kukua.dk er det virtuelle hjemsted for de studerende på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Det vil sige studerende fra Kunsthistorie, Visuel Kultur, Litteraturvidenskab, Moderne Kultur og Kulturformidling, Teatervidenskab, Dansevidenskab og Musikvidenskab.
Her kan du, udover annonceringer af forskellige arrangementer og andre studenterrelevante nyheder, finde en række praktiske oplysninger om de forskellige instanser på instituttet, såsom studievejledningen, fagrådene og de forskellige udvalg. Det er også her du let, smertefrit og uden om universitetets enigmatiske kommunikationssystemer kan kommunikere med dine medstuderende.
Enhver kan registrere sig som bruger, og derefter oprette indlæg: hvis du fx vil annoncere et arrangement eller rette en bred henvendelse af anden, og selvfølgelig altid lødig, karakter. Ikke-studerende, eksempelvis kulturinstitutioner, er meget velkomne til at gøre opmærksom på arrangementer, jobs, praktikpladser osv., så længe det skønnes at have relevans for instituttets studerende.
Har du forslag eller spørgsmål kan du kontakte redaktør og webmaster Morten Helmstedt på mailen kd.aukuknull@aukuk.
kukua.dk kører på servere hos Meebox. Det er godt, og du kan få 20% rabat på første års abonnement på et webhotel, hvis du bruger kuponkoden kukua.dk når du bestiller hos Meebox.