Volontør søges til Thorvaldsens Museum

Forskningscenteret på Thorvaldsens Museum har i en periode på seks måneder brug for en dygtig og sympatisk studerende til at hjælpe med at udgive de ca. 4500 breve i Thorvaldsens Brevarkiv.

Stillingen omfatter arbejdet med at publicere de resterende knap 4000 kildetekster i en netbaseret database, skrive korte Thorvaldsenrelaterede biografier om dokumenternes afsendere og modtagere, forfatte helt korte resumeer af kilderne, samt tilknytte relevante emneord.

Lønnen er efter København Kommunes gældende regler for studentermedhjælpere, dvs. 112,48-116,94 kr/t alt efter anciennitet.

Læs hele opslaget her.

U-TURN søger frivillige til fest 5. sept.

————————————————————–
U-TURN SØGER FRIVILLIGE
I efteråret 2008 åbner U-TURN Kvadriennale for Samtidskunst – Danmarks første internationale festival for samtidskunst.
En del af festivalen afvikles i Kunsthallen Nikolaj i Københavns indre by, mens en anden finder sted i de industrielle rammer på det tidligere Carlsberg Bryggeri i Valby.
Endelig bliver en stor del af festivalen bragt til udfoldelse i det københavnske byrum, hvor en række kunstværker af internationale topnavne er planlagt

Fredag d. 5. september åbnes U-TURN under stor bevågenhed og med fest i silobygningen på Carlsberg.

Vi søger i den forbindelse frivillige, der kan hjælpe os med at forberede og afvikle festen.

DU FÅR:

· invitation til åbningsfesten d. 5. september inkl. 10 ølbilletter

· 2 gratis adgangsbilletter til U-TURN Kvadriennale for Samtidskunst

· 1 stk. U-TURN T-shirt

· anbefaling til brug i dit CV

ARBEJDSOMRÅDER:

Arbejdsindsatsen koncentreres indenfor nedenstående 6 områder, og hver frivillig vil skulle arbejde

1 – 2 dage i uge 34 eller 35. Derudover skal vi også bruge assistance til afvikling af selve festen d. 5. september – arbejder man under festen, bliver man i stedet inviteret til midtvejsfesten.

•  OPSÆTNING AF BORDE & SEJL

•  UDSMYKNING OG KLARGØRING TIL FEST

• BYGGE- OG KONSTRUKTIONSARBEJDE

• ASSISTANCE TIL LYSSÆTNING

• ASSISTANCE TIL SCENE OG LYD

• EVENT- OG AFVIKLINGSASSISTANCE

Er du interesseret i at være med til at realisere Danmarks første og største samtidskunstfestival, så kontakt Marie Kølbæk Iversen på marie@nulluturn-copenhagen.dk eller 2262 3752

Med venlig hilsen / Best Regards
Marie Kølbæk Iversen
Event Koordinator / Event Coordinator
U-TURN Quadrennial for Contemporary Art
Vester Voldgade 96, st.
DK – 1552 Copenhagen V
mobile: (+45) 2262 3752

Undervisere til Skoletjenesten på Thorvaldsens Museum

Skoletjenesten på Thorvaldsens Museum søger to kollegaer, der kan indgå i et team af undervisere. Arbejdet vil primært bestå af undervisning og booking, men man vil også kunne bliver tilknyttet andre formidlingsprojekter afhængig af erfaring og interesse.

Vores undervisningsaktiviteter er meget alsidige, og vi inddrager forskellige undervisningsmetoder som f.eks. fortælling, skriveøvelser og skitsetegning i vores forløb. Vi har et særligt fokus på inddragelse af digitale medier, og det er derfor en forudsætning, at ansøgeren har lyst til at undervise inden for dette felt.

Medarbejderne i Skoletjenesten på Thorvaldsens Museum har uddannelsesmæssig baggrund fra universitetet, kunstakademiet og lærerseminariet, da vi ser det som en fordel, at vi arbejder ud fra forskellige tilgange til formidlingsarbejdet – det afføder inspiration og gode ideer. Til de opslåede stillinger søger vi to studerende, der har interesse for og indsigt i kunst og formidling til børn, unge og voksne.

De ledige arbejdsdage er tirsdag og fredag eller torsdag og fredag. Man får to faste arbejdsdage ugentligt, tilsammen 7,5 timer. Der må i perioder påregnes arbejdstid ud over dette. Ansættelsesstart tirsdag d. 23. september 2008.

Hvis stillingsbeskrivelsen har vagt din interesse så send en kortfattet ansøgning til Skoletjenesten på Thorvaldsens Museum så vi har den senest tirsdag d. 9. september kl. 12.00 2008. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 38.

Ansøgningen sendes til:
Thorvaldsens Museum
Bertel Thorvaldsens Plads 2
1213 København K.
Att: Skoletjenesten

International børnebogskongres i Danmark 2008

7.-10. september 2008 er Danmark vært for Verdenskongressen 2008. 68 lande fra hele verden er medlem af det internationale IBBY.

Praktiske hjælpere til kongressen søges!

Vi efterlyser et antal praktiske hjælpere til IBBY Congress 2008 i København fra 7.-10. september. Send en mail til undertegnede med navn, telefonnummer, hvilken dag du vil kunne hjælpe og i hvor lang tid, så vil du høre fra os vedr. nærmere aftale. Skriv til:

Bent Rasmussen
Boelskilde 44
7120 Vejle Øst
Tlf. 7581 5634
Mobil 6167 5634
bent@nullskri-bent.dk

Kongressen er en enestående chance for at møde børnelitteraturmennesker fra hele verden. Der bliver god brug for frivillige og for både børne- og skolebiblioteker mv. der kan besøges af børnelitteraturfolk fra hele verden. Nærmere følger herom.

Programmet findes og tilmeldingen er åben på Verdenskongressen 2008.

Selskabet for børnelitteratur, IBBY Danmark er siden 1964 del af det internationale IBBY – International Board on Books for Young People www.ibby.org. IBBY blev stiftet i 1953 og samarbejder både med UNESCO og UNICEF. Se mere her.

Det er en helt unik forening med en medlemsskare og bestyrelse sammensat af nærmest alle facetter indenfor børnelitteratur. Her er forfattere og illustratorer, oversættere og forlæggere, lærere, forskere, boghandlere, anmeldere, bibliotekarer og andre læsere der ved hvor vigtig børnebogen er og er optaget af at gøre den endnu mere kendt og brugt.

Venlig hilsen
Gunhild Lindstrøm

Se www.aslan.dk som nu har haft over 335 000 brugere og modtog Klods Hans-prisen i Rundetårn 25. april 2008.

Litteraturunderviser søges!

Til to hold på FOF i Brøndby. Undervisningen ligger hver 14. dag, mandage fra 10-12 og torsdage fra 19-22. Jobbet er et vikariat, der starter i januar 2009 og fortsætter frem til april. Der søges en engageret person med interesse i litteratur og undervisning. Hvis det lyder interessant for dig, så kontakt venligst Helle Schoubye på tlf. 20 74 95 74 for flere oplysninger.

Bliv mentor!

Kære studerende på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Der er stadigvæk to udenlandske studerende, der skal starte på instituttet den 1. september, der ikke har fået en mentor. Der er derfor brug for din hjælp til at give de studerende en god start på deres ophold.

Der er mange gode grunde til at melde sig som mentor:

– Hvis du f.eks. planlægger et udlandsophold i løbet af din studietid kan det være en god idé at være mentor. Du får kendskab til udenlandske forhold, samtidigt med at du hjælper en international studerende med at falde godt til i København.

– At være mentor er en rigtig god mulighed for at træne sine sprogkundskaber. Du kan dog ikke regne med at få en mentee, der taler et bestemt sprog sprog, du gerne vil øve, men at være mentor er altid en god måde at forbedre sine sprogkundskaber.

– Når du melder dig som mentor for en udenlandsk studerende, bliver du del af et internationalt fællesskab, der laver mange forskellige aktiviteter f.eks. ture rundt i Danmark og museumsbesøg.

– Det ser godt ud på CV’et!

Hvis du har lyst til at være mentor for en international studerende på IKK, så send en mail med dit navn og din studieretning til: ikk-international@nullhum.ku.dk.

Du kan læse mere om at være mentor på hjemmesiden: http://intranet.hum.ku.dk/mentor/.

Med venlig hilsen

Morten Helmstedt
International studievejleder på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

U-TURN SØGER FRIVILLIGE







Nu har du muligheden for at komme bag kulissen på Danmarks første internationale kunstfestival – U-TURN Kvadriennale for Samtidskunst.

Vi mangler:
• Vagter til to af udstillingens største kunstværker: The collectivity project af Olafur Eliasson og Observatory Air-Port-City af den argentinske kunstner Tomás Saraceno. Vagterne skal ikke bare passe på værket men informere og aktivere det besøgende publikum.
• Infoguides til Carlsberg: Skal fungere som vejvisere samt hjælpe til i reception og billetsalg.

Begge dele vil være inden for perioden 5. september – 9. november. Nogle af opgaverne vil være mere intensive i kortere perioder, andre vil sprede sig over et par dage om ugen i en længere periode.

Vi tilbyder:
• Mulighed for at komme bag kulissen på en af de største kunstbegivenheder i Danmark.
• gratis adgang til udstillingen og diverse arrangementer
• Gratis guidebog til udstillingen
• Mulighed for at deltage i det store officielle åbningsarrangement med performances af Lilibeth Cuenca, Complaints Choir og Lucas Ajemian.
• Mulighed for at deltage I åbningsfesten som afholdes på Carlsbergområdet med dj’s, happenings, mad og drikke.


Har du lyst?

Vi afholder et fælles informationsmøde fredag d. 15 august fra 10.00-14.00. Tilmeldelse senest d. 5 august på info@nulluturn-copenhagen.dk

Hvis du ikke har mulighed for at deltage i mødet, men gerne vil arbejde som frivillig – så skriv og så finder vi en løsning.

Om U-TURN

Den 5. september åbner U-TURN med performances, offentlige interventioner og udstillinger flere steder i København. Carlsbergs gamle tappehal, Tap E og J.C. Jacobsens akademihave danner rammerne om kvadriennalens hovedudstilling. I indre by udgør Kunsthallen Nikolaj kvadriennalens andet udstillingssted. Udstillingen fortsætter udenfor på gader, pladser, mure og i havnen med i alt tolv offentlige kunstprojekter. Herudover bliver flere kunstprojekter realiseret i samarbejde med institutioner, som f.eks. Camp X, Cinemateket, Ny Carlsberg Glyptotek og Takkelloftet (Operaen).

Omdrejningspunktet for hele kvadriennalen er ideen om U-vendingen som bevægelse og radikalt retningsskifte. U-TURN handler ikke om at gå tilbage ad det samme spor, men om at bevæge sig i nye retninger og skabe situationer, hvor noget nyt kan opstå. U-TURN er også et vendepunkt for samtidskunsten i Danmark. I løbet af udstillingens 70 dage vil publikum kunne stifte bekendtskab med mere end 70 kunstnere, hvor af de fleste aldrig tidligere har udstillet i Danmark. Under kvadriennalen vil et omfattende aktivitetsprogram invitere til artist talks, filmvisninger, performances, debatter, koncerter og workshops. U-TURN løber frem til 9. november.

Tomás Saraceno, Observatory Air-Port-City, 2008

Foto: Thomás Saraceno, Observatory Air-Port-City, 2008

Trappe Tusind indkalder artikler!

TRAPPE TUSIND er det nye tidsskrift på Litteraturvidenskab – skrevet af, men ikke kun for studerende. Tidsskriftets første nummer udkommer til oktober og redaktionen opfordrer hermed det skrivende folk til at indsende artikler. Tidsskriftet vil blive solgt dels fra instituttets café og dels fra en række mindre boghandlere.

Tidsskriftets forankring er litteraturen, litteraturvidenskaben og det kulturkritiske perspektiv som dermed vil være de mest oplagte omdrejningspunkter for artikler og som udgør tidsskriftets perspektiv som sådan, men vi vil ikke på forhånd afvise noget der skulle placere sig andetsteds. Det der er afgørende er at perspektivet er selvstændigt og reflekterende, at artiklen er interessant at læse. Det gør således ingen forskel om man er førsteårsstuderende eller specialeskrivende: alle er velkomne til at skrive til os. Vores forestillinger om en artikel er fleksible: Normalomfanget er ca. 15000 tegn inkl. mellemrum. Men en artikel må også godt være kort og åben, og den kan tage form af en kvalificeret strøtanke, et diskussionsoplæg, et spørgsmål, en miniaturelæsning eller et enkelt motiv. Omvendt kan en artikel også være lang og omfattende, og fx bygge på en interessant opgave du har skrevet eller på dit eget private forskningsprojekt.

Man behøver ikke sende en helt færdig og finpudset artikel, gerne bare en idé eller en fyldig disposition fx. For alle artikler vi antager vil det nemlig gælde at der bliver sat en redaktør på, der giver konstruktiv kritik og er med i skriveprocessen i det omfang det giver mening.

Deadline er d. 1. august for tekster der ikke er færdige og d. 1. september for så godt som færdige tekster. Se i øvrigt Skrivevejledning.

Skriv til trappetusind@nullgmail.com

Kærligst,

Redaktionen

Assistent søges til Arken

UDSTILLINGSASSISTENT PÅ ARKEN

 

 

ARKEN Museum for Moderne Kunst søger en udstillingsassistent.

 

Arbejdet fordrer bred indsigt i samtidskunst og moderne kunst fra 1880erne og frem. Der lægges særlig vægt på stabilitet og på fleksibilitet i forhold til arbejdstid.

 

Vi søger en studerende fra kunsthistorie, visuel kultur eller moderne kultur, gerne på bachelorniveau eller starten af kandidatuddannelsen, da assistenten skal forberede udstillinger, der åbner i 2008 og frem. Som udstillingsassistent indgår du i museets omviserkorps, og arbejdet inkluderer afholdelsen af enkelte foredrag.

 

Ansættelsesforhold: Tiltrædelse hurtigst muligt. Ansættelsen strækker sig over et år med mulighed for forlængelse. Aflønning iflg. gældende overenskomst. Omvisninger og foredrag aflønnes særskilt.

 

Du kan få mere at vide om stillingen hos museumsinspektør Marie Louise Helveg eller museumsinspektør Marie Laurberg, begge på telefon 43 54 02 22 (begge er dog på ferie til 30. juli).

 

Ansøgningsfrist: mandag 11. august 2008, kl. 12

Jobsamtaler vil blive afholdt i uge 34.

 

Send din ansøgning i kopivenligt format til:

ARKEN Museum for Moderne Kunst

att. Kunstafdelingen, Marie Louise Helveg

Skovvej 100

2635 Ishøj

 

eller

 

til reception@nullarken.dk

 

Mærk kuvert eller e-mail: UDSTILLINGSASSISTENT

 

………………………………………………………………………………..

ARKEN Museum for Moderne Kunst viser moderne billedkunst og samtidskunst fra vores egen tid. Museets egen samling fokuserer på dansk og international samtidskunst fra 1990’erne og frem. Museet besøges af 150-200.000 mennesker årligt, beskæftiger ca. 100 medarbejdere og har et årligt budget på ca. 45. mio. kr. ARKEN er i januar 2008 genåbnet med 1.500 m² ekstra rum til kunsten.

Praktik- og formidlingsforløb i Folkekirkens Skoletjeneste i Kgs. Lyngby – Rudersdal

Til

Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

– praktik –

 

Vedrørende:

Foreløbig beskrivelse af et praktik- og formidlingsforløb i Folkekirkens Skoletjeneste i Kgs. Lyngby – Rudersdal.

 

 

Formidling af bibelsk kunst og kirkekunst til skoleelever

 

Folkekirkens Skoletjeneste har til formål at være et åbent tilbud til undervisningen i grundskoler og på ungdomsuddannelser.

 

Modtagerne er i første række kristendoms- og religionsfagene, – undervisere og elever. Det konkrete indhold følger skolernes målsætninger, læseplaner og undervisningsvejledninger.

 

Folkekirkens Skoletjeneste i Kgs. Lyngby – Rudersdal ønsker at bidrage til, at skolerne gennem materialer – særligt via Internettet – gives enkle og let tilgængelige muligheder for at formidle ældre og nutidig kunst over bibelske fortællinger og over kristendommens historiske og nutidige udtryk, – særligt billedkunst og arkitektur.

 

Konkret handler det om produktion og formidling af:

  • billedmaterialer, primært billedfiler og power-point-serier
  • tekster med indføringer og opgaver over forskellige kunstnere og deres udtryk over bibelske temaer og -fortællinger
  • ældre, nyere og helt ny kirkekunst og arkitektur, herunder digital fotografering og billedbearbejdning

 

Formidlingen sker i praksis via skoletjenestens hjemmeside (typo3 cms-system), via trykte materialer og – evt. også – via undervisning i omegnens skoler.

 

De ydre rammer:

  • Tidsperiode: Fra 1.9.2008
  • Arbejdspladsen er beliggende i sognegården i Lundtofte Sognegård ved Lundtofte Kirke. Kontoret er på ca. 35 m2 og indeholder bl.a. to selvstændige arbejdspladser. På kontoret arbejder der i forvejen én person fra skoletjenesten.
  • Transport, bil: 16,7 km fra Hovedbanen.
  • Rejsetid offentlig: 45 min fra Kbh. H: S-tog, bus, gåben.

 

Kontakt:

Poul Astrup

Folkekirkens Skoletjeneste

Lundtofte Kirkevej 3

2800 Kgs. Lyngby

info@nullskole-kirke-klp.dk

45 872 872