Fernisering: HERBARIUM – fotografi & botanik

Fotografisk Center inviterer til fernisering fredag den 2. juni kl. 17 – 19 på udstillingen Herbarium – fotografi og botanik.

Andreas Greiner,
Florian (Peridinium bipes), 2016
Scanning electron microscope image Measurement: Andreas Greiner and Martina Heider, Bayerisches Polymerinstitut, University Bayreuth

Hvilken betydning har algers fotosyntese haft på udviklingen af liv i havet og på hele økosystemet? Hvilken betydning har skoven? Hvad er det for en trang, mennesket til alle tider har haft til at indsamle, registrere og katalogisere planter? Hvordan har naturvidenskabens metoder formet vores viden om og opfattelse af naturen? Og hvilken rolle spiller fotografiet for dette? Gruppeudstillingen Herbarium – fotografi og botanik fokuserer på samtidskunstnere, der arbejder i skæringspunktet mellem fotografi og botanik.

Parrallelt med med udstillingen udkommer tidsskriftet Filter i September med et nummer over samme tema, der, udover at fokusere på samspillet mellem fotografi og botanik i samtidskunsten, også belyser det historiske samspil mellem fotografi og videnskab og det fotografiske mediums afgørende indflydelse på vores opfattelse af natur og planter op igennem det 20. og 21. århundrede.

Udstillingen er kurateret af Camilla Kragelund fra tidsskriftet Filter i samarbejde med Fotografisk Centers leder Kristine Kern og præsenterer værker af kunstnerne: Camilla Berner, Nanna Debois Buhl, Andreas Greiner, Ulrik Heltoft & Miljohn Ruperto, Jaakko Kahilaniemi, Sanna Kannisto, Sandra Kantanen, Diana Scherer og Helene Schmitz.

Udstillingen løber i perioden 03.06 – 03.09.2017.

Vi glæder os til at se jer!

Fernisering / KNEBEL / Stense Andrea Lind-Valdan

FERNISERING TORSDAG D.16.MARTS KL. 17-19


KNEBEL

Udstilling i Banja Rathnov Galleri og Kunsthandel fra 17. marts til 29. april 2017.

Udstillingen KNEBEL viser primært arbejder fra de seneste to år, alle baseret på maleri i mere eller mindre traditionel form. Formaterne veksler fra de små, intime størrelser til mere udfoldede storskalaværker.

Hvor Stense Andrea Lind-Valdans praksis tidligere havde en legende karakter, består KNEBEL af værker, som har slået sig. Papiret er gammelt, krøllet og skrøbeligt, lærredet egentlig stjålet dynebetræk eller maskuline statussymboler i form af slips, malingen udtørret og krakeleret og ordene aggressive, fortrudte, bønfaldende, tryglende. Værkerne bider og har ryggen mod muren.

Lind-Valdans egen krop indgår i en stor del af værkerne, men ofte vrangvendt, modvilligt, ambivalent i en forhandling om maleriets præmisser og i en udvidelse af kroppens og maleriets traditionelle, kønslige og psykiske territorier. Eller hun taler i tunger: Skriver, for derefter at udslette teksten, markerer sig, men uden kroppen, som om alt der er tilbage nu, er stilhed. Skriget uden for kroppen, i direkte henvendelse, men lydløst og blindt.

Den eksistentielle dimension forgrener sig i Lind-Valdans arbejde ud i overvejelser om trosforhold, magtrelationer, fallossymboler, moderskab, sorg, dødsdrift og kærlighed. Knebelen opsummerer alle disse overvejelser i et enkelt dobbeltbillede, nemlig knebelen som slår lyden frem i klokken og knebelen som blokerer munden og forhindrer ytringer – hvad enten de måtte være nydelsesfulde, smertelige eller begge dele. Værkerne på KNEBEL inviterer således til dialog, men en udfordrende, ikke-behagende dialog, hvor man får som fortjent, alt efter ens egen investering i samtalen med værkerne.

Stense Andrea Lind-Valdan (f. 1985), MFA i 2011 fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor hun studerede maleri hos professor Tumi Magnusson på afdelingen for Maleri i det udvidede felt. Hendes arbejde er baseret på en malerisk, formel og autobiografisk tilgang som udvider sig ind i det fotografiske medie, over performance og lyrik. Siden 2012 har hun arbejdet som kunstblogger og har skabt youshouldpopstuff.blogspot.dk. Hun er sammen med kunsthistoriker Rune Gade stifter af Forlaget Sød tøs, hvor hun senest har udgivet fotobogen ”T” samt tidligere ”Gør det ikke” og ”True art remains on the surface”. I februar 2016 udgav Stense Andrea Lind-Valdan sammen med forfatteren Ursula Andkjær Olsen det visuelle digt ”vi rus salve” på forlaget Gyldendal. KNEBEL er hendes 2. større udstilling hos Banja Rathnov Galleri og Kunsthandel.

Læs mere på Stense Andrea Lind-Valdans kunstblog

Find Facebook eventet her / Banja Rathnov Galleri og Kunsthandel

Fernisering på Den Frie – Decembristerne

decemebristerne

Den Frie Udstillingsbygning inviterer til fernisering i aften d. 25/11 for kunstnersammenslutningen Decembristernes omfattende fællesudstilling. På tværs af generationer og individuelle praksiser er fokus på originalitetstrang og indbyrdes kollegial inspiration.
Kl. 17.20:
Velkomst v. Hans Christian Rylander
Åbningstale v. Kulturminister Bertel Haarder

Decembristerne tæller kunstnerne: Elmer, Doris Bloom, Ole Broager, Henrik Flagstad, Sys Hindsbo, Ellen Hyllemose, Hanne Nielsen & Birgit Johnsen, Heine Klausen, Oda Knudsen, Jørgen Carlo Larsen, Henrik Menné, Bodil Nielsen, Jesper Rasmussen, Steen Møller Rasmussen, Tina Maria Nielsen, Marie Søndergaard Lolk, Bank og Rau, Ane Mette Ruge og Hans Christian Rylander.

Årets gæsteudstillere er Torben Ribe og Kasper Hesselbjerg.

Vi ses, når det går løs fra kl. 17.00

Kulturnat / Fernisering, Musik & Ost hos Den Frie Udstillingsbygning

Gå ikke glip af Kulturnatten 2016 på Den Frie, der i år byder på en sammensat sanseoplevelse.

Program:
—- Kl. 17.00 – 19.00: Fernisering – ‘Cheese’ af Mika Rottenberg

Vi åbner den internationalt anerkendte Mika Rottenbergs spektakulære værk ‘Cheese’.
Det er et værk, der med sin umiddelbarhed og sit surreelle og humoristiske forløb lægger op til dialog og refleksion hos publikum og diskussioner om relationen mellem kulturmøder, globalisering og kønspolitik.

Som en del af ferniseringen byder vi på et overdådigt ostebord sponsoreret af Arla Unika og et glas rødvin.

—- Kl. 19.00 – 23.00: Apeiron Crew (DK) og Smerz (NO)

Det populære DJ-kollektiv, APEIRON CREW, bestående af de tre kvinder Sara Svanholm, Simone Øster og Emma Blake, giver et tre timers langt elektronisk dj-set i vores café.

Efterfølgende vil den elektroniske norske duo, SMERZ, give en live-koncert. Smerz omgives for tiden af en voldsom hype og med god grund. De gav en fornem koncert på årets Roskilde Festival og deres nyeste single er kommet i rotation hos BBC.

—- Kl. 19.00 & 21.00: Arkitekturomvisning
Den Frie Udstillingsbygning er en unik arkitektonisk manifestation skabt af J. F. Willumsen i 1898. I løbet af aftenen inviterer vi til en spændende omvisning med fokus på Den Fries særegne arkitektur. Omvisningen starter i vores reception kl. 19.00 og kl. 21.00.

Hele aftenen vil der være adgang til vores aktuelle udstillinger ‘Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat 2016’ og ‘Cheese’.

Sol kommer sydfra, søster til måne

 Udstillingsstedet TYS præsenterer

Gruppeudstilling med:
Naja Ryde Ankarfeldt, Laurits Nymand Svendsen, Sidsel Christensen & Siska Katrine Jørgensen

Udstillingsperiode: 9. oktober – 31. oktober 2015

Sol kommer sydfra, søster til måne

Imaginære landskaber, levende organismer og syntetisk natur.

Udstillingen Sol kommer sydfra, søster til måne søger at tilbyde mulighed for sameksistens mellem en række modsætningsforhold, ud fra en overordnet betragtning af natur i forhold til kultur. Denne specifikke dikotomi agerer som en prisme, hvorigennem andre binære forhold manifesterer sig.

Kunstig/naturlig  koncept/materiale  form/indhold  sansning/intellekt  subjekt/objekt

I følge den franske filosof Jacques Derrida, skaber binære oppositioner et ideologisk værdihierarki, som vil betragte den ene pol som universel og oprindelig, og den anden som underlegen og afledt. Ved at skære på tværs af eksisterende poler, præsenterer de fire kunstnere hybrider, der hver især udfordrer kulturelle konstruktioner af binære værdiøkonomier. Kunstnerne undersøger her grænsefeltet imellem polerne, hvor en flydende overgang bliver tydelig i deres fælles insisteren på materialitet uden at forsage det konceptuelle.

Titlen Sol kommer sydfra, søster til måne er en strofe fra Vølvens Spådom – første digt fra den oldnordiske digtsamling kendt som Ældre Edda. Vølvens Spådom tjener i dag som vor primære kilde til viden om den oldnordiske skabelsesmyte, kosmologi og verdenssyn. I udstillingens sammenhæng er titlen en påmindelse om, at den moderne, rationalistiske verdensanskuelse ligeledes er en fortælling, der hverken er statisk eller ahistorisk, men tværtimod udsættes for kontinuerlig genforhandling.

Naja Ryde Ankarfeldt, Tale of the non-human, KABK, 2015
Fotos af Ed Jansen and Katarína Gališinová

Fernisering den 9. oktober kl 17-20 med lydperformance af Marc Hasselbalch

Udstillingsstedet TYS
Studiestræde 13b
1455 København K

Åbningstider:
onsdag-fredag: 13-18
lørdag: 13-16

Udstillingen er støttet af Snabslanten
Skærmbillede 2015-09-28 kl. 12.46.31

Fernisering: Numen/For Use “TAPE Copenhagen”

Installation view. Foto: Numen/For Use
Installation view. Foto: Numen/For Use

Kom og få et sneak-peek i tilblivelsen af den gigantiske tapekonstruktion, TAPE COPENHAGEN, der udfordrer arkitekturens konkrete former. Kunstnergruppen bag, Numen/For Use, fortæller om projektet og tilblivelsesprocessen. Projektet præsenteres i samarbejde med Metropolis Festival.

Fredag d. 14. august kl. 17-19 i Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, København K

Med TAPE Copenhagen transformerer Numen/For Use tape, 40 km i alt, til et organisk væv af gange udspændt imellem kunsthallens søjler. Deres installation er et fascinerende spil mellem tyngde og tilsyneladende vægtløshed, og mellem lys og skygge, når personer bevæger sig rundt i det delvist transparente væv. Man kan nøjes med at betragte konstruktionen nedefra, eller man kan kravle gennem dens hulrum og tunneller i en kropslig, svævende oplevelse. Værket giver os på den måde mulighed for at sanse Nikolaj Kunsthal på en ny og anderledes måde.

Som kollektiv arbejder Numen/For Use indenfor kunst, scenografi, industrielt og rumligt design med forskellige materialer og udtryk. Gruppen består af Sven Jonke, Christoph Katzler og Nikola Radeljkovi? og blev dannet i 1998. Inspireret af den tyske filosof Immanuel Kants tanker om den fysiske verden og idealverdenen, dvs. på den ene side tingene i sig selv (numen) og vores oplevelse heraf (phenomena), arbejder Numen/For Use med at omforme en konkret og velkendt brugsting som tapen til et helt nyt og anderledes fænomen.

TAPE – projektet er tidligere blevet vist på Palais de Tokyo i Paris (2014) og Federation Square i Melbourne (2012). Nu kommer værket til København og bliver skabt til kunsthallens særlige ramme.

TAPE Copenhagen præsenteres som en del af Metropolis – festival for kunst og performance i byens rum arrangeret af Københavns Internationale Teater.

Praktisk

Udstillingsperiode: lørdag d. 15. august til søndag d. 23. august 2015, alle dage inkl. mandag kl. 10-22.
Pris: Gratis fernisering. Øvrige dage: 50 kr.

 

 

FERNISERING OG DIALOG – WORKING GROUP FOR SOUND IN THE EXPANDED FIELD

Working Group for Sound in the Expanded Field, Nightcalls workshop, Kongens Lyngby, 2015
Vi er stolte af at præsentere Working Group for Sound in the Expanded Field her på Museet for Samtidskunst. Til åbningen serverer vi et glas vin eller en øl, og kl 14 går kunstner Kabir Carter og kurator Rasmus Holmboe i dialog om deres eksperimenter med lyd, krop, rum og arkitektur. Dialogen er åben og foregår på engelsk.

Ferniseringen finder sted i Husarstalden – gratis entré.

Vi glæder os til at se dig!

LÆS MERE OM GRUPPEN OG SE EVENTET HER

OPENING AND DIALOGUE

We are proud to announce the opening of Working Group for Sound in the Expanded Field here at the museum. At the opening we will serve a glass of wine or a beer and at 2 pm artist Kabir Carter and curator Rasmus Holmboe will engage in a dialogue about their experiments with sound, body, space and architecture.

The opening takes place in the museum’s Husarstalden – free entrance.

We are looking forward to seeing you!

READ MORE ABOUT THE GROUP AND FIND THE EVENT HERE

Fernisering

Overgaden byder velkommen til åbningen af udstillingerne ‘Dr. Topic’ af Christian Vind og ‘Coming From’, der har deltagelse af 30 danske kunstnere. 

Christian Vind: Dr. Topic
23.08.2014 – 26.10.2014
Collageprincippet udgør et centralt element i Christian Vinds (f. 1969) arbejde. Hans værker er baseret på et omfattende arkiv af kunst- og kulturhistorisk materiale samt genstande og billeder fra hverdagen, som han ud fra associative katalogiseringer sammenstiller i nye betydningssammenhænge. Under titlen Dr. Topic tager Vind på denne soloudstilling en række emner under behandling, der bindes sammen af et gennemgående fokus på tiden og dens repræsentationsformer. Udstillingen, der bl.a. består af collager, kalenderblade og et kabinet med kuriøse objekter, udfolder sig som en journal eller sagsmappe, der trækker tråde mellem fortid og nutid i en fortættet encyklopædisk kortlægning af erindringsspor.

Coming From
23.08.2014 – 14.09.2014
Hvor kommer inspirationen fra? Hvad er historien og motivationen bag de kunstværker, der hænger på kunstinstitutionens hvide vægge? Det undersøger Overgadens kommende udstillingsprojekt Coming From, hvor 30 danske kunstnere er blevet bedt om at vise, hvad der inspirerer dem i deres kunstneriske praksis. Hver kunstner bidrager med en genstand eller andet relevant materiale fra gemmerne, som samles i en gruppeudstilling på Overgadens første sal. I løbet af perioden vil flere af de inviterede kunstnere selv præsentere deres materiale i en række af talks, der udfolder deres inspirationskilder.

—————————————-

OPENING //
Friday 22 August Overgaden invites you to the opening of the exhibitions ‘Dr. Topic’ by Christian Vind and ‘Coming From’ which will feature 30 danish artists.

Christian Vind: Dr. Topic
23.08.2014 – 26.10.2014
The principle of collage constitutes a key element of Christian Vind’s (b. 1969) practice. His works are based on an extensive archive of material from art and cultural history as well as objects and images from everyday life, which he, based on associative cataloging systems, juxtaposes in new contexts of meaning. Under the title Dr. Topic Vind takes a number of topics up for discussion, all bound together by a focus on time and its representations. The exhibition, which among other things consists of collages, calendar leaves and a cabinet with curious objects, unfolds as a record or file, connecting past and present in a condensed encyclopedic survey of memory traces.

Coming From
23.08.2014 – 14.09.2014
Where does inspiration come from? What is the story and motivation behind the art works that are hanging on the white walls of the art institutions? This question is raised by the exhibition project Coming From for which 30 Danish artists have been asked to show what inspires them in their artistic practice. Every artist contributes with an object, piece, or other form of relevant material of their choosing which will be gathered and presented on the first floor of Overgaden. During the exhibition period several of the invited artists will present their material in a series of public talks that elaborate on the inspirational sources of the invited artists.

EFTERLYSNING – en fotoudstilling

Jakob Pagel Andersen, Maj Jeanne, Stinus Duch, Jesper Helbo, Lisbeth Johansen

Udstillingen EFTERLYSNING stiller skarpt på de mennesker, der bliver væk og på, hvordan vi husker – eller glemmer dem.

Kom til fernisering fredag den 11. april 2014 kl. 17.00 i KONTORS galleri

Vi husker og bevarer minder om mennesker, som er forsvundet, afdøde eller rejst væk, men hvis ingen bevarer minderne, kan man hurtigt forsvinde og blive glemt.

EFTERLYSNING sætter skub i en refleksion over, hvorvidt vi kommer hinanden ved, og hvor let vores eftermæle forsvinder og oplysninger går tabt. Ethvert forsøg på efterfølgende at beskrive en forsvunden person, i billeder, ord og handlinger, bliver en konstrueret og forskudt erindring. Med det udgangspunkt undersøger udstillingen, hvordan en person bliver konstrueret, erindret og hvilke elementer, der skaber en persons identitet og efterbillede.

Udstillingen har modtaget støtte fra Grosserer L. F. Foghts Fond og Frederiksberg Kommune, Kultur og Fritidsudvalget. For yderligere information, kontakt Fotografisk Netværk på: fotografisknetvaerk@nullgmail.com

EFTERLYSNING
11. – 26. april 2014
FOTOGRAFISK NETVÆRK
KONTORS galleri
Værnedamsvej 7a, baghuset
1819 Frederiksberg C.
Åbningstider: ons – søn kl. 12-18

Klik her for at læse mere om udstillingen på facebook

LOUISE HINDSGAVL | MEDIOCRITY IS NO CRIME | MARCH 28 FROM 5-8 @ CHRISTOFFER EGELUND | FREE BEERS KINDLY SPONSORED BY K1664 ;o)

Louise Hindsgavl from Artist Video Branding   Copenhagen based ceramic artist Louise Hindsgavl talks about her fascination of the absurd and the need to reboot her artistic approach. Courtesy Galleri Christoffer Egelund
Louise Hindsgavl
from Artist Video Branding
Copenhagen based ceramic artist Louise Hindsgavl talks about her fascination of the absurd and the need to reboot her artistic approach.
Courtesy Galleri Christoffer Egelund

[DK]

FERNISERING FREDAG DEN 28. MARTS FRA KL. 17-20

LOUISE HINDSGAVL (DK) / MEDIOCRITY IS NO CRIME / 28.03.-19.04.2014

Galleri Christoffer Egelund er stolt af at kunne præsentere den tredje soloudstilling af den danske keramikkunstner Louise Hindsgavl (f. 1973) under titlen Mediocity Is No Crime.

Fra sikker afstand ser det ganske uskyldigt ud. Men træder man tættere på Louise Hindsgavls porcelænsfigurationer, får man sig en uventet og til tider ubehagelig overraskelse. Hvor man med porcelænsmaterialets bagage forventer friske hyrdedrenge og lyshårede skønjomfruer, får man i stedet sammenstykkede skabninger, der for længst har mistet deres uskyld. En storvommet mand med hesteben udfører et kirurgisk indgreb på en fasttømret engel, en godmodig malkeko udfører intimkirurgi på sig selv og abstrakte elementer smelter sammen med de deforme væsener. Hindsgavls arbejde har været banebrydende inden for det kunstneriske arbejde med porcelænet, og flere kunstnere er siden fulgt efter i udviklingen af en ny figurativ porcelænskunst. Louise Hindsgavl flytter på underfundig vis porcelænsfiguren ud af den utopiske glansbillede-idyl, den normalt hviler i, og får den til at forholde sig til den virkelige verden.

På udstillingen Mediocrity is no crime præsenterer Louise Hindsgavl os for to nye værkserier herunder en serie af “hvide værker”, der lægger sig i forlængelse af kunstnerens tidligere arbejde. I værket Quiet Please møder vi en desperat dådyrmor med bjørnehoved, der er ved at klippe snuden af sit kid. Frustration og afmagt har drevet hende til dette kontroltab, hvilket understreges ved, at skulpturen er vendt på hovedet. Et andet sted i galleriet hænger en menneskeligenende karrekter, der er i færd med at skære næsen af sig selv i jagten på den ideelle skønhed.

Abstraktionen har en fremtrædende plads i Louise Hindsgavls nye arbejde, og abstrakte elementer angriber figurerne og fremviser transformationen, det ubegribelige og det usagte. I serien Sketch for a Larger Life fører Louise Hindsgavl abstraktionen skridtet videre. I de noget mindre og ganske farverige værker findes reminiscenser fra Hindsgavls figurative univers, fx træet, men ellers er det abstraktionen, der har fået overtaget. Figurerne står som abstrakte fortællinger, der tillader kunstneren at bearbejde det udefinerbare og samtidig åbne op for fortolkningsmulighederne. Med serien genindfører hun et element af leg og frihed i sin praksis, og stiller sig selv spørgsmålet: hvor perfekt skal det egentlig være?

Louise Hindsgavl kommenterer med udstillingen vores evige higen efter perfektionen. Hvad enten det drejer sig om børneopdragelse, arbejdsliv eller udseende skal alt helst være gjort 120 procent. Men en sådan bestræbelse har konsekvenser; vi går ned med stress, bliver depressive og tyndslidte. Den blanke, rene porcelæn symboliserer på fineste vis den finpudsede facade, vi forsøger at opretholde overfor omverdenen. Men kommer man tættere på og kradser en smule i glasuren, finder man hurtigt frem til det kaos, den usikkerhed og de undertrykte længsler, som hersker bag facaden.

Louise Hindsgavl er uddannet ved Designskolen i Kolding ved Linien for Keramik og Glas (1994-1999). Hun har siden sin afgang ved Designskolen udstillet i Norden, Europa, USA og Asien. Hun er repræsenteret i væsentlige samlinger nationalt og internationalt herunder Minneapolis Institute of Art, Minneapolis, USA; MAD, Museum of Art and Design, New York, USA; Nationalmuseum Stockholm, Sverige; Victoria and Albert Museum London, UK; Designmuseum Danmark; Trapholt, Danmark og ASU Art Museum, Arizona, USA. Hun er blandt andet blevet tildelt Statens Kunstfonds 3-årige Arbejdsstipendium (2010), Silkeborg Kunstnerlegat (2010), Statens Kunstfonds Arbejdslegat (2008, 2006, 2004) og Biennaleprisen, Biennalen for Kunsthåndværk og Design (2004).

Galleri Christoffer Egelund inviterer dig til fernisering på udstillingen Mediocrity Is No Crime fredag den 28. Marts i tidsrummet 17-20. Ved ferniseringen vil kunstneren være til stede. Udstillingen løber frem til den 19. april 2014. Åbningstider: mandag–fredag 11-18, lørdage fra 12-16. For mere information og pressefotografier, kontakt venligst galleriet på: info@nullchristofferegelund.dk eller på +45 33 93 92 00. For at se de udstillede værker klik her

[UK]

OPENING RECEPTION FRIDAY MARCH 28 FROM 5 TO 8

LOUISE HINDSGAVL / MEDIOCRITY IS NO CRIME / 28.03.-19.04.2014

Galleri Christoffer Egelund proudly presents the third solo exhibition by the Danish ceramic artist Louise Hindsgavl (b. 1973) entitled Mediocrity Is No Crime.

From a safe distance it looks quite innocent. But take a step closer to the porcelain figurations of Louise Hindsgavl, and you will have an unexpected, and sometimes unpleasant, surprise. Where you would expect cheerful shepherd boys and fair maidens you get complex creatures that lost their innocence long ago. A man with a full-grown paunch and legs of a horse is tearing open the back of an angel rendered helpless by a huge nail through its wings, a milking cow is performing intimate surgery on herself and abstract elements are melting into the deformed beings. Louise Hindsgavl has uncovered new territories within the field of porcelain art where others have since followed. Hindsgavl removes the porcelain figure from the utopian world where it normally resides and makes it take a position in the real world, a place not always so picture perfect.

At the exhibition Mediocrity is no crime Louise Hindsgavl presents two new series including a series of “white pieces” in continuation of the earlier work of the artist. In the sculpture Quiet Please we come across a frustrated doe whose head is that of a bear. She is just about to cut of the nose of her own fawn. Desperation and powerlessness has driven her to this loss of control which is highlighted by the fact that the piece is turned upside down. Another piece at the exhibition shows a human figurine who is on the point of cutting of his own nose for the sake of ideal beauty.

Abstraction occupies a prominent place in the new work of Louise Hindsgavl, and abstract elements seem to attack the figures and show the incomprehensible and the unsaid. In the series Sketch for a Larger Life Hindsgavl takes the abstraction to the next level. In these somewhat smaller and more colorful porcelain pieces it is possible to find reminiscences of the figurative universe of Hindsgavl, e.g. the tree, but other than that abstraction has taken over. The abstract narratives allow the artist to deal with the indefinable and at the same time open her artworks up to interpretation. With this series she reintroduces an element of play and freedom into her praxis, and raises the question: how perfect does it have to be?

With this exhibition, Louise Hindsgavl comments on our eternal search for perfection. Whether it concerns family life, working life or our looks, everything should be done a 120 percent. But such an endeavor has its consequences; stress, depression and frayed nerves. The shiny, clean surface of the porcelain symbolizes in a most delicate way the perfect appearances we are trying to keep up. But if you step closer and scratch the glaze you will quickly find the chaos, insecurity and imperfection hiding underneath.

Louise Hindsgavl graduated from Designskolen, Kolding, DK, in 1999 from the Department of ceramics and glass. She has exhibited widely in Denmark, Europe, the US and Asia since her graduation. She is represented in major collections worldwide including: Minneapolis Institute of Art, Minneapolis, USA, MAD, Museum of Art and Design, New York, USA, Nationalmuseum Stockholm, Sweden; Victoria and Albert Museum London, UK; Designmuseum Denmark; Trapholt, Danmark and ASU Art Museum, Arizona, USA. Furthermore, among others, she has received: The Danish Art Foundation work grant of 3 years (2010), Silkeborg artist grant (2010), The Danish Art Foundation grant (2008, 2006, 2004) and The Biennale Award, The Biennale of Louise HindgavlArts and Craft and Design (2004).

Galleri Christoffer Egelund cordially invites you to the opening of Mediocrity Is No Crime on Friday the 28th of March 2014. The exhibition will run until April the 19th. Opening hours: Monday-Friday 11-18, Saturdays 12-16. For further information and press photographs please contact the gallery at: info@nullchristofferegelund.dk or at +45 33 93 92 00. To view exhibited works click here