker at komme af med bilen, så skal parkeringsløsninger medvirke til at skabe trygge, funktionelle og inspirerende byrum, der giver et endnu bedre byliv og bymiljø.

P-anlægget ved Kvæsthuspladsen er et af de første eksempler, der skriver sig ind i den overbevisning, at parkering og bykvalitet er tæt forbundne.

Tag med og følg udviklingen.

DATO: 1. oktober
TIDSPUNKT: 17:00-18:30
STED: Kvæsthuspladsen, Kvæsthusgade 10, 1251 København K
PRIS: 135 kr.
>> LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

Omvisning i udstillingen Snøhetta – World Architecture

­

Snøhetta er et bjerg i Norge. Men det er også Nordens mest omtalte arkitektvirksomhed. Især kendt for deres ikoniske operahus i Oslo og deres indsigt og arbejde i krydsfeltet mellem arkitektur og natur.

IMGP2365

Følg med på en gratis omvisning i den aktuelle udstilling ‘Snøhetta – World Architecture’ og bliv klogere på, hvordan tegnestuen arbejder. Fokus er på mennesket, processen og projekterne – i prioriteret rækkefølge. Snøhetta inviterer indenfor i en kopi af deres tegnestue i Oslo, hvor den besøgende kan blive klogere på tegnestuens holistiske og socialdemokratiske arbejdsmetoder. Omvisningen besøger tegnestuens værksted, hvor du må røre og sanse og præsenterer desuden et bredt udpluk af tegnestuens mange forskelligartede projekter – lige fra designløsninger og installationer til bygningsværker. Her iblandt deres første projekt i Danmark – en udbygning af kunstmuseet Ordrupgaard.

DATO: Hver søndag frem til den 27. september
TIDSPUNKT: 13:00-14:00
STED: Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 København K
PRIS: Gratis, når entrébilletten er betalt
>> LÆS MERE

EftermiddagsDAC – Nordiske perspektiver

­

I løbet af sensommeren inviterer Dansk Arkitektur Center til en række faglige talks, hvor forskellige fagfolk fra byggebranchen i de nordiske lande diskuterer materialebrug, formgivning, metode og proces. Arrangementsrækken løber af stablen i forbindelse med Dansk Arkitektur Centers sommerudstilling ‘Snøhetta – World Architecture’.

EftermiddagsDAC

Dansk Arkitektur Centers sommerudstilling om den norske arkitektvirksomhed Snøhetta, der indgår i World Architecture-serien, fokuserer på arkitektvirksomhedens helt særlige nordiske tilgang til materialer, metode, proces og formgivning. Dette fokus forstærkes igennem Dansk Arkitektur Centers arrangementsrække for det faglige publikum. Arrangementsrækken består af 5 faglige dobbelt-talks, der samler danske og norske fagfolk på tværs af traditionelle fagfelter: materialeproducenter, arkitekter, designere og andre fagfelter i byggebranchen for at inspirere, supplere og diskutere med hinanden. Arrangementsrækken vil have særligt fokus på materialebrug, formgivning, metode og proces.

25. august: At bygge med naturen

Hvordan kan vi bygge bedre byer og byrum i symbiose med naturen? Norske Siv Helene Stangeland (partner i Helen&Hard) og danske Flemming Rafn Thomsen (partner i Tredje Natur) går på scenen og fortæller om udfordringer, muligheder og visioner for at skabe bedre byer og byrum, der i højere grad smelter sammen med naturen.
TIDSPUNKT: 15:30-16:30
STED: Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 København K
PRIS: 60 kr.
>> Læs mere og tilmeld dig

8. september: Det generøse byggeri

Hvordan kan vi designe bygninger, så de på demokratisk vis giver noget ekstra tilbage til byen og dens borgere?  Kom bl.a. og se danske Nicolai Sebastian Richter-Friis (partner i Lundgaard Tranberg) gå på scenen og fortælle om udfordringer, muligheder og visioner for at tegne mere generøse bygninger, som bidrager til mere end blot at være fx rammen om en kulturinstitution.
TIDSPUNKT: 15:30-16:30
STED: Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 København K
PRIS: 60 kr.
>> Læs mere og tilmeld dig

15. september: Nordiske byggematerialer

Hvordan kan vi i Norden skabe en unik position på det internationale marked for bæredygtige byggematerialer? Norske Anne Sigrid Nordby (miljørådgiver i Asplan Viak) og danske Kasper Guldager Jensen (partner i 3XN og direktør i GXN) går på scenen og fortæller om udfordringer, muligheder og visioner for at udvikle mere bæredygtige byggematerialer, som både kan bidrage til den grønne omstilling og skabe vækst og arbejdspladser i Norden.
TIDSPUNKT: 15:30-16:30
STED: Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 København K
PRIS: 60 kr.
>> Læs mere og tilmeld dig

22. september: Bæredygtigt byggeri

Kom og hør to nordiske perspektiver på bæredygtigt byggeri. Hvordan kan vi i Norden vha. ressourceeffektive løsninger og bæredygtige processer skabe mere bæredygtigt byggeri, som vi kan konkurrere med internationalt? Norske Cathrine Vigander (partner i Element Arkitekter) og danske Anders Lendager (partner i Lendager Arkitekter) går på scenen og fortæller om udfordringer, muligheder og visioner for at skabe mere bæredygtige byer og bygninger, som både kan bidrage til den grønne omstilling og skabe vækst og arbejdspladser i Norden.
TIDSPUNKT: 15:30-16:30
STED: Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 København K
PRIS: 60 kr.
>> Læs mere og tilmeld dig

Snøhetta Yoga

­

Kulturen i Snøhetta er helt speciel – der er fælles fjellvandring og bjergbestigning hvert år, fredagsøl og fælles yoga hver uge. Derfor inviterer vi til ’Snøhetta’ yoga to søndage i august!

Norwegian National Opera and Ballet (2)

Kom til yoga i Dansk Arkitektur Center i forbindelse med udstillingen ‘World Architecture: Snøhetta’. Yoga er en del af medarbejderkulturen på Snøhetta, som du nu kan blive en del af. Undervisningen vil starte med nogle enkelte åndedrætsøvelser, derefter vil der være en række ‘asanas’ og til slut afspænding. Yogaformen vil være hatha yoga og underviserne kommer fra Coaching People.

Vi sørger for yogamåtter og en flaske vand.

Efterfølgende kan du fortsætte den meditative tilstand i Snøhetta udstillingen eller spise en god brunch i cafeen – du får 20% rabat på vores weekendbrunch, når du deltager i Snøhetta Yoga.

DATO: 30. august
TIDSPUNKT: 10:00-11:00
STED: Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 København K
PRIS: 125 kr.

>> Tilmeld dig her

DAC Midweek #2: Når et samfund rives itu

­

Vi byder velkommen til DAC Midweek #2 den 3. juni under titlen ’Når et samfund rives itu’. Mød generaldirektør Anders Ladekarl fra Røde Kors, journalist Thomas Ubbesen, dokumentarfotograf Nikolaj Møller og næstformand Anton Rysling fra Arkitekter uden grænser og arkitekturanmelder Kristoffer Weiss.

På en række udvalgte onsdage inviterer vi til DAC Midweek. Bræk ugen over, stil ind på det dagsaktuelle og mød din by! Midtpunktet er aftenens talkshow, hvor kreative, intelligente og udfordrende mennesker vender og drejer et aktuelt emne og sætter ord på, hvordan det kommer til udtryk i byen og arkitekturen.

Hvilken rolle spiller arkitektur og byplanlægning, når krigen eller katastrofen rammer?  DAC Midweek sætter denne gang spot på arkitekturens rolle langt væk fra de bonede gulve og glittede magasiner.  Når samfund opløses i kaos, om det er borgerkrigen i Syrien, krisen mellem Ukraine og Rusland, jordskælvene i Nepal og Haiti, konflikten mellem Israel og Palæstina, så foregår de altid et sted. Og når krigen er forsvundet, når tilliden mellem mennesker og sikkerheden skal genopbygges, kan arkitektur spille en afgørende rolle, som det der samler en splittet befolkning. Fra den helt akutte indsats med at skaffe midlertidige boliger til det lange seje træk med at opbygge huse, byer og samfund efter krisen.

>> Tilmeld dig her

Søndagstur: Havnetur i Sydhavn

­

Havnetur-billede

Tag med om bord, og hør om havnens byområder, broer og diskussioner. Turen begynder med en afstikker mod nord bag om operaen, for så at fortsætte mod syd ned til Sluseholmen og Teglholmen i Sydhavnen.

­

Søndagstur: Havnetur i Sydhavn – Dansk Arkitektur Center

//

Københavns Havn er i konstant udvikling. Boligbyggerier skyder op, nye helhedsplaner ser dagens lys og nye byrum skaber forbindelse til havnen. Havnen er et af københavnernes foretrukne byrum. I båd, på cykel langs kajen eller i et af havnens havnebade.

Tag med på søndagstur og få et øjebliksbillede af havnen. Vi sejler forbi Krøyers Plads, hvor de grønne tage tydeligt ses fra havnesiden, vi skal høre om situationen lige nu på Papirøen, på Kvæsthusprojektet og hvad er status på Bryghusprojektet? Vi fortsætter mod syd, hvor Enghave Brygge har fået en lokalplan, der foreskriver boligbebyggelse og en promenade langs havnefronten på opfordring fra naboer og organisationer. Derefter begiver vi os videre mod Teglholmen, hvor åbningen af Sydhavns Skole snart er en realitet.
Fokus på Sydhavnen er yderligere blevet skærpet af beslutningen om at udvide metronettet til Sydhavnen, der vil knytte kvarteret til resten af byen.

Vi sejler tilbage mod inderhavnen, tæt på Havnevigens nye boligbebyggelse og Cirkelbroen, ved udløbet af Christianshavns Kanal, hvor byggeriet af broen igen begynder at røre på sig.

Københavns Havn. Byens dynamiske, omdiskuterede og centrale byrum.

NB: Båden er delvis overdækket.

­

Datoer for arrangementet: 5/4, 26/4, 17/5, 7/6, 28/6, 19/7, 9/8, 30/8, 20/9

>> Tilmeld dig her

Søndagstur: Cykeltur i Nordhavn

­

Nordhavn (39)

Nordhavn er det sted i Københavns Havn, hvor det stadig er muligt at se lastekraner, containere og havnemiljø. Samtidig bliver der bygget eksklusive lejligheder med en enestående udsigt udover havnen. Tag med og oplev Nordhavns sammensatte identitet.

Turen begynder ved Amerika Plads, hvor vi får et fint kig udover Marmormolen, der ligger på vejen ud mod Nordhavn. Marmormolen er mest kendt for FN Byen, men lige nu bygges der også boliger og anlægget af kvarteret omkring FN Byen er i fuld gang. Turen fortsætter til Kalkbrænderihavnen med Utzonfamiliens umiskendelige signaturbyggeri.I skarp kontrast til Paustians internationale designs, er næste stop Fiskerihavnen helt mod nord, hvor tiden har fået lov til at stå stille for en stund. Det er også helt mod nord, at København helt konkret bliver større. Det er her, jorden fra metroens udgravninger dumpes i vandet og sørger for, at København vokser med 1 %.

Næste stop på turen er Krydstogtsterminalen. Hvert år modtager København over 300.000 krydstogtsturister fra hele verden, hvilket gør det til en meget indbringende forretning for København. I forbindelse med opførelsen af den nye terminal, er en udkigspost blevet opført med et enestående kig ind gennem havneløbet, der samtidig er et kig ind i de seneste års transformation af havnen fra industrihavn til moderne byområde.

Turen slutter i udstillingsrummet ‘Himmel & Hav’, som By& Havn har etableret i stueetagen i den ene silobygning i Aarhusgade kvarteret. Her samles op på fortællingen om Nordhavn, og der er mulighed for at se området i de mange modeller, der er lavet specielt til udstillingen.

Tag med, og følg udviklingen i dette helt særlige sted i byen

NB: Medbring egen cykel!

­

Datoer for arrangementet: 29/3, 19/4, 10/5, 31/5, 21/6, 12/7, 2/8, 23/8, 13/9, 4/10

>> Tilmeld dig her

Cykelturen er udviklet i samarbejde med By & Havn.

Søndagstur: Gåtur i Ørestad Syd

­

Ørestad-Syd-4

Der bliver igen bygget i Ørestad Syd. Byudviklingen i Ørestad Syd rummer boliger, skøjtehal, international stjernearkitekt, bæredygtige løsninger og en multiarena der har skiftet navn. Tag med og bliv opdateret.

Vi begynder gåturen med at krydse motorvejen til Sverige, der er en af hovedpointerne ved hele området. At forbinde Danmark og Sverige med en fast forbindelse og skabe et attraktivt bykvarter med boliger, erhvervsvirksomheder, velfungerende infrastruktur og betydningsfulde kulturinstitutioner.

Ørestad Syd markeres i nord af Rambølls hovedkontor i Danmark og Crowne Plaza, hvis ‘tvillingetårn’ nu er under opførsel med Norman Forster som afsender.
3XN som vi kender fra Hotel Bella Sky og Ørestad Gymnasium bygger lige nu en multiarena, der er med til at underbygge fortællingen om samarbejdet på tværs af Øresund. Visionen om arenaen er at kunne samarbejde med Malmö om store sportsbegivenheder som for eksempel internationale turneringer.

Gåturen fortsætter ned gennem området Ørestad Syd, hvor lokalplanen foreskriver tæt og lavt boligbyggeri kombineret med byrum, der har mulighed for udfoldelse som for eksempel en skøjtehal og et boligområde med adgang til kunstigt anlagte kanaler og grønne strøg.

Helt mod syd kigger vi på det fredede Kalvebod Fælleds karakteristiske røde porte, 8 Tallets grønne tag og er vi heldige, spotter vi også en ko eller to – et kvarter fra Kgs. Nytorv.

Ørestad Syd – et bykvarter under opførelse. Tag med og følg udviklingen.

Datoer for arrangement: 22/3, 12/4, 3/5, 24/5, 14/6, 5/7, 26/7, 16/8, 6/9, 27/9

>> Tilmeld dig her

På Stedet: Kvæsthusprojektet

­

Pavillonen_kvæsthuset_web

Kvæsthusprojektet samler så forskellige funktioner som et P-anlæg, scenetårn og kyssetrappe og forener de stemninger der knytter sig til hver funktion til et samlet nyt sted i byen. Hvordan og hvorfor er disse funktioner blevet forenet? Kom og få svarene, når arkitekt og partner i Lundgaard & Tranberg Arkitekter, Henrik Schmidt, tager imod sammen med direktør for Kvæsthusselskabet Ole Bach.

Arrangementet begynder ved indgangen til Skuespilhuset fra Nyhavnssiden, hvor vi mødes udenfor. Herfra indvier Henrik Schmidt os i stedets særlige karakter. Henrik Schmidt var også sagsarkitekt på Skuespilhuset og kender om nogen til de helt særlige karakteristika ved huset og stedet. Vi fortsætter over i Kvæsthusselskabets gule pavillon, der ligger umiddelbart før Admiral Hotel. Her tager Ole Bach imod og giver os et indblik i processen omkring udviklingen af området – borgerinddragelsen, hensynet til nærmiljøet og de politiske overvejelser som naturligt må indgå i så stort et projekt.

Tag med og følg udviklingen.

Det koster 110 kr.

>> Tilmeld dig her