Kulturnat – dit, mit og vores byrum

By. To små bogstaver der til sammen rummer en verden af muligheder. Derfor står Kulturnatten på Dansk Arkitektur Center i byens og byrummets tegn!

Kom og lad ungerne lave vindmøller, gadelamper og hængende haver til et midlertidigt byrum. Eller byg skøre skraldespande indenfor. Bandet My Secret Place sætter lyd på aftenen og spreder god stemning i det gamle pakhus. Der sejler både mellem DAC og Ingeniørforeningen på Kalvebod Brygge, hvor du også kan gå på opdagelse i byrum og ny teknologi.

Smag på byen!

Foreningen Byhøst byder velkommen i Bar Vild, hvor du kan få en snak om den vilde spiselige natur i byen og smage vilde urter og snacks over en øl, der smager af landskabet. Her kan du også en gang i timen høre et kort oplæg om at spise af byen, og hvordan det kan skabe bæredygtighed i fremtidens byer. Byhøst er en app og online platform, der inspirerer og guider alle til at finde naturens råvarer i byen og bruge dem.

>>Læs mere om Byhøst her

Et visuelt pejlemærke

Aftenen sluttes af med lys, når DAC bliver til et visuelt pejlemærke gennem en stor interaktiv lysinstallation. Hvis du bliver nysgerrig efter at vide mere om, hvordan man kan bruge byen på andre måder, så viser udstillingen Reprogramming the City en række projekter fra hele verden, der gentænker eller ‘reprogrammerer’ byens rum på kreativ og opfindsom vis. DACs egen plads er også blevet reprogrammeret af seks unge talenter der har hængt flaskeposter op i byen samt skabt en omvendt båd i tre intensive dage som en del af projektet ‘Making the City’.

>>Læs mere om udstillingen ‘Reprogramming the City’ her

>>Læs mere om projektet Making the City her

>>Læs mere om kulturnatten her

 

Program

Kl. 16-21: DIT, MIT OG VORES BYRUM – BYG AKTIVT MED!
Minilaboratorium for børn og voksne: Pladsen foran DAC iscenesættes som midlertidigt byrum og Orange Innovation eksperimenterer med byens rum, vindmøller og planter – vær med!

KL. 16-21: SKØRE SKRALDESPANDE
Kom og byg en skør skraldespand! Hvilke ting vil du gerne smide væk? Måske en skraldespand til tyggegummi, bandeord eller til gammelt legetøj?

Kl. 18-22: TO UNIVERSER – EN BÅD
Forbind arkitektens og ingeniørens univers – tag gratis med båden mellem DAC og IDA. Begge steder kan du gå på opdagelse i byrum og ny teknologi.

Kl. 18-22: OG MED ET BLEV DER LYS!
DAC bliver visuelt pejlemærke i byrummet og ved havnefronten – lyset på facaden fører jer ind i udstillingen ‘Reprogramming the City’ som er åben hele aftenen – guider står klar til rundvisning.

Kl. 18-20: DEN SOM FLASKEN PEGER PÅ
Flaskeposter ude på byens pladser leder hen til pladsen foran Dansk Arkitektur Center, hvor der står en omvendt båd, der skal gøre det rart at opholde sig her. De unge talenter, der har omprogrammeret pladsen står klar til at fortælle om projektet, Making the City.

Kl. 20-23: BAR VILD MED BYHØST – VILD MAD OG SPISELIGE BYRUM
Vi har høstet byrummet og inviterer til en smagsprøve på København i selskab med foreningen Byhøst. Foredrag kl.  20.00, 21.00 og 22.00.

Kl. 21: HIMMEL & HAV i NORDHAVNEN
Guidet bådtur til den nyåbnede Nordhavn – tilmeld dig bådturen her

DAC& CAFE

Caféen i Dansk Arkitektur Center serverer følgende menu til Kulturnatten:

  • Dansk kylling bryst med danske kartofler, sauteret grøn- og rødkål. Med råsyltet tyttebær samt selleripure.  85,-
  • Børnemenu: Kyllingespyd med kartoffelbåde, gulerodspuré og grønt 55,-

Caféen tilbyder også varm kakao med flødeskum, øl, vand og kaffe samt hjemmelavede LEGO® chokolader.

Arrangementet er gratis med Kulturpas. Se mere her

Kulturnat – Mod Strømmen

MOD STRØMMEN – Totalshow med mening og meninger

Mød Nikolaj Nørlund, Jacob Holdt, Mette Moestrup, Simone Aaberg Kærn, Michael Jeppesen og mange flere når teaterkompagniet danskdansk og Hovedbiblioteket går mod strømmen.

Hovedbiblioteket & teaterkompagniet danskdansk hylder enspændere, benspændere, fyrtårne og undtagelsesmennesker  – folk, der modigt svømmer mod strømmen. Forvent det uventede. Mash ups, visuals, interaktion, gastronomi og lyssætning rammer aftenen ind. Fri entré ved visning af kulturpas.

PROGRAM:
 
19.00-19.10 Kulturborgmesteren åbner kulturnatten 2012
Pia Allerslev og aftenens vært, Hassan Preisler, kunstnerisk leder af teaterkompagniet danskdansk, byder velkommen til en aften i modstrømmens tegn.
 
19.10-19.40 Børneteater: Fusskopf sparker kulturnatten ind
Fusskopf er en mand med fem store fødder. Teater for de yngste om sanserne – og at gå sin egen vej
 
19.40-19.50 FRELSERNE – en alternativ danmarkshistorie
Refleksioner over teaterforestillingen FRELSERNE af  teaterkompagniet danskdansk. Provokerende modfortællinger til nationalromantiske myter.
 
19.50-20.30 Jacob Holdt og Rikke Marott i Amerika??
Anekdoter og billeder om massemordere, brugtvognsforhandlere, Ku Klux Klanpapegøjer og andre skæbner.
 
20.30-21 Jens Blendstrup med Frodegruppen 40?Parykmorfinister, ordkløvere, ubådskaptajner, strengeleg. Frodegruppen stikker ikke op for bollemælk.
 
21-21.30 Mette Moestrup spyr ord
Løgne dør og tabuer taler frit hos enkvindehæren Moestrup, aktuel med digtsamlingen DØ LØGN, DØ.
 
21.30-21.45 Hvad gør du hvis dit flag brænder???
Uddeling af brandslukningsmanual.
 
21.45-22.25 At se krigen i øjnene med kunsten??
Simone Aaberg Kærn, Thomas Rathsack og Nagieb Khaja sætter ord og billeder på fælles mærkesag.
 
22.25-22.35 Danceoke
Vi byder publikum op til danceoke.
 
22.35-23.15 Jeppesens hjørne?
Journalist & meningsmand Michael Jeppesen giver enere og undtagelsesmennesker med en mission taletid. Mød bl.a. flygtning og forfatter Dina Yafasova, billedkunstner Gillion Grantsaan og raketbygger Peter Madsen.
 
23.15-24.00 Nikolaj Nørlund med band
En ener på den danske musikscene giver exceptionel koncert.
 
Visuals: Casper Øbro,?Fotoudstilling: Point & shoot, Catering: Democratic Coffee, Bollemælk: Red Orangutangen
Se mere på Bibliotek.kk.dk eller se en lille videoteaser her: http://www.youtube.com/watch?v=L8aEAEQnubg