Vil du fortælle historier der efterlader spor?

Vil du fortælle historier som efterlader spor?
Har du erfaring indenfor historiefortælling samt lyst til at fortælle om spøgelser og andre makabre historier fra det gamle København? Send en kort relevant ansøgning og dit cv til: kd.ruottsohgnull@nile
Lidt om os:
Ghosttour startede i 2004, fordi der var et behov for at at bringe det gemte København frem i lyset. Vores historier er alle øjevidneberetninger eller hentet fra historiske kilder.
I Ghosttour viderefører vi den gamle historiefortælletradition. Som redskab har vi os selv, vores ord, krop og stemme. Derfor er turene i ghosttour en her-og-nu-oplevelse, som skaber magi i øjeblikket.
Vores historiefortællere:
Ghosttour har et team af historiefortællere med stor erfaring indenfor faget. Blandt dem er musikere, formidlere og skuespillere. At være fortæller hos os er et fritidsjob, som man kan have ved siden af et studie, et andet job eller noget helt tredje. Vi kan ikke tilbyde hverken fuldtids- eller deltidsstillinger.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Lidt om dig:
• Du skal brænde for at stille dig op og fortælle historier for at fremmed publikum.
• Du skal være glad for at være ude i al slags vejr.
• Du skal primært kunne gå ture om aftenen og i weekenderne.

Vi lægger stor vægt på at du er en god formidler og historiefortæller. Derfor holder vi en audition før vi beslutter hvem vi skal ansætte. Læs mere om os på: www.ghosttour.dk
Vi afholder auditions i begyndelsen af marts og starter oplæringsforløb i april.Vi glæder os til at høre fra dig!
Send din ansøgning senest d. 26 februar.

Udgivet i Blandet, Jobs | Tagget | Skriv en kommentar

KLUB KURZ: Ny filmklub på Husets Café

Torsdag den 16. februar kl. 20.00 starter KLUB KURZ endnu en sæson op – og nu på Husets Café. Vi afslører her aftenens program, der blandt andet omfatter en morbid komedie om to ældre mænd og tabet af deres fælles ven og en animeret kortfilm om et isoleret landsbysamfund i 1930ernes USA.

 

DE TO MUSKETERER (2011) er en morbid komedie, der fortæller historien om to ældre mænd, der har mistet en fælles ven. Over en middag udfoldes deres livshistorie – en historie du næppe har hørt mage.

Instruktør: Jannik Dahl Pedersen

Manuskript: Jan Warborg Hansen

Længde: 8 min.

 

SMÅ SKRED (2002) er en kort og stramt fortalt film om den 12-årige Lindas møde med ondskaben, og om hvordan dette møde bliver et vendepunkt i hendes liv. Et vendepunkt hvor hendes ligegyldighed bliver vendt til nærvær og menneskelighed.

Filmen fortæller historien om den dag, hvor Linda keder sig som sædvanligt, og hun tilfældigt møder en 40-årig mand. Et møde som hun ikke har modenheden til at forstå og som udmunder i en jagt og mandens mulige død.

Instruktør: Birgitte Stærmose

Længde: 15 min.

 

PAUSE: 10 min.

 

 

THE BACKWATER GOSPEL (2011) er en animeret kortfilm, der foregår i et lille, isoleret landsbysamfund i 1930ernes USA. Så længe nogen kan huske, har bedemandens ankomst betydet dødens komme, indtil en dag hvor den dystre forudsigelse slår fejl. Filmen er produceret af otte studerende på The Animation Workshop i Viborg.

Bo Mathorne, Tue T. Sørensen, Arthur Gil Larsen, Rie C. Nymand, Mads Simonsen, Thomas H. Grønlund, Esben Jacob Sloth, Martin Holm-Grevy

Længde: 10 min.

 

TIL ALLE MINE VENNER (2010) fortæller historien om de to punkere, Mark & Sonny, der er bedste venner og altid har holdt sammen. Den selvdestruktive Sonny trives med det formålsløse liv i provinsen, men Mark ønsker noget mere. Da Mark får mulighed for at flytte til byen, står han pludselig i et dillemma. Skal han bryde venskabet og stå på egne ben eller forblive loyal over for Sonny, som gør alt for at holde på ham.

Instruktør: Behrouz Bigdeli

Længde: 29 min.

 

KLUB KURZ er en månedlig filmklub på Husets Café. Den 3. torsdag i måneden viser KLUB KURZ kortfilm og andre mindre filmproduktioner af både upcoming og mere etablerede filmfolk.

Genrerne spænder bredt. Vi viser både animationsfilm, små dokumentarer, musikvideoer og meget andet.

Dørene åbner kl. 19.00 i Husets Café. Stemningen er afslappet, og der er indlagte pauser, hvor du kan hente forsyninger i baren. Efter filmvisningen spiller vi musik, snakker film og hygger os, indtil baren lukker.

Husets Café ligger på stueetagen i Huset i Magstræde. Indgangen finder du på Rådhusstræde 13, lige når du kommer igennem porten.

 

Facebook event

http://www.facebook.com/#!/events/200470036717810/

 

Udgivet i Arrangementer, Blandet | Skriv en kommentar

Få adgang til en halv million timers radiohistorie

Hvis du er studerende, kan du få adgang til CHAOS (Cultural Heritage Archive Open System), som pt. rummer ca. 500.000 timers radio fra dansk radio gennem tiderne.

Det kunne være du

- mangler inspiration til en opgave
- mangler kildemateriale til en opgave
- bare er nysgerrig på dansk radiohistorie, vil hvordan radio lød i de eksperimenterende 60’ere eller de oprørske 70’ere fx.

Det er LARM Audio Research Archive, der er I gang med at etablere et digitalt arkiv med værktøjer og en bibliografi, der gør det muligt for forskerne at søge i og beskrive den radiofoniske kulturarvs mange optagelser. Radioen har haft en enorm betydning for danskerne, og optagelserne af radioens udsendelser udgør i dag en uvurderlig, men endnu uudnyttet kilde til danskernes kultur og historie. Det digitale arkiv vil give adgang til de mange tusinde timers nationale og lokale radioudsendelser, som er udsendt i Danmark siden 1925, og derved modnes materialet til fremtidig forskning.

Der fyldes hele tiden nye udsendelser i CHAOS. Når CHAOS er færdigudviklet i medio 2012, vil det indeholde mere end 1.000.000 timers radio fra en lang række danske radiostationer, herunder hele sendefladen for P1, P2, P3 fra 1989 – 2005, lyd fra Københavns radio, SKY, 100FM, de regionale stationer, m.fl. Sendeplans data fra radiostationerne samt forskellige værktøjer til at lytte, annoterer linke, lave playlister med mere.

CHAOS kan benyttes af forskere og studerende. Så hvis du kunne tænke dig at få adgang, så send en mail til gro.evihcra-mralnull@nesrednarepsej med en kort begrundelse, og så sørger vi for et login til systemet.

 

Udgivet i Blandet | Skriv en kommentar

Koncert: Ars Nova på Kunsthal Charlottenborg

Ars Nova 2007

Søndag 19.02.12 , 19.30-21.30
Ars Nova: Minimal Roots (Koncert)
Entré 150 kr. Studerende 50 kr.

Koncerten med den verdenskendte og Grammy-vindende vokalgruppe Ars Nova er en fejring af minimalismen og dens rødder i Dada, Fluxus og John Cage’s musik. Skøre og skønne værker af de tidlige 60’eres Fluxus grupper, Kneeplays fra Philip Glass’ opera Einstein on the beach, verdenspremiere på et nyt værk af Steve Martland, og Ars Novas egen stearinlys-version af Terry Rileys mesterværk In C.

Køb billetter online: http://www.billetnet.dk/event/Minimal-Roots-billetter/KUC1902

 

Sunday 19.02.12, 19.30-21.30
Ars Nova: Minimal Roots (Concert)
Tickets: 150 kr. Students 50 kr.

A celebration of minimalism and its roots in Dada, Fluxus, and the work of John Cage. Weird and wonderful works by the early 60s Fluxus group; Kneeplays from Philip Glass’ opera Einstein on the Beach; world premiere of a new work by Steve Martland; and the choir’s own candle-lit version of Terry Riley’s masterpiece In C.

Buy tickets online: http://www.billetnet.dk/event/Minimal-Roots-tickets/KUC1902?tm_link=tm_header_lang2

 

 

Udgivet i Blandet | Skriv en kommentar

Kursus med produktion

ØMME DUPPER – produktion af en performance-installation

Emnekursus v/ Laura Luise Schultz og instruktør Petra Berg Holbek

Kurset er åbent for studerende ved IKK og Performance Design, RUC
Har du lyst til at være en del af en professionel produktionsproces som led i din uddannelse? På dette emnekursus får du mulighed for at arbejde på en konkret forestilling i samarbejde med instruktør, scenograf, og andre eksterne partnere – samtidig med at der er rum til kvalificeret akademisk refleksion over processen.

I samarbejde med Museet for Samtidskunst udvikler instruktør Petra Berg Holbek og scenograf Sigrid Bennike i foråret 2012 performance-installationen Ømme Dupper, baseret på den amerikanske digter Gertrude Steins prosadigtsamling af samme navn. Der er tale om en såkaldt durational performance, der i form af en iscenesat installation udspiller sig over flere døgn.

Ømme Dupper skal opføres på Overgaden Institut for Samtidskunst i maj 2012, og på Museet for Samtidskunst i Roskilde i september 2012.

De studerende inddeles i grupper med fokus på hhv.

· dramturgi, research og konceptudvikling
· produktion og organisation
· instruktion og performance
· scenografi og visuelt udtryk
· PR og formidling
· dokumentation og procesrefleksion

Det er tanken, at de studerende bidrager med at udvikle konkret materiale til produktionen – fra små dele af forestillingen til flyers og PR-strategi.

Der vil være et indledende forløb med teoretisk introduktion til det pågældende værk og til performanceinstallationen som genre, samt til teori omkring performance, eventkultur og procesledelse. Derudover vil de enkelte grupper blive introduceret til relevant teori om kommunikation, dramaturgi, instruktion m.v.

Der er et begrænset antal pladser, som fordeles ved henvendelse til kd.uk.muhnull@arual Deltagere må påregne intense arbejdsperioder også uden for de skemalagte ugentlige timer.

Kurset er et emnekursus under kandidatuddannelsen i Teater og Performance Studier, men er åbent for alle studerende ved IKK

Udgivet i Blandet | Skriv en kommentar

Det Danske Institut i Rom. Ophold og stipendier efterår 2012

Forskere, videnskabsfolk og kunstnere kan søge studieophold på Det Danske Institut i Rom i efterår 2012 (1. sept. – 31 dec. 2012).
Der vil desuden fra Dronning Ingrids Romerske Fond være et beløb til rådighed til uddeling af stipendier i forbindelse med ophold. Formålet med stipendierne er at gøre det muligt for forskere inden for alle grene af videnskaben og kunstnere inden for alle kunstarter (billedkunst, design, arkitektur, musik, litteratur etc.) at gennemføre videnskabelige eller kunstneriske studier i Rom.
Information og ansøgningsskema (skal anvendes) på instituttets hjemmeside
www.acdan.it
Ansøgningen stiles til Bestyrelsen for Det Danske Institut i Rom og indsendes
pr. e-mail til:
ti.nadcanull@gningeosna
Accademia di Danimarca, Via Omero, 18. I-00197 Roma, Italien
Tlf.: 0039-06 32 65 931 – Fax 0039-06 32 22 717
Modtagelse kan verificeres ved en opringning til instituttet.
Frist: 13. februar 2012

Udgivet i Blandet | Tagget | Skriv en kommentar

TRUSTNORDISK/Zentropa SØGER PRAKTIKANT

TRUSTNORDISK SØGER PRAKTIKANT

Brænder du for film og har du lyst til at arbejde med digitaliseringen heraf? Så kan Zentropa og Nordisk Films internationale salgsselskab, TrustNordisk i Filmbyen (Avedøre), blive dit kommende praktiksted.

Arbejds- og ansvarsopgaver

• Sparring i forbindelse med udvikling af VOD-katalog.
• Sparring i forbindelse med udvikling af procedure for VOD-strategi.
• Indhentning og arkivering af subtitles til VOD-katalog.
• Håndtering og systematisering af filer.
• Kontakt til internationale filmdistributører.
• Forhandlingsmæssig sparring med koncernens salgsteam.
• Diverse ad hoc opgaver hos TrustNordisk/Zentropa. .

Dine kvalifikationer

• Du skal være stud.mag. Studerende der har bestået studiets bachelordel foretrækkes, men dette er ikke en forudsætning.
• Du skal have interesse for film og digitaliseringen heraf.
• Du skal beherske engelsk i skrift og tale.
• Det er en fordel, hvis du har kendskab til Video on Demand.
• Det er vigtigt, at du er organiseret, har god ordenssans og flair for det kommunikative.
• Du skal have gode sociale egenskaber.

Arbejdstid: Efter aftale. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Praktikken er ulønnet. Til gengæld tilbyder vi et indblik i et kreativt og dynamisk miljø.

Det er en del af Zentropas personalestrategi, at medarbejdersammensætningen afspejler det omgivende samfund. Vi opfordrer derfor mænd og kvinder, uanset politisk, etnisk og religiøst tilhørsforhold til at søge stillingen.

Du skal sende din ansøgning til moc.neybmlifnull@nesdnarf.eihpos, så vi har den i hænde senest d. 15. februar 2012. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf.: 36868788 eller 28911810.

Udgivet i Blandet | Skriv en kommentar

Sammen om Sydhavnen søger studerende med udstillingsideer

Sammen om Sydhavnen har lige nu et projekt, hvor vi udsmykker og fornyer Sydhavnens lokale handelsgade; Borgbjergsvej. I den forbindelse har en af gadens erhvervslejemål, tilbudt udstillingsplads I deres vinduer.

Vi forestiller os, at tilbyde denne plads til en studerende der I forvejen har en interesse for udstillingsfeltet og som ønsker at afprøve forskellige kuratoriske ideer. Sammen om Sydhavnen arbejder i forvejen med flere kunstnere, arkitekter og designere som der vil kunne etableres samarbejder med. Den studerende vil igennem projektet få mulighed for at afprøve teori i praksis og knyttet bånd til arbejdsmarked.

Begge vinduer vender ud mod Borgbjergsvej og ligger i gadeplan.

Hvis overstående har fanget din interesse, så send en mail til:

Bydelsudvikler Nabil Ben Chaabane på 23 30 35 29 eller Projektleder Stine Tobiasen på 29 25

Udgivet i Praktik & Projekt | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Værkstedsplads

Jeg søger en ikke ryger til en værkstedsplads i mit værksted på Østerbro. Det består af to lokaler hvor jeg har det ene. Det er butiks lokaler, så der er mulighed for at vise sine ting om det så er kunsthåndværk eller billeder. Prisen er kr 2500 incl. aconto varme, og lokalet er 20 m2, med vask. Kontakt 27140974 eller kd.tsiuqdnulerdnanull@liam

Udgivet i Blandet | Skriv en kommentar

Skriv til Trappe Tusind

Skriv til TRAPPE TUSIND – tidsskrift for litteraturvidenskab nr. 7

Snart bliver det forår og dermed tid til at det syvende nummer af Trappe Tusind udkommer. Derfor indkalder vi ideer og forslag til bidrag, indtil onsdag d. 15 februar.

Der er ikke noget tema så alle ideer der relaterer sig til litteratur, litteraturvidenskab eller det flyvske felt omkring den, har relevans. Vi er både interesserede i delingen og oplivningen af den viden der genereres i opgaver og undervisningsforløb, og i bidrag som har et andet afsæt end det akademiske. Vi vil gerne have læsninger men ikke anmeldelser. Vi er interesserede i alt fra gårsdagens mest omdiskuterede litterære problemstilling til oversete og glemte guldgruber fra bagerst i skyggebibliotekerne.

Vi forestiller os at bidragene vil blive til i et samarbejde mellem skribent og redaktion i løbet af foråret, men færdige og formfuldendte bidrag er selvfølgelig også mere end velkomne. Skriv gerne en halv til en hel side som præsenterer forslagets form, indhold og anstødssten, altså lidt om hvad nysgerrigheden, begejstringen eller måske problematikken bag forslaget er: Hvilke elementer der sættes i spil og hvordan.

Formmæssigt er der frit lejde mellem essays, artikler, interviews, læsninger, fiktion, poesi, oversættelser eller hidtil usete blandinger af disse.

Se eventuelt for inspiration i tidligere numre som kan købes i boghandlere for 30 kr pr. stk, eller downloades fra nettet på www.trappetusind.dk, hvor man også kan læse mere om vores retningslinjer.

Altså: Send dit bidrag/forslag til moc.liamgnull@dnisuteppart i word-kompatibelt format senest den 15. februar 2012.

Forslag og idéer til omslagsillustrationer modtages også meget gerne (se ovenstående link for detaljer om format og download af skabelon). Deadline for dette er d. 15. marts 2012.

Vi glæder os til at høre fra jer!

Udgivet i Blandet | Skriv en kommentar