IKKollokvium!

Hej alle IKK-studerende!

Vil du være med til at starte IKKollokvium – studenterkollokviet på IKK?

Vi er nogle studerende, der længe har tænkt, at vi her på instituttet mangler et fælles forum for kunst- og kulturvidenskabelige diskussioner i en mere social og uformel ramme. Vi vil gerne tage forskud på samlingen af instituttet på KUA til sommer allerede nu og forsøger derfor at samle de interesserede.

Vi forestiller os som udgangspunkt et månedligt eftermiddagsarrangement, med oplæg fra studerende, undervisere eller andre, om emner som lægger op til tværfaglig diskussion og debat.

Vi har brug for jeres input og gode idéer for at få IKKollokviet op at stå og indkalder derfor til

Opstartsmøde tirsdag d. 9. april kl. 14.15 i Roland Bar!

Har du forslag til arrangementer, lyst til at være med til at arrangere kollokviet eller bare lyst til at høre mere, så kom endelig forbi!

Specialeindsigt på IKK – et spørgsmål om faglighed

• Interesserer du dig for specialeviden, faglighed og videndeling på IKK, så kom til “Specialeindsigt” torsdag den 24. maj • Bliv inspireret af de faglige oplæg og deltag i diskussionen om IKKs muligheder for videndeling.

IKK Alumne er glade for at kunne invitere til det første arrangement om faglighed og videndeling på IKK.

Med over 2000 indskrevne studerende, 41 fastansatte adjunkter, lektorer og professorer, 10 post.doc.’er og 14 ph.d.-stipendiater har instittuttet en stor skare af akt…ører. Der bliver skrevet et uoverskueligt og ukendt antal opgaver, og specialerne og specialeskriverne mangler sparring og modtagelse.
Hvordan får vi mere ud af disse strukturer og får klogere mere dynamiske studerende?

Til “Specialeindsigt” den 24. maj vil vi nyde den faglighed og substans der gemmer sig i instituttets dimittender. Derudover vil vi diskutere spørgsmål om, hvordan vi deler vores akademiske viden og kunnen, og ikke mindst hvordan vi bliver bedre til dette.

At kunne dele og udvikle idéer og viden er i dag et grundelement i kommerciel og kulturel overlevelse. Derfor er det interessant at spørge til IKK uddannelsernes forhold til studerende, specialer og viden.

Via tre oplæg fra nogle af instituttets nyeste dimittender får man til Specialeindsigt syn for instittuttets faglighed, og altså ikke kun indsigt i studieteknik. Derudover er der besøg fra CBS, hvor Izabela Chomicz fra Erhvervsøkonomi og filosofi vil give et kort oprids af perspektiverne for videndeling.

Efter oplæggene vil der være åbent i Roland Bar og plads til hygge, snak og diskussion om og med de implicerede.

Vel mødt
Christian og IKK Alumne

PROGRAM:

17:05 – velkomst ved Christian Baun, IKK Alumne

17:15 – Uffe Pedersen, litteraturvidenskab
“Tematikker i fremstillingen af profeten Muhammed i udvalgte middelalderlige europæiske tekster”

17:35 – Jeppe Greve, musikvidenskab
“Højskolesangbogen i forhold til forståelser af begrebet “musikalsk danskhed”

Kl. 17:55 – Sissel Langkilde, moderne kultur og kulturformidling
“Scala Ludens (den legende trappe) – når trapper eskalerer leg”

18:15 – Izabela Chomicz, Erhvervsøkonomi og filosofi på CBS
“Generelle perspektiver for videndeling”

18:30 – løs afslutning, hygge og snak …

 

• FACEBOOK •