Oplev den kritikerroste tyrkiske film ‘Gallipoli:

Gallipoli: End of the Road

Der er blandt andet mulighed for at opleve drama, krig og kærlighed på tyrkisk, når Golden Days markerer 100-året for første verdenskrigs udbrud med festivalen Krig No.1.

I den forbindelse vises Kemel Uzuns roste film ‘Gallipoli: End of the Road’ (Çanakkale Yolun Sonu, 2013) om det berømte slag ved Gallipoli i 1915, hvor osmannerne besejrede de allierede ententemagter.

Filmen følger to brødre, der forlader et idyllisk landsbyliv i bjergene og kaster sig ind i krigen. Den ene som mesterlig snigskytte, den anden som hårdt prøvet skyttegravssoldat, der knytter venskaber og må se dem sprængt itu på et sekund.

Man møder også en smuk feltsygeplejeske, der plejer de sårede – og filmens kampscener er visuelt voldsomme og flot skruet sammen.

Slaget ved Gallipoli i 1915 spillede en afgørende rolle under første verdenskrig. Efter slaget begyndte dannelsen af det moderne Tyrkiet, og Kemal Atatürk; der i øvrigt selv var med ved Gallipoli som General, gjorde efter mere end 600 års sultanstyre Tyrkiet til en moderne republik, med ham selv som præsident.

Filmen varer 101 minut og vises i:

Kulturhuset Viften i Rødovre d. 9. september kl. 19.00

Valby Kino d. 11. – 17. september, hver aften kl. 19.00

Ishøj Kulturcafé d. 16. september, kl. 17.00 og kl. 19.30

Læs mere på http://goldendaysfestival.dk/

 

 

Spektakulær samtids-cabaret og filosofiske workshops på ARKEN

Dada i dag og School of Life på ARKENLæs mere på ARKENs hjemmeside og Facebook