Omvisere/undervisere søges

Den Hirschsprungske Samling søger kunsthistoriestuderende, der snarest muligt kan indgå i museets korps af undervisere/omvisere. Museet modtager over 200 skoleklasser om året såvel som voksengrupper og tilbyder en række forskellige typer omvisninger og undervisningsforløb i samlingen og særudstillinger. Læs museets pædagogiske profil for skoleklasser her.

Ved ansættelsen vil der blive lagt særlig vægt på kendskab til og interesse for det 19. århundredes danske kunst.

Arbejdet aflønnes efter de statslige museers takster.

Skriftlig ansøgning sendes på mail til museumsinspektør Rikke Zinck Jensen rzj@nullhirschsprung.dk senest søndag d. 21. oktober 2018.

Ansøgningen skal indeholde oplysninger om, hvor du er i dit studie, dine beståede eksaminer og evt. anden faglig beskæftigelse, herunder omvisningserfaring. Endvidere bedes oplyst, hvorvidt du vil være i stand til at formidle på fremmedsprog.

Eventuelle spørgsmål rettes til museumsinspektør Rikke Zinck Jensen (rzj@nullhirschsprung.dk, tlf. 35440947). Samtaler forventes afholdt torsdag den 25. oktober.

Den Hirschsprungske Samling er statsligt kunstmuseum, der ligger ved Østre Anlæg midt i København. Museet er grundlagt af tobaksfabrikanten Heinrich Hirschsprung og hans hustru Pauline og åbnede i 1911. Museet huser 100 års dansk kunst fra det 19. til starten af det 20. århundrede – fra den danske guldalder til skagensmalerne og det moderne gennembrud. Samlingen indeholder hovedværker af C.W. Eckersberg, Christen Købke, P.S. Krøyer, Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi. Yderligere oplysninger kan findes på museets hjemmeside: www.hirschsprung.dk

Kulturnat / Fernisering, Musik & Ost hos Den Frie Udstillingsbygning

Gå ikke glip af Kulturnatten 2016 på Den Frie, der i år byder på en sammensat sanseoplevelse.

Program:
—- Kl. 17.00 – 19.00: Fernisering – ‘Cheese’ af Mika Rottenberg

Vi åbner den internationalt anerkendte Mika Rottenbergs spektakulære værk ‘Cheese’.
Det er et værk, der med sin umiddelbarhed og sit surreelle og humoristiske forløb lægger op til dialog og refleksion hos publikum og diskussioner om relationen mellem kulturmøder, globalisering og kønspolitik.

Som en del af ferniseringen byder vi på et overdådigt ostebord sponsoreret af Arla Unika og et glas rødvin.

—- Kl. 19.00 – 23.00: Apeiron Crew (DK) og Smerz (NO)

Det populære DJ-kollektiv, APEIRON CREW, bestående af de tre kvinder Sara Svanholm, Simone Øster og Emma Blake, giver et tre timers langt elektronisk dj-set i vores café.

Efterfølgende vil den elektroniske norske duo, SMERZ, give en live-koncert. Smerz omgives for tiden af en voldsom hype og med god grund. De gav en fornem koncert på årets Roskilde Festival og deres nyeste single er kommet i rotation hos BBC.

—- Kl. 19.00 & 21.00: Arkitekturomvisning
Den Frie Udstillingsbygning er en unik arkitektonisk manifestation skabt af J. F. Willumsen i 1898. I løbet af aftenen inviterer vi til en spændende omvisning med fokus på Den Fries særegne arkitektur. Omvisningen starter i vores reception kl. 19.00 og kl. 21.00.

Hele aftenen vil der være adgang til vores aktuelle udstillinger ‘Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat 2016’ og ‘Cheese’.

Omvisning i udstillingen Reprogramming the City

Tag med på en søndagsomvisning i udstillingen Reprogramming the City og oplev eksempler på, hvordan man kan gentænke byen og dens funktioner.

Omvisningen i Dansk Arkitektur Centers aktuelle udstilling giver et indblik i det enorme arsenal af uudnyttede ressourcer, der findes i de rum og ting, der knytter sig til byens eksisterende funktioner.

I udstillingen kan du bl.a. opleve eksempler i 1:1 på projekter, der gentænker byen – få f.eks. et skud ny energi ved busstoppestedet, der har lysterapi i stedet for reklamer eller kom og drik et glas vand fra et billboard, der omdanner luftfugtighed til drikkevand. Hør mere om, hvordan hustage bliver inddraget til urbane haver og hvordan byens rum omkring os har potentiale til at blive meget mere, end det allerede er.

Udstillingen er kurateret af urbanist og forfatter Scott Burnham.

Omvisningen er gratis efter betaling af entré til udstillingen (40 kr. / studerende 25 kr.).

>> Læs mere om udstillingen her

>> Læs mere om projektet Making the City

Gratis omvisninger på Kunsthal Charlottenborg

installationsfoto fra Keren Cytter udstilling. fotograf: Anders Sune Berg
installationsfoto fra Keren Cytter udstilling.
fotograf: Anders Sune Berg

Gratis omvisning (ca. 40 min varighed) i vores 2 aktuelle udstillinger: Rose English og Keren Cytter. Mødested i nedre foyer ved frontdisken. Tilmelding ikke ndøvendig.
Omvisningerne finder sted:
5. november kl. 17
12. november kl. 17
19. november kl. 17
26. november kl. 17
3. december kl. 17
10. decmeber kl. 17
17. december kl. 17

OMVISNING I GL STRAND

OMVISNING-I-GL-STRAND

SÅ ER DET SIDSTE OMGANG! Vi siger farvel til de aktuelle udstillinger med en offentlig omvisning ved udstillingsinspektører Pernille Fonnesbech og Anne Kielgast. Deltagelse er gratis når entréen er betalt. Tilmelding tilrådes.

PERFORMANCE AF DORIS BLOOM OG SOPHIE REBECCA GRODINVI OG OMVISNING V. LISE-LOTTE BLOM

PERFORMANCE af Doris Bloom og Sophie Rebecca Grodinvi og

OMVISNING v. Lise-Lotte Blom

Lørdag 24. sept. kl. 12.00, Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads, København Ø

Cyber druid 2: Black & White tager udgangspunkt i værket ”Oak-Lands / Vi er omgivet af mønstre” og dialogen mellem Doris Bloom og fysikeren Tomas Bohr. Erindringens natur, kroppens proportioner som udgangspunkt for opmåling af verden og mønstre skabt af naturens iboende kræfter, fungerer som omdrejningspunkt i værket.

Doris Bloom er billedkunstner som primært arbejder med tværfaglige projekter.

Sophie Rebecca Grodin arbejder med krydsdisciplinær performancekunst og studerer Performance Arts på Central School of Speech and Drama i London.

OMVISNING VED LISE LOTTE BLOM

Kunsthistorikeren, mag.art. Lise-Lotte Blom, der gennem en årrække har afholdt velbesøgte omvisninger hos Decembristerne, afholder også i år 2 omvisninger.

 Lørdag den 24. september kl. 11.00

 Lørdag den 24. september kl. 13.00

Omvisningerne er gratis, blot betales almindelig éntre.