DEBATARRANGEMENT HOS SORT/HVID

Gratis debatarrangement hos Sort/Hvid. Begrænset antal pladser – husk tilmelding.

MADAME NIELSEN møder MIKKEL BOLT møder CHRISTIAN LOLLIKE 

Sted SORT/HVID STALDGADE 26-30 1699 KØBENHAVN V Tlf. 70 70 74 94

I anledning af 10 året for deres bog ”I sammenbruddets tjeneste” og forestillingen THE VAMPIRE REVOLUTION får Sort/Hvid besøg af de to personligheder forfatter og performancekunstner Madame Nielsen og kunsthistoriker og politisk teoretiker Mikkel Bolt. Her vil de i en debat med kunstnerisk direktør og instruktør Christian Lollike diskutere fremtiden for revolutionen.

Fra 2005-2007 førte Mikkel Bolt og den navnløse repræsentant for Das Beckwerk (nu Madame Nielsen) en række samtaler om kunsten, livet og revolutionen. Resultatet blev bogen ”I sammenbruddets tjeneste”, der havde stor resonans på universiteter og akademier i Skandinavien.

I samtalerne diskuterede Bolt og den navnløse repræsentant ikke blot forholdet mellem kunst og revolution i dag, de forudså også finanskrisen og det accelerede politiske kaos, vi har levet i siden. Sammenbrud over hele linjen.

Nu 10 år efter er bogen og dens temaer aktuelle som aldrig før. Vi har derfor på Sort/Hvid valgt at invitere de to forfattere ind til en debat, som skal behandle de store samfundstunge spørgsmål: hvordan ser fremtiden ud for revolutionen, livet og ikke mindst kunsten på Planeten Jorden?

Christian Lollike har med Sort/Hvid’s aktuelle forestilling THE VAMPIRE REVOLUTION beskæftiget sig med netop temaet revolution. Han vil derfor krydse klinger med de to gæster og give sit besyv med i debatten.

Spørgsmålet er: står vi stadig i Sammenbruddets tjeneste? Og ikke mindst: Hvad sker der efter Sammenbruddet?

***

Debatarrangementet er gratis. Suppe bagefter til en 50’er.

Husk tilmelding på billet@nullsort-hvid.dk og skriv i din mail, om du ønsker at købe suppe. Der er begrænset antal pladser. Billet til THE VAMPIRE REVOLUTION her.

AFTENENS PROGRAM:

Kl. 17-19: samtale
Kl. 19-19.45: efter arrangementet vil det være muligt at købe sig en skål varm suppe til 50 kr.
Kl. 20: kan man se forestillingen THE VAMPIRE REVOLUTION mod køb af billet

Dystopiske spekulationer – Paneldebat om The Handmaid’s Tale

3. Okt. kl. 16-17.30
KUB Søndre Campus, Karen Blixens Plads 7, 2300 KBH S.

Margaret Atwoods nyklassiker,The Handmaid’s Tale fra 1985 er i disse dage ubehageligt aktuel: Ikke blot fordi den kan opleves som TV-serie på HBO, men fordi den taler ind i en nutid, hvor kvinders rettigheder stadigvæk er under pres. Vi har sat tre forskere stævne, som vil indføre os i romanens univers, Sara Gjermandsen (DIS), Dorrit Einersen (KU) og Torsten Bøgh Thomsen (SDU).

THE NEW NORDIC TIGER PROJECT

Udstilling d. 11 – 15 Oktober

Hvis du skulle skabe et nyt samfund helt fra bunden – hvordan ville du gøre det?

THE NEW NORDIC TIGER PROJECT er en verdensomspændende udstilling, som kan opleves på Nørrebro d. 11 Oktober. I den store multisal, ved den røde plads får du en unik mulighed for at skabe dit eget samfund.
Du vil opleve 12 installationer som vender op og ned på den verden vi lever i. Hver installation er udformet som et “interaktivt spørgsmål”. Det betyder at du kan træde ind i værkerne og besvarer spørgsmål som handler om at leve i et nyt og revurderet fællesskab. Når du besøger udstillingen, får du også mulighed for at være med til at skabe en global tænke-tank, som offentliggøres online.
Udstillingen er et socio-politisk kunstprojekt, som kun kan opleves i 5 dage. Du kan blandt andet komme ind og se den under kulturnatten d. 13 Oktober.

Når man træder ind i udstillingen møder man en 8 meter hvid tiger som hænger i loftet. Tigeren er i øjeblikket et af verdens mest truede dyrearter, og kunsteren bag projektet mener vi kan lærer meget af tigerens kamp for overlevelse. Mennesket vil i fremtiden ligesom tigeren, være nød til at revurderer ideen om territorier.
Det sker helt automatisk når verden langsomt begynder at krympe.
Reder vi tigeren, kan vi måske også redde mennesket.

Betal 37,68 kr for at komme ind – det er prisen på hvad en tiger koster at fodre i døgnet.
Din entre går til verdensnaturfonden – WWF.

Køb billetter på: https://billetto.dk/da/e/the-new-nordic-tiger-project-billetter-213970

Besøg: www.renational.one

Visionssalon / Skønhed og Kropsangst

I anledningen af billedkunstner Stense Andrea Lind-Valdans udstilling KNEBEL inviterer Museumsbygningen i et samarbejde med Bikubenfonden, i dag torsdag d.30. marts kl.16.30, til Visionssalonen ‘Skønhed og kropsangst’.

Er kroppen blevet perverteret og som vores samtids “tempel” blevet til den rene overflade i jagten på perfektion og skønhed? Er begrebet skønhed blevet totalt forsømt? Hvor placeres den personlige dybde og integritet i skønhedsspektret? Og hvad dækker begrebet skønhed egentlig over – er du fx “grim”, værdiløs og svag, hvis det gængse skønhedsideal ikke er opfyldt?

Visionssalonen ‘Skønhed og kropsangst’ vil diskutere, om vi har mistet evnen til at elske os selv og vores kroppe, som de er, om skønhed, kontrol og kropsangst er blevet uadskillelige størrelser og hvilke alternative veje billedkunsten kan vise os ind i sanseligheden og kroppens æstetiske dimensioner.

Debatten ‘Skønhed og kropsangst’ tager udgangspunkt i billedkunstner Stense Andrea Lind-Valdans kunstpraksis. Stense Andrea Lind-Valdan udfordrer skønhedsfiksering og kropslig perfektionstanke i sin kunst. Hun bruger kroppen som en slags stempel i sin kunstneriske praksis. Hun maler med sin tunge, laver aftryk af sine kropsdele, maler med sine kropsvæsker: urin og menstruationsblod. Værkerne indbefatter alt fra performances, tusch og fotografi til video og tekst. Med udgangspunktet i kroppen er værkerne stærkt organiske med direkte forbindelser til krop og køn, og de beskæftiger sig ucensureret med begær, moderskab, sorg, dødsdrift, ytringskrænkelse og kærlighed.

Moderator:
Iben Maria Zeuthen – vært på portrætprogrammet ‘Det Næste Kapitel’, Radio24syv

Panel:
Stense Andrea Lind-Valdan – billedkunstner
Gudrun Hasle – billedkunstner
Peter Brandt – billedkunstner
Tine Byrckel – journalist ved Information
Jette Hye Jin Mortensen – performer og video-kunstner

Kom og deltag i debatten! Det er gratis, men grundet begrænsede pladser skal du melde dig til hos Banja Rantnov Galleri på museumsbygningen@nullgmail.com. Tilmelding er bindende.

Fakta:
Stense Andrea Lind-Valdan, født 1985, er MFA i 2011 fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor hun studerede maleri hos professor Tumi Magnusson på afdelingen for Maleri i det udvidede felt.

Siden 2012 har Stense Andrea Lind-Valdan arbejdet som kunstblogger og har skabt youshouldpopstuff.blogspot.dk, som kan betragtes både som en dokumenterende udstilling af enkelte værkserier og som et helt værk i sig selv. I maj 2015 havde Stense Andrea Lind-Valdan sin første store soloudstilling hos Banja Rathnov Galleri og Kunsthandel i Museumsbygningen på Østerbro.
Stense Andrea Lind-Valdan har modtaget legater blandt andet fra Akademiraadet og Statens Kunstfond og er indkøbt til Det Nationale Fotomuseums samling og af Statens Kunstfond.

Stense Andrea Lind-Valdan udgav i 2014 GØR DET ALDRIG og TRUE ART REMAINS ON THE SURFACE på Forlaget Sød tøs. I 2016 udgav Stense Andrea Lind-Valdan sammen med Ursula Andkjær Olsen, den illustrerede VI RUS SALVE på Gyldendal, som samme år blev præmieret af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur.

Dato: i dag torsdag d.30.marts.17

Sted: Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel, Kastelsvej 18, 2100 KBH Ø

Tid: kl.16.30-18.30

Tilmelding: museumsbygningen@nullgmail.com


http://stenseandrealindvaldan.blogspot.dk/
KNEBEL udstilles fra d. 17.3-29.4.

Gratis for studerende i Den Sorte Diamant: Clement Kjærsgaard om præsidentvalget i USA

 

clement

Clement Kjærsgaard stiller skarpt på det, der tegner til at blive det vildeste præsidentvalg USA nogensinde.

En måned før det går løs kan du blive en del klogere på dette års mest surrealistiske show: Det amerikanske præsidentvalg. Bliver det reality-stjernen eller politikeren, der vinder?

Tv-vært, forfatter og udgiver af magasinet RÆSON Clement Kjærsgaard tegner først de store linjer op i det uforudsigelige valg – i vanlig veloplagt stil – og svarer efterfølgende på spørgsmål fra publikum. Gratis og kun for studerende!

EKSKLUSIVT: Clement Kjersgaard om det amerikanske præsidentvalg
26. september kl. 16.30, Dronningesalen, Den Sorte Diamant
Kun for studerende + 1 ledsager – gratis adgang – læs hvordan du får billetter på
www.studentsonly.dk

DAC Midweek #3: Kunsten at bygge bedre liv – et sneak peek på Venedig Biennalen

Bræk ugen over, stil ind på det dagsaktuelle og mød din by! På en række udvalgte onsdage inviterer vi til DAC Midweek. Kreative, intelligente og spændende mennesker vender og drejer et aktuelt emne og sætter ord på, hvordan det kommer til udtryk i byen og arkitekturen. DAC Midweek #3 den 18. maj har titlen ’Kunsten at bygge bedre liv – et sneak peek på Venedig biennalen’

>> Læs mere og tilmeld dig

Kan arkitekter gøre verden til et bedre sted? Mange af dem har i hvert fald en ambition om det – heldigvis! Men hvordan kan arkitekter så helt konkret bidrage til at gøre vores og verdens hverdag bedre?

Dette års Venedig Biennale har netop, i lyset af bl.a. flygtningekrisen, arkitekters samfundsansvar på dagsordenen. På dette DAC MIDWEEK får du et sneak peek på verdens største arkitekturbegivenhed, der åbner i Venedig d. 28. maj. Dansk Arkitektur Center er ansvarlig for den danske pavillon, som du på MIDWEEK kan være blandt de første til at opleve!

>> Læs mere og tilmeld dig

DAC MIDWEEK byder på et anderledes talkshow med arkitekter, der har projekter med på Venedig Biennalen, eller som bare generelt brænder for at gøre vores verden lidt bedre end den var i går. Mød f.eks. to danske arkitekter der har bygget billige boliger til slumkvarterer i Maputo eller hør om projektet Venligbolig, som giver danskere mulighed for at invitere flygtninge til at bo i moderne præfabrikerede boliger i deres haver. Kom og tag del i et afslappet talkshow og stil spørgsmål til aftenens gæster: Johan Galster (partner i 2+1 Idébureau), Johan Mottelson (arkitekt) og Jørgen Eskemose (arkitekt og lektor). Rikke Lequick Larsen (arkitekt og byplanlægger) er aftenens vært og vil i vanlig talkshow stil både inddrage publikum og sørge for at få svar på sine og dine spørgsmål!

Helt eksklusivt vil medkuratoren på den danske pavillon, Kristoffer Weiss, også vise os Danmarks bidrag – inden udstillingen officielt åbner ugen efter!

Vi byder dig velkommen med den italienske favoritdrink Aperol Spritz, og skulle sulten melde sig kan du købe en panino con porchetta (den italienske version af rullesteg der er fyldt med krydderurter og langtidsstegt) i DAC& CAFE.

Med en billet til DAC Midweek får du 10 % rabat i DAC& BOOKS/SHOP.

>> Læs mere og tilmeld dig

PROGRAM

17.30: Salg af panino con porchetta + gratis adgang til udstillingen

19:30: Velkomstdrink

20:00: Talkshowet starter

21:30: Tak for i dag

>> Læs mere og tilmeld dig

>> Læs mere om oplægsholderne

Debat // Er de politiske visioner døde?

Onsdag d. 25 maj kl. 18-20

Med afsæt i udstillingen Varulv! sætter Overgaden scenen for en kritisk debat om den demokratiske samtale, og hvorvidt der mangler visioner i dansk politik. I en tid, hvor de politiske ideologier er erklæret døde fra flere kanter, og den politiske samtale klandres for at være indholdsløs, spørger vi ind til, hvorvidt det faktisk forholder sig sådan? Og i så fald hvad skal der til for at bringe visionerne tilbage på dagsordenen som væsentlige pejlemærker for samfundsudviklingen og den demokratiske debat?

Panelet består af Jørn Loftager, lektor på Institut for Samfundsvidenskab, Aarhus Universitet; Christine Cordsen, politisk korrespondent ved DR; Olav Hesseldahl, stifter af og projektchef hos Ungdomsbureauet; Jan Juul Christensen, partisekretær Socialdemokraterne. Moderator: Kristian Weise, formand for Tænketanken CEVEA.

Debat // Sprog som strategi

Torsdag d. 28.4 kl. 18-20

I forbindelse med udstillingen “Varulv!” inviterer Overgaden til en debat om sprogets betydning i det politiske landskab. Sproget har altid været et magtfuldt redskab i den demokratiske samtale, men de senere år har det undergået en tiltagende professionalisering med et skærpet fokus på framing og strategisk kommunikation. Denne tendens har dog også mødt kritik fra flere kanter som væsentlig årsag til en voksende politikerlede og en indholdsløs samfundsdebat. Men i hvilken grad forholder det sig faktisk sådan? Hvordan skal vi forstå værdien af og behovet for strategiske sprogredskaber i det politiske arbejde i dag – og hvilke muligheder og begrænsninger ligger der heri?

Panelet består af Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet; Jens Jonatan Steen, politisk debattør og ekspert i framing; Astrid Haug, ekspert i politisk kommunikation og tidligere pressechef på Christiansborg; Katrine Hertz Mortensen, pressechef for Liberal Alliance. Moderator: Gertrud Thisted Højlund, journalist og radiovært på P1 Debat.

22. maj: Hvad betyder ’smart city’ for os mennesker?

Din hverdag bliver smart. Din by bliver smart. Samfundet bliver smart. Men hvad betyder det for vores liv? Vi står ved foden af en digital revolution. Hvad det betyder teknologien for alle os af kød og blod? Den 22. maj sætter vi de smarte byer under lup, når filosoffen Vincent Hendricks og smart city-eksperten Martin Brynskov diskuterer teknologiens påvirkning på os mennesker. Kom og deltag i diskussionen.

>> Læs mere og tilmeld dig

Copenhagen Solutions Lab_Smartcities

Dit liv bliver smart. Samfundet bliver smart. Byerne er på vej på nettet og er ved at lære at kommunikere med sig selv og med borgerne. Skraldespanden fortæller når den er fyldt og bestiller en skraldemand. Lygtepælen registrerer om det er en fodgænger eller en bil der passerer og tilpasser så lyset. Om 10 år taler bilerne med hinanden og undgår sammenstød, køer og propper.

Det er fremtiden. Og vi kan ikke løbe fra den. Men vi bør diskutere, hvilket smart samfund vi gerne vil leve i nu – og i fremtiden. Derfor har vi sat lektor Martin Brynskov og professor Vincent Hendricks,  to af Danmarks førende eksperter indenfor smart cities og digital adfærd, overfor hinanden i en debat om, hvad den teknologiske udvikling betyder for dig. Det foregår på Dansk Arkitektur Center søndag den 22. maj.

>> Læs mere og tilmeld dig

Martin Brynskov og Vincent Hendricks vil blandt andet diskutere:

  • Hvordan ændrer de smarte teknologier vores liv og byer?
  • Hvilke smarte løsninger kommer til at være en del af vores hverdag i fremtiden?
  • Hvad vi skal gøre for at undgå big brother-tilstande?
  • Hvordan vi kan få mest muligt ud af den smarte teknologi?

Se den aktuelle udstilling

Før og efter debatten vil der være mulighed for at gå på opdagelse i udstillingen ‘UPDATE – gør byen smart’ og blive klogere på hvordan digitaliseringen af byen påvirker vores hverdag.

>> Læs mere om udstillingen UPDATE

Læs videre “22. maj: Hvad betyder ’smart city’ for os mennesker?”

POLEMIK #6: Kunstens “professionalisering”: Moderne grundvilkår eller neoliberal spændetrøje?

Overgaden POLEMIK er en serie af offentlige debatarrangementer, hvor inviterede gæster på uformel vis diskuterer vigtige problemstillinger og fænomener på kunstscenen.

I 2015 vil POLEMIK fokusere på diskussioner og udfordringer i mødet mellem kunstnerne og kunstinstitutioner.

Den første debat i år sætter fokus på kunstnernes såkaldte “professionalisering”. Hvilken rolle spiller akademiseringen af de danske kunstakademier? Er kunstnernes evne til at netværke og kommunikere afgørende for, om de får succes? I så fald er dette ikke blot et forventeligt grundvilkår, som alle professioner er underlagt i dag? Eller er der en fare for, at professionaliseringen betyder en tilpasning til institutionelle strukturer i en grad, der skærer kanten af kunsten?

Aftenens gæster er:
Sanne Kofod Olsen, rektor for Det Kgl. Danske Kunstakademi.
Christian Schmidt-Rasmussen, billedkunstner og tidligere medlem af Statens Kunstfonds Legatudvalg.
Marianne Torp, førsteinspektør og seniorforsker ved Statens Museum for Kunst.
Mikkel Carl, billedkunstner.
Christina Wilson, selvstændig kunstkonsulent og tidligere gallerist.

Moderator: Merete Jankowski, leder af Overgaden Institut for Samtidskunst

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Læs mere på: http://overgaden.org