Tag-arkiv: event

Eventstærk praktikant til iBureauet

Eventstærk praktikant til iBureauet på Dagbladet Information

Informations datterselskab iBureauet er et kreativt bureau, som laver grafisk- og journalistisk arbejde. Vi står for Informations læserarrangementer, større events og partnerskaber, og det er her, dine arbejdsopgaver primært vil ligge.

I din praktikperiode kommer du til at prøve kræfter med:

•  Planlægning og afvikling af arrangementer
•  Markedsføring, sociale medier og eksterne samarbejder
•  Estimater, budgetter og alternative indtægtsformer
•  Opdatering af hjemmeside og udsendelse af nyhedsbreve
•  Forretningsudvikling i mediebranchen

Du vil både komme til at assistere på igangværende projekter og få dine egne opgaver, som selvfølgelig bliver tilpasset dine interesser og kompetencer. Vi er et lille bureau, så opgaverne vil være varierende, og du skal ikke være bange for at løfte en stol eller ringe en annonce hjem, hvis der er behov for det. Det vigtigt, at du har et godt drive, er imødekommende og gerne kaster dig ud i nye opgaver – men også at du kan arbejde struktureret og overholde deadlines.

Tonen i huset er uhøjtidelig, frokosten skøn og menneskene søde. Det bliver sjovt – og du får mulighed for at være med til det hele i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i iBureauet.

Praktikperioden finder sted i efterårssemestret 2013 og varer ca. 3-4 måneder efter aftale. Vi er fleksible med starttidspunkt, men søger som udgangspunkt en praktikant fra september. De nærmere arbejdstider aftaler vi sammen, men som udgangspunkt er stillingen ca. 20-25 timer om ugen. Stillingen er ulønnet, men du får gedigen erfaring og mulighed for at opbygge et stort netværk og et skrivebord næsten midt på Kgs. Nytorv.

Er du interesseret, så skriv til vores nuværende praktikant Sofie Lindgaard-Frantzen på kd.noitamrofninull@fls eller send en ansøgning til Maja Find på mail kd.noitamrofninull@fhm

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbets studierelevans
Praktikforløbet er studierelevant for studerende, som ønsker at prøve kræfter med event- og projektkoodinering, indholdsplanlægning markedsføring og større samarbejder i mediebranchen

Download praktikopslaget som pdf her:
Praktikant iBureauet

Læs mere om iBureauet her

Bliv STAGEMANAGER til Zulu Comedy Festival i Huset-KBH

Huset-KBH søger stagemanagers til Zulu Comedy Festival 2013

Huset-KBH søger stagemanagers til Zulu Comedy Festival 2013

Huset-KBH søger stagemanagers til dette års Zulu Comedy Festival 23. aug. – 1. sept. 2013

Zulu Comedy Festival er Danmarks største og sjoveste comedy festival uden sammenligning!

For femte år i træk har Zulu taget pulsen på comedyscenen og sammensat et tætpakket program, der med garanti giver alle noget at grine af!

10 dage, danske og internationale komikere og mere end 100 shows i København og på TV 2 Zulu. Festivalen byder på alt fra de allerbedste danske onemanshows, til afprøvning af dugfriskt materiale og eksperimenterende formater. Fra de største internationale navne til helt nye originale talenter.

Dette års festival bliver større end nogensinde og vi har derfor brug for DIN hjælp! Huset-KBH vil fungere som festivalcentrum under festivalen med shows på 6 forskellige scener – hver dag! Derfor søger vi 6 engagerede og comedy-elskende stagemanagers til koordinering af Huset-KBHs scener.

Som vært vil du blive tildelt en scene du skal koordinere, servicere og introducere. Dertil forventes det at du optræder som stagemanager for både komikerne, der optræder på den tildelte scene og publikum.

Dette er muligheden for alle, der har stor interesse i comedybranchen og ønsker et dyberegående kendskab til arbejdsprocessen med afvikling af comedy-shows.

Det forventes at du er til rådighed mindst to dage i perioden 23. aug. – 1. sept. i tidsrummet kl. 15 – 23. Der vil være mad og drikke samt lækre festival-goder på alle vagter. Dertil vil du få gratis adgang til forskellige shows i Huset-KBH under festivalen.

Skriv til koordinator Maria Jeppesen på kd.hbk-tesuhnull@airam eller assistent Marie Toft på kd.tfoteiramnull@eiram for at høre mere eller
tilmelde dig.

Venlig hilsen
Huset-KBH
- festivalcentrum under Zulu Comedy Festival  

KIM LEINE // DEN RØDE SOFA

FORFATTERCAFE

TORSDAG D. 23. MAJ

Forfatter Kim Leine

Café Retro, Knabrostræde 26

KL. 17

GRATIS

 profeterne

Kim Leine gæster Den Røde Sofa til en snak om sin succesroman Profeterne i Evighedsfjorden. Romanen er blevet tildelt både Weekendavisens litteraturpris, Politikens litteraturpris og De Gyldne Laurbær. Støttet af Statens Kunstråd.

statens

Mungo Park søger projektpraktikant

Kunne du tænke dig at være en del af Mungo Parks projekter, har du flair for eventplanlægning og lyst til at få erfaring med projektledelse, PR-strategier og afvikling af arrangementer?

Så se her, for Mungo Park i Allerød søger en praktikant til projektorienteret arbejde under ledelse af producenterne, Line Hauger og Anne Sophie Fogedby.

Projektpraktikant

Udover teatrets kerneaktiviteter (teaterproduktioner) så har Mungo Park projekter som producenterne skal tage sig af. Disse projekter vil være kontinuerlige og afgrænsede projekter, hvor en praktikant vil få indblik i alle faser af projektledelse. Arbejdet vil indebære strategi, PR, markedsføring, planlægning, implementering og koordinering af disse projekter i tæt samarbejde med producenten. Der vil derfor både være skrivebordsarbejde og praktisk arbejde som projektpraktikant.

Praktikantstillingen er ulønnet, men du får betalt transporten i din praktikperiode.

Projekter

Af igangværende projekter kan bl.a. nævnes TeaterBattle og Kosmodrom:

Teaterbattle er en upcoming teater festival- og konkurrence som afvikles først i efteråret. TeaterBattle er sat i søen for at bringe Danmarks kommende teaterstjerner sammen i en udfordrende og lærerig ramme af vækstlagsteater. Som projekt-praktikant får du mulighed for at være med til at gennemføre TeaterBattle 2013, da den løber af stabelen d. 17-19. oktober 2013.
Læs mere om TeaterBattle her:

http://www.teaterbattle.dk

Kosmodrom møder og gøder teater- og musikmiljøet på en ny måde i Gladsaxe Kommune. Det er Kosmodroms vision at transformere Gladsaxe Kommunes kulturliv bl.a. igennem intimkoncerter og større musikalske arrangementer, samt teaterforestillinger og workshops.
Læs mere om Kosmodrom:

http://www.facebook.com/kosmodrom.dk

Om dig

Du interesserer dig for kulturformidling, events og det mangfoldige kulturlivs muligheder nationalt og internationalt. Du har gå-på-mod, organisationstalent, og har det godt med at have og tage et ansvar. Du gør dig umage med at bevare over-blikket i pressede situationer, er idérig, god i en telefon og skriftligt stærk.

Er det lige dig, så send en ansøgning til Line på kd.krapognumnull@enil senest  d. 1. juni. Praktikperioden starter 1. august og forløber tre måneder frem. Arbejdstiden og tidsperioden vil blive aftalt med praktikanten.

Du kan klikke dig til mere info om Mungo Park på www.mungopark.dk, www.facebook.com/mungoparkteater, http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/mungopark.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Musikfilm Festivalen og Cinemateket præsenterer ni dage med musik fra hele verden

MUSIKFILM-FESTIVALEN-poster-FINAL-2

Københavns nye musikfilmfestival løber af stablen 9.-17. marts med 30 film på plakaten. Oplev spritnye film såvel som klassikere og genfundne perler om rock-, pop-, og verdensmusik. Film om klassiske komponister, jazz-legender, hiphop-gangstere og studier af musiksamlere og musikindustri. Derudover Instruktørbesøg, plademesse, korkoncert, De Skrigende Halse-repremiere og meget, meget mere.

Se hele programmet og køb billetter her.

Louise Juhl Dalsgaard i Den Røde Sofa

Torsdag d. 7/3 kl 17 gæster forfatter Louise Juhl Dalsgaard Den Røde Sofa til et interview af Erik Scherz, gratis for alle på cafe Paludan, Fiolstræde 10. Interviewet kredser om Louise Juhl Dalgaards virke som forfatter. Der vil blive talt om forfængelighed, om anerkendelse, om at være modig, om at udgive på blogs og i bogform, om forfatterens forhold til læseren, om det private, om oplæsningen som tekst og meget mere.

Erik Scherz Andersen er redaktør på Slagtryk http://www.slagtryk.dk/

Louise Juhl er forfatter til tekstsamlingen ”Mit ønske om at dø er rent hypotetisk” ,Jorinde & Joringel 2011, og har desuden udgivet digte i nettidskrifter ligesom hun er aktiv litterær blogger på www.destory.dk. Louise arbejder for nuværende på et kortroman-projekt.

statens

 

 

 

OPULENS: KUNST & OVERFLOD

OpulensSYMPOSIUM
23. februar 2013, kl. 13.00-15.00
Nationalmuseet – Prinsens Palæ
Ny Vestergade 10 – 1471 København K
Gratis adgang for alle interesserede

Svulmende kvindeskikkelser, fede penselstrøg, sitrende kromflader, farveeksplosivt blomsterflor. Kunsthistorien er fuld af overflod, materielt som tematisk. Kunsten som statussymbol formidlet på lærred eller i skulptur. Eller ren malerglæde; fascination af hvilke forunderligt suggestive genstande og kroppe, verden rummer. Øjet overstrømmes, kunstværkets betydning bliver umulig at beskrive fuldt ud, en tredje betydning indfinder sig, som Roland Barthes skriver. Rene blokke af sansning. Er kunstoplevelsen i sig selv opulent?

Hannah Heilmann: Den pelsede. Hårornamentik og den Anden som ideal.
Anders V. Munch: Helhedens fylde. Gesamtkunstwerker hos Wagner, Klinger, Behrens og Taut.
Camilla Skovbjerg Paldam: Fra overflod til afsondring. Når kunsten bliver ækel.

Arrangeret af Dansk Kunsthistoriker Forening. Symposiet efterfølges af generalforsamling i Dansk Kunsthistoriker Forening. Læs mere på foreningens hjemmeside.

Breaking Ground – østrigsk eksperimentalfilm i Cinemateket

ESJ_kunst+06

Den østrigske avantgarde har skabt unikke bidrag til verdens filmhistorie. Cinemateket byder i weekenden d. 23. og 24. februar på to programmer med nogle af de mest provokerende og tankevækkende eksperimenter fra Østrigs kunstfilm-scene. 

‘Passing Time’: En nødvendig forudsætning for, at østrigske kunstnere kunne begynde at beskæftige sig med virkeligheden under nazismen og med nazismens eftervirkninger, var sandsynligvis en vis tidsmæssig distance. ’Passing of Time’-programmet introducerer sjældent sete værker, der direkte konfronterer Østrigs moderne historie. En række af de otte film forholder sig til den sociale, politiske og kunstneriske betydning af studenteroprøret i Wien i maj 1968. Lørdag d. 23. februar kl. 21:30.

‘Cinema Revisited’: At vende tilbage til klassiske filmstrimler, men samtidig at skabe helt nye udtryk har været en fremtrædende praksis i østrigsk avantgarde-film gennem de seneste 20 år. I programmet ’Cinema Revisited’ oplever vi blandt andet en ’genskabt’ Barbara Stanwyck, og vi hører Anna Magnanis stemme akkompagnere scener fra italiensk forstadsliv. Barbara Hershey bliver ‘angrebet’ af kameraet, og poesien i de tidlige stumfilm vækkes til live i al sin skønhed i ’Film is’ af Gustav Deutsch. Søndag d. 24. februar kl. 16:30.

Læs mere om programmet og køb billetter her.

De østrigske avantgarde-film fra perioden 1955-2010 vises i sammenlagt seks programmer under overskriften ‘Breaking Ground’ i Cinemateket i januar, februar og marts. Filmene præsenteres i samarbejde med selskabet sixpackfilm i Wien.

Fucking Fattig - Alias Teaterproduktion

»Fucking Fattig« ny ungdomsforestilling af Alias Teaterproduktion

»Fucking Fattig« er en ungdomsforestilling om mennesker, der får revet det økonomiske grundlag væk under sig og som må lede efter sig selv i ruinerne. Producenter og reklamebureauer har for længst lært os, at produkter giver os værdier og egenskaber. Vi er, hvad vi har (købt). Så når finanskrisen rammer, når man ikke længere kan købe, eller man mister det, man har, hvem er man så?

På scenen Mads Riisom & Anne Gry Henningsen
Instruktør Petrea Søe
Dramatiker Julie Maj Jakobsen
Scenografkonsulent Lisbeth Burian
Producent Alias Teaterproduktion

Periode: 2.-23. marts
Sted: Bådteatret, Nyhavn 16Z, 1051 KBH K
Varighed: ca. 70 min.
Målgruppe: Ungdomsforestilling. 13 – 103 år
Billetpris: 35 – 140 kr. Køb gruppebilletter og få en bedre pris.
Billetkøb: http://www.teaterbilletter.dk/index/eventdetails/eventno/31938
aliasteaterproduktion.dk
baadteatret.dk

PEER GYNT – OFF PISTE – BILLETTER 35 KR. VED KØB AF MIN. 6 SAMLET

Peer_Gynt_Plakat_A4_rabat_print_21 01 13

Billede Peer Gynt - Off Piste ver2Om eventyren, løgneren, levemanden og fantasten Peer Gynt – taget med et gran salt og en gang nysne i forrygende norske omgivelser!

I en bræddehytte i de norske fjelde havner 3 danskere midt i en overbookning. Den ene er fuld gang med at bearbejde en ulykkelig kærlighedshistorie. De to andre bakser med broget skiudstyr, manglende nødrationer og is i bindingerne.

I dette scenarie flettes deres historier sammen med fortællingen om Peer Gynt blandt brægende bjerggeder, sydende suppegryder, ponponbesatte nationaldragter til et hjertegribende akkompagnement af nordiske violiners klang!

Historien om Peer Gynt handler bl.a. om at leve halvt, at glemme de andre til fordel for sig selv – og om hvor svært det kan være at kæmpe mod netop sig selv.

Om at bøje af, gå udenom og være sig selv nok, i stedet for at have modet til at gå i kødet på virkeligheden. Om løgn og bedrag, virkelighedsflugt og om hvem man selv er i forhold til Ibsens Gynt.

Er vi i dag som Peer – os selv nok? Lever vi helt eller halvt? Går vi altid udenom i stedet for at sætte barren højt?

Der er tale om en fri fortolkning fuld af spas og legesyge! Alene dét, at forlægget er skrevet for små 45 medvirkende og Riddersalens udgave er med 3 medvirkende!

Kom og oplev spilleglæde, sammen med bl.a. en Reumertnomineret scenograf og en Awardvindende komponist og se holdet slipper kræfterne løs i en nyfortolkning af Ibsens klassiker fra 1867.

Medvirkende Rosa Sand Michelsen, Kristian Holm Joensen og Ole Håndsbæk Christensen Manuskript HenrikIbsen og Signe Birkbøll Iscenesættelse Mikala Bjarnov Lage Komponist Harald Haugaard ScenografDorte Holbek LysdesignSonja Lea

Spilleperiode: 15. feb. – 23. mar. Tir-fre. kl. 20, lør. kl. 17 – Billetpriser fra 35 kr. – 185 kr.

Billetter på kd.nelasreddirnull@tellib eller ring til billettlf. 38 87 87 10 tir-fre kl.10-14