Klub Kurz 17/4: Film, hygge & kortfilm i HUSET-KBH!

Klub Kurz inviterer til en hyggelig aften i Husets Café med fire kortfilm på programmet. Dørene åbner kl. 19.00, og der er fri entré som altid. Vi glæder os til at se jer!

 

Tilmeld dig eventen.
Følg os på Facebook.

Program

ET KIG IND
En film om skridtet fra dreng til mand. Hvornår vælger man at vinke farvel til fester, damer og ingen forpligtelser? Og til fordel for hvad egentligt?

Instruktør: Nikolaj Storgaard Mortensen
Varighed: 5 min.

VERDENSSØN (2012)
København, 1986. Fredag eftermiddag. Cecilie gør lejligheden klar. Det er en stor dag. Hendes kæreste Michael kommer endelig hjem. Han har været på psykiatrisk hospital. Men nu er han rask. Han er en berømt digter. Hun studerer på universitetet. Han er 27. Hun er seks år yngre. Nu skal de have en weekend alene og i kærlighedens tegn. Michael lover, at alting vil blive meget bedre. Hele livet ligger foran dem. Cecilie vil så gerne tro på ham. Hun elsker ham – mere end noget andet og fra første gang, hun så ham. Og han elsker hende.

Filmen er baseret på historien om den danske digter, Michael Strunge.

Instruktør: Johan Knattrup Jensen
Varighed: 30 min.

Direktøren

DIREKTØREN
Michael er netop blevet forfremmet i det internationale mejerifirma, Arina, da han bliver konfronteret med forventningerne til ham om, at han skal fyre sin kollega og ven, Peter. Skal han redde sin ven eller fortsætte sin karriere? Uanset udfaldet vil det have stærke personlige konsekvenser for Michael.

Instruktør: Simon Strand
Varighed: 10 min.

ET DUKKEHJEM (2013)
Nora lever et perfekt liv i sit perfekte hjem med sin perfekte mand, Helmer. De forbereder sig til aftenens fest, hvor de får gæster. Nora ved hun burde glæde sig, men noget i hende føles helt forkert.

”Et dukkehjem” kombinerer fortællelag og teknikker i en moderne parafrase over Henrik Ibsens klassiske historie om middelklasseparret Nora og Helmer. En historie der – bragt ind i vores moderne præstationssamfund – aldrig har været mere relevant.

Instruktør: Tobias Gundorff Boesen
Varighed: 26 min.

Et dukkehjem

 

Klub Kurz 20/3: Fem kortfilm i Huset KBH

Torsdag den 20. marts kl. 20.00 inviterer Klub Kurz til sæsonens anden visning i Husets Café. Dørene åbner kl. 19.00, og der er fri entré. Vi glæder os til at se en masse filmglade mennesker til hygge, popkorn, øl, filmsnak – og selvfølgelig en række fantastiske kortfilm.

Tilmeld dig eventen.
Giv os et like på Facebook.

Program

HJEM I HJERTET (2013)
I filmen udforskes betydningen af begrebet frihed – dét at definere og forsvare sin egen eksistens. Vi følger den unge Caroline, der bor med sin svage mor og en meget autoritær far. Caroline beslutter at gøre oprør mod faren helt uvidende om de store konsekvenser, det får for hende.

Instruktør: Andreas Ole Nielsen
Varighed: 19 min.

MENS VERDEN VENTER
Den ensomme Thorbjørn lever alene på sin gård på en lille ø. Han taler kun via diktafoner indtalt af hans afdøde mor, og han mobbes hyppigt af øens drenge. Men en dag kommer den rodløse Freja til øen og mødet mellem de to bliver starten på et opgør – for tør Thorbjørn give slip på fortiden og satse på fremtiden?

Instruktør: Stine Michelsen
Varighed: 18 min.

PAUSE

BENTE OG DEN TOMME LEJLIGHED (2013)
Bente er pensioneret og bor alene i en lille lejlighed i Glostrup, men hun har ikke altid boet alene. Hendes mand igennem 60 år er flyttet på plejehjem, da han er blevet dement. Men nu står hun alene tilbage med en drøm om nye møbler og en mand der ikke altid kan finde ud af, hvem hun er.

Instruktør: Anders G. Zuschlag
Varighed: 10 min.

ALT DET MAN IKKE SER
En dokumentar om den 21-årige Mehtap, som er blind og har boet på institution, siden hun var syv år på grund af sit handicap. Men det skal snart være slut. Hun vil nemlig flytte for sig selv. I filmen følger vi Mehtap gennem hendes forberedelser, tvivl og usikkerhed.

Instruktør: Sofie Fauerby
Varighed: 17 min.

A016

SATELLIT (2013)
Gennem dansen forsøger tre farverige karakterer at kommunikere med hinanden på tværs af tid og sted. Men det er svært at sende signaler og endnu sværere at modtage dem. Af og til er der knas på linjen, og nogle gange går det helt galt. Men alligevel kommer bevægelserne til at udgøre en koreografi.

Instruktør: Maia Elisabeth Sørensen
Varighed: 14 min.

A015

Klub Kurz 27/2: Årets første visning skydes i gang

Klub Kurz starter op på en ny sæson. Det er torsdag d. 27. februar kl. 20.00 i Husets Café. Dørene åbner kl. 19.00, og der er fri entré. Kom i god tid, så du kan få en plads.

Tilmeld dig eventen på Facebook.
Læs mere om Klub Kurz.

PROGRAM

AFMAGT
Et par er ude på deres årsdag, men pga. et telefonopkald bliver manden sygeligt mistænksom og beskylder kvinden for at se en anden mand. Situationen eskalerer og ender fatalt.

Filmens stil er rå og upoleret og skal ses som et billede på den unge mands psykiske nedtur.

Instruktør: Kristian Due Marstal
Varighed: 16 min.

Kys min bror - til blog

KYS MIN BROR (2010)
I sin kørestol, forklædt som kampvogn, tager Lasse til nytårsfest hos pigen, han er vild med. Lasses storebror Simon er med som handicaphjælper. Da Lasse får chancen for at være alene med sin pige, starter en akavet kamp mellem de to brødre.

Instruktør: Rasmus Kloster Bro
Varighed: 15 min.

PAUSE

UDE PÅ LANDET (2012)
Ægteparret Elin og Eske driver en gård et sted i Jylland, hvor naturen danner rammen om deres liv, omend det ikke altid er lige idyllisk.

Instruktør: Andreas Steen Sørensen
Varighed: 15 min.

Ude på landet

BARVALO (2012)
Den unge sigøjner Mile bliver gift med Simona, og brylluppet er storslået som traditionen byder. Men Miles far har holdt bryllup for lånte penge, og da gælden indhenter ham, forsvinder han, og svigerfaren tager sin datter tilbage. I kampen for sit ægteskab finder Mile ud af, hvad en dreng er værd uden sin far.

Et sigøjner-drama skabt gennem improvisationer med lokale romaer i Nordsjælland.

Instruktør: Rasmus Kloster Bro
Varighed: 26 min.

Klub Kurz søger frivillige til eventafvikling i Huset KBH

Filmklubben Klub Kurz søger nu frivillige til at hjælpe med afviklingen af filmvisninger i Huset KBH.

Publikum

Om opgaven

Som eventafvikler skal du hjælpe med at afvikle Klub Kurz’ filmvisninger i Huset KBH. Du skal blandt andet stille op og gøre klar, tage imod filminstruktørerne, køre selve visningen og i det hele taget sørge for, at alt spiller – og dét i samarbejde med en række andre frivillige.

Om dig

Vi stiller ikke de store krav, men du må gerne have interesse i film eller kultur og selvfølgelig synes, at det er sjovt at få et arrangement til at køre optimalt. Det er en fordel, hvis du har teknisk flair, men ikke et must.

Om Klub Kurz

Klub Kurz er en månedlig filmklub. Den 3. torsdag i måneden viser Klub Kurz kortfilm og andre mindre filmproduktioner af både upcoming og etablerede filmfolk. Genrerne spænder bredt. Der er både animationsfilm, små dokumentarer, musikvideoer og fiktionsfilm på programmet.

Det hele foregår i Husets Café (Huset KBH). Stemningen er afslappet, og der er indlagte pauser, hvor gæsterne kan hente forsyninger i baren. Efter filmvisningen er der musik, filmsnak og hygge, indtil baren lukker.

Er du interesseret? Eller har du spørgsmål? Så send en uforpligtende mail til tine_rosenkilde@nullhotmail.com

Du kan også læse mere på vores Facebookside.

Klub Kurz 21/11: Sidste visning inden jul!

Torsdag d. 21. november inviterer Klub Kurz til sidste visning inden jul i Husets Café. Aftenens program byder på en kort dokumentar om et helt særligt skørt, en kortfilm om et overraskende venskab og en eksperimenterende novellefilm om en bustur fra Vestjylland til København. Visningen starter kl. 20.00, og dørene åbner kl. 19.00. Der er fri entré. Vi ses!

Tilmeld dig eventen på Facebook.

Program

DØDENS SKØRT
En kort doku om et skørt med en helt særlig betydning for Nahuat Pipil-indianerne i El Salvador. I 1932 udførte den Salvadoranske regeringen en massakre på den indianske befolkning i landet. Massakren og den efterfølgende undertrykkelse betød, at store dele af den indianske kultur gik tabt. Skørtet er en af de sidste traditioner, som er tilbage fra Nahuat Pipil-kulturen. I dag er det kun de ældste kvinder, som bærer skørtet, og når disse kvinder ikke længere er her, vil traditionen dø.

Produceret af Astrid Ågot Nielsen & Giuliana Holm
Længde: 10 min.

DEN DER VISER VEJ
Den kriminelle Mikkel flygter fra politiet. De er lige i hælene på ham, og han beslutter derfor hurtigt at stjæle en bil. På bagsædet af bilen sidder den 6-årige Malene, der insisterer på at følge ham i hans flugt. De to bliver venner, og Mikkel må revurdere sit liv.

Instruktør: Sofie Siboni
Længde: 13 min.

PAUSE

Sammen hver for sig 2

SAMMEN HVER FOR SIG
En gul bus med 67 sæder. En underskriftindsamling, som skal afleveres i København. Og tre passagerer er mødt op. Bussen afgår klokken 09.00, og tidsplanen er stram. Spørgsmålet er bare om æg kan blive for gamle, om man er homoseksuel, hvis man aldrig flytter hjemmefra, om der er andet end sort, der rimer på Ford, og om der er nogen landmænd til stede?

Jytte, hun har planlagt det hele, det meste. Så er der Knud, han skal have medisterpølse fra Rema, når han kommer hjem. Majbrit har bagt kage, og Maja og hendes far Bob havde egentlig andre planer, men hvem havde ikke det.

SAMMEN HVER FOR SIG er en midtvejsfilm fra den uafhængige filmskole Super16 – et eksperiment hvor optagelserne er foregået non-stop i et 9 timers one-take i bussen fra Vestjylland til København. Skuespillerne har været uvidende om det egentlige handlingsforløb, men er blevet instrueret gennem scenarier konstrueret på forhånd.

Instruktør: Charlotte Madsen
Længde: 43 min.

Klub Kurz 15/6: Sidste visning inden sommerferien!

Klub Kurz inviterer til sidste visning inden sommerferien. Det er torsdag d. 16. maj kl. 20.00 i Husets Café. Dørene åbner kl. 19.00, og vi serverer popkorn for jer i de hyggelige omgivelser. Fri entré!

Tilmeld dig eventen på Facebook.

KAFFEPAUSEN (2007)
En harmløs kaffepause udvikler sig fatalt i denne film om de to politibetjente Christian og Erik. Det er en film om maskulinitet, magtbalance, rygter og skam.

Instruktør: Johannes Pico Geerdsen
Længde: 10 min.

beast

BEAST (2009)
De lyver om det. At far slår mor. Men ti-årige Benjamin er træt af løgnene. Han tager farens kæreste eje, den søde lille hundehvalp Kenzo, som gidsel og presser far til at undskylde over for mor. Desværre for dem begge er far ikke den, der undskylder.

Instruktør: Lars Pedersen Arendt
Længde: 15 min.

PAUSE

UNDER THE FOLD (2012)
I animationsfilmen ’Under the Fold’ mister Frank sit arbejde og hjem under 30’ernes depression, og han vandrer hvileløst rundt med sønnen, Andrew, i jagten på en ny levevej. Det er ikke nemt, og mens det hele begynder at se mere og mere håbløst ud, skaber Andrew et fantasifuldt parallelunivers, der tager til, mens farens afslag hober sig op.

Instruktør: Bo Juhl Nielsen
Længde: 7 min.

Under the fold

DET ER KOLDT OG DER ER SKIND PÅ (2012)
‘Det er koldt og der er skind på’ er en historie om en sociopats forsøg på at tilpasse sig et normalt kærlighedsliv. Men problemet er, at han er bange for mennesker, bange for at vise hvad han tænker på, bange for at tale, sige sine meninger, og det påvirker hans sind. Han er altid bevidst om sin frygt, men forsøger at skjule den, det bedste han kan. Han forstår ikke de mennesker omkring ham, og han forsøger at gemme sig i sit lille hus. Men han har brug for kærlighed og forsøger at lære at elske, men han kan ikke håndtere kravene, det bringer.

Instruktør: Kasper Schlüter
Længde: 20 min.

Klub Kurz 18/4: Børn og fulde folk + Røverhistorier + In Absentia

Endnu en gang slår Klub Kurz dørene op for en hyggelig aften med en række kortfilm på programmet. Og for første gang nogensinde har vi en novellefilm på hele 42 min. klar til jer. Det er torsdag d. 18. april kl. 20.00 i Husets Café. Dørene åbner kl. 19.00. Fri entré.

Tilmeld dig eventen på Facebook.

BØRN OG FULDE FOLK (2012)
Marie er blevet så groft ydmyget af sin kæreste, at hun tager rundt til alle hans nærmeste for at fortælle de dybeste hemmeligheder og lidt til.

Instruktør: Michael Jes Buus
Længde: 12 min.

RØVERHISTORIER
Et filmhold følger den kriminelle Allan, der demonstrerer, hvordan han laver business.

Instruktør: Gorm Just
Længde: 8 min.

PAUSE

In Absentia

In Absentia

IN ABSENTIA (2013)
Den 19 årige Lucas drømmer om at rejse til Brasilien og overtales af sin halvkriminelle ven Robert til at mødes med Karina. Karina har en plan om at begå et røveri hos en gammel dame for at indfri deres fælles drømme. Karina har dog undladt at fortælle Lucas og Robert noget vigtigt, som får fatale konsekvenser.

Instruktør: David Metz
Længde: 42 min.

Læs om Klub Kurz.

Filmklubben Klub Kurz søger frivillige

Har du lyst til at arbejde med film og kultur og på samme tid udvikle dig fagligt og skabe et netværk inden for filmbranchen?

Klub Kurz søger nu tre frivillige til henholdsvis programplanlægning, afvikling og online kommunikation.

PROGRAMPLANLÆGNING
Som programplanlægger er du med til at finde film og tilrettelægge programmet. Du har kontakten til instruktørerne, og det er derfor en fordel, hvis du er udadvendt og god til at netværke.

AFVIKLING
Som eventafvikler skal du sørge for, at det hele spiller på selve aftenen. Du skal blandt andet stille op og gøre klar, tage imod instruktørerne og stå for visningen. Det er en fordel, hvis du har teknisk flair, men ikke et must.

ONLINE KOMMUNIKATION
Klub Kurz har en blog og en Facebookside, som skal administreres. Du skal blandt skrive indlæg til bloggen og jævnlige posts på Facebooksiden. Det er derfor vigtigt, at du skriver godt og har gode formidlingsevner.

Om Klub Kurz
Klub Kurz er en månedlig filmklub på Husets Café. Den 3. torsdag i måneden viser Klub Kurz kortfilm og andre mindre filmproduktioner af både upcoming og mere etablerede filmfolk. Genrerne spænder bredt. Der er både animationsfilm, små dokumentarer, musikvideoer og fiktionsfilm på programmet.

Det hele foregår i Husets Café (Huset KBH). Stemningen er afslappet, og der
er indlagte pauser, hvor gæsterne kan hente forsyninger i baren. Efter filmvisningen
er der musik, filmsnak og hygge, indtil baren lukker.

Er du interesseret? Eller har du spørgsmål? Så send en uforpligtende mail til tine_rosenkilde@nullhotmail.com

Læs mere på klubkurz.wordpress.com. Eller på vores Facebooside.

Klub Kurz 21/3: Aftenens program byder på hele seks kortfilm

Programmet til visningen torsdag d. 21. marts er nu på plads, og denne gang har vi hele seks film på programmet. Dørene åbner kl. 19.00, og visningen starter kl. 20.00. Så kig forbi til en hyggelig aften på Husets Café med film, øl og popkorn i uanede mængder. Fri entré.

Tjek eventen på Facebook.
Læs mere om Klub Kurz.

ET LILLE VISIT (2013)
Den trætte Camilla kommer hjem fra en lang arbejdsdag og bliver mødt at selveste djævelen. Men Camilla har dog ingen planer om at dø, og hun nægter at følge med djævelen…

Instruktør: Benjamin Dahlerup
Længde: 5 min.

DET VAR FANDME DUMT  
Venneparret Kim og Jonas finder sig selv efter en alvorlig hybenbusk-ulykke på deres gamle folkeskole, mens de afventer ambulancen, men deres situation bliver forværret da skolens psykopatiske rengøringsdame opdager dem og jager dem med hendes nye våben.

Instruktør: David Jensen
Længde: 10 min.

Det var fandme dumt - blog

EN SKÅL FOR IDA (2011)
En dukkefilm om Ida, der har fødselsdag og får besøg af sine klassekammerater, men som eftermiddagen skrider frem, bliver Idas mors tiltagende rødvinsbrandert sværere og sværere at ignorere, og Ida drømmer sig væk til sin far, der er en rigtig indianer.

Instruktør: Amalie Næsby
Længde: 12 min.

Lille Panda

LILLE PANDA (2010)
Kulden er på vej, og dyrene planlægger at rejse ned i solen for at overleve vinteren, men Lille Panda forlader flokken for at lede efter sin far, der ikke er kommet med. Alle filmens skuespillere er i dyrekostumer, og den undersøger mulighederne for at skabe følelser og indlevelse hos publikum uden at bruge ansigtsmimik.

Instruktør: Kasper Skovsbøl
Længde: 15 min.

PAUSE

Trail of Broken Hearts

TRAIL OF BROKEN HEARTS (2012)
Trail of Broken Hearts er et virkeligt eventyr om en ung mand i hjertesorger, der slentrer rundt i en skov og venter på et afgørende opkald fra kæresten, idet han pludselig fanges i et net og stifter bekendtskab med en sælsom, mystisk pige…

En kortfilm med den danske skuespiller Allan Hyde og den amerikanske skuespillerinde Emma Bell.

Instruktør: Søren Grinderslev Hansen
Længde: 10 min.

Patienten - blog

PATIENTEN
Patienten handler om Kristoffer, som skal tage stilling til hvorvidt en fedmeoperation er den rigtige beslutning for ham. Filmen udspiller sig gennem et mareridt, hvor Kristoffer bliver elimineret fra et realityshow og dermed mister chancen for et luksus træningsophold. Nu står han overfor beslutningen om, hvorvidt en operation er den sidste udvej.

Instruktør: Cecilie McNair
Længde: 19 min.

Klub Kurz 21/2: En ny sæson med kortfilm

Klub Kurz starter op på en ny sæson. Det er torsdag d. 21. februar kl. 20.00. Og denne gang har vi fem film på programmet. Dørene åbner kl. 19.00, og vi serverer popkorn for jer i de hyggelige omgivelser i Husets Café. Fri entré.

Tilmeld dig eventen på Facebook.
Go like Klub Kurz.

PROGRAM

BALOO (2013)
En asylansøger flygter fra et asylcenter og bryder ind i en nærliggende villa. Her støder den flygtede på en pige, der beslutter sig for at hjælpe ham uden at afsløre hans tilstedeværelse for sin far. Kortfilmen behandler det unikke møde mellem to forskellige verdener, der flettes sammen et kort øjeblik.

Filmens tre hovedroller spilles af Hassan El Sayed (Gå med Fred Jamil), Freja Lever og Dan Zahle (Tid til Forandring, Forbrydelsen 3).

Tadaa! Film
Instruktør: Esben Halfdan Blaakilde
Længde: 12 min.

Baloo

ENGLE HØRER TIL I HIMLEN (2012)
Syvårige Lau er ensom på den døgninstitution han er anbragt på. Han er udenfor de andre drenges sammenhold og ofte genstand for deres hån og drillerier. På loftsrummet leger han om natten rituelt med døden for enden af et reb. Ved juletid kommer en ny pige på hjemmet, en pige som viser sig at have et lignende ritual – to børn med et fællesskab i smerten ved livet og en farlig fælles søgen efter smertens ophør.

Super16
Instruktør: Charlotte Madsen
Længde: 19 min.

Engle hører til i himlen

PAUSE

MIN FAR OG MIG
Kommunikationen mellem far og datter kan tit være svær. Og det gør det bestemt ikke nemmere, når far er Asperger, og samtaleemnerne alvorlige.

Pil har i en uge haft et kamera med hjemme for at fange sin far og resten af familien midt i fødselsdag, kærlighed og afsløringer.

The European Film College
Længde: 10 min.

A HIPSTORY (2012)
Ingunn er en ung kvinde fra Færøerne, der er flyttet til storbyen København, hvor hun desperat prøver at passe ind i det hippe clubbing miljø. Hun tager i byen med sin færøske kusine, som allerede er dybt inde i miljøet og som derfor giver hende instrukser i, hvordan hun skal opføre sig i nattens maskeradebal. Men måske er den maske, som Ingunn har iklædt sig, alligevel for tung at bære?

Super16
Instruktør: Heiðrik Heygum
Længde: 21 min.

Space Stallions

SPACE STALLIONS (2012)
Mens mørket langtsomt dækker universet, fødes et håb i en fjern galakse. Ledet af Moder Mustangs lys må De Vilde Hingste besejre mørkets demon, Destructo.

The Animation Workshop
Længde: 4 min.

Om KLUB KURZ

KLUB KURZ er en månedlig filmklub på Husets Café. Den 3. torsdag i måneden viser KLUB KURZ kortfilm og andre mindre filmproduktioner af både upcoming og mere etablerede filmfolk. Genrerne spænder bredt. Vi viser både animationsfilm, små dokumentarer, musikvideoer og meget andet.

Dørene åbner kl. 19.00 i Husets Café. Stemningen er afslappet, og der er indlagte pauser, hvor du kan hente forsyninger i baren. Efter filmvisningen spiller vi musik, snakker film og hygger os, indtil baren lukker.

Husets Café ligger på stueetagen i Huset i Magstræde (nu: Huset KBH). Indgangen finder du på Rådhusstræde 13, lige når du kommer igennem porten.