Kære litvid studerende,

Jeg er virkelig glad for mine kurser på UVa, og meget taknemmelig for denne unikke mulighed. Det er et privilegium at få lov til at uddybe sin faglighed hver dag, og det er utroligt givende med den sparring, der finder sted på universitetet, både som følge af de dygtige medstuderende og undervisere, samt det intense studiefokus, som der er mulighed for her.

Vi har været heldige at have både Morten Hansen og Jennifer Bonenfant herovre på forhånd. Jennifer var sød og imødekommende, da vi mødte hende i august. Vi har haft meget kontakt med Morten, som vi har ses med en del gange. Vi har bl.a. været hjemme hos ham og hans hustru Maggie at spise. Det var rigtig hyggeligt, og de havde lavet “Gumbo” inspireret fra det specielle cajun-køkken fra området omkring New Orleans.

Mit kendskab til engelsksproget litteratur og idehistorie er meget mere grundlæggende nu end da jeg kom, særligt de områder som UVa markerer sig på. I samspil med vores baggrund fra København, som er mere bredt teoretisk funderet, og ligeledes beskæftiger sig med fransk – og tysksproget litteraturvidenskab er jeg meget glad for nogle af UVa’ s fokusområder på bl.a. Renæssancen og d. 18. og 19. århundredes romaner, poesi og poetik, som også er meget fremtrædende i kursusudbuddet.

Universitet har en helt speciel stemning, som følge af arven fra Thomas Jefferson, som afspejler sig i arkitekturen, men også i universitets “honor code”. Vi følger alle tre et kursus omkring “American Enlightenment” her i forårssemestret, hvor vi bl.a. har læst Jeffersons Notes on the State of Virginia, samt en række britiske empiristiske filosoffer.  Det er meget lærerigt og fascinerende at læse om, hvordan USA først blev formet samt hvilket idegrundlag, som har formet nationen frem til i dag, specielt når vi nu står midt i universitetet, han har grundlagt og med Washington kun to timer væk.

Jeg følger i øjeblikket ligeledes et fag om oplysningstiden i litterær sammenhæng i England, men hvor vi benytter mere ”moderne” teorier til at belyse de værker, vi læser. Meget berigende og vi kan mærke, vi har rykket os meget sprogligt, siden vi kom. Vi har nu en helt anden forståelse for britiske og amerikanske idiomer, og jeg læser eksempelvis Tristram Shandy eller Shakespeare nu med helt andre øjne end i København. Det er vidunderligt at gå i dybden med Renæssancen, poetik eller poesi eller d. 18 og 19. århundredes litteratur,  som er mest udbredte i kursusudbuddet. Alt sammen noget jeg meget gerne vil fortsætte med i mine kommende studier.

Jeg har fulgt kurser om moderne – og samtidspoesi. Jeg har i øjeblikket et kursus med prof. Mark Edmundson, som underviser i en tradition inspireret af Harold Bloom med fokus på nærlæsning og poetisk kreativitet. Det har givet mig en meget dybere indsigt i den romantiske tradition fra England, og dens indvirkning på modernistiske amerikanske digtere som Wallace Stevens, T.S. Eliot og Elizabeth Bishop.

Sidste semester havde jeg et fag med prof. Jahan Ramazani, som handlede om engelsksproget poetik og poesi efter 2. Verdenskrig. Her arbejdede vi med et bredt kendskab til en lang række digtere, mens vi hver især gik i dybden med et par enkelte, i mit tilfælde Frank O’Hara og den indisk-amerikanske digter Agha Shahid Ali. Med teorierne fra København om moderne kultur og storbyliv, samt vores fokus på teorier om det postkoloniale gav det mig et godt fagligt greb om mine to fokusområder i faget, og jeg kunne godt forestille mig at arbejde videre med en af disse i min Master Thesis.

En anden ting jeg har været utrolig glad for ved UVa, og hvor jeg føler mig meget privilegeret ved dette ophold, er professionaliseringen af vores studieliv, struktureringen af vores hverdag, samt det forskningsmæssige snit, vi opfordres til at lægge for dagen. Vi har ofte mindre skriftlige opgaver, hvor vi fremelsker håndværket i at skrive en god opgave til konferencelængde eller læse en artikel og skriftligt opsummere dens argument og mulige konflikter i korte, koncise træk og undersøge dens potentialer. Det har været en fantastisk oplevelse rent fagligt, og et rigtigt godt værktøj til at bearbejde teksterne selvstændigt, men inden for rammerne af det akademiske håndværk. Selvom jeg før har skrevet opgaver og artikler, føler jeg mig langt bedre rustet nu til den slags, og helt anderledes i stand til at kommunikere inden for den genre og også en langt bedre opgaveskriver.

Udover den skriftlige professionalisering, er det også mundtligt kompetencegivende at deltage i undervisningen her. Vi opfordres meget til at give vores besyv med på en kvalificeret måde, hvilket er meget engagerende og motiverende. Det gør også, at vi ikke blot tilegner os et litteraturvidenskabeligt engelsk alene ved at læse, men også ved at bruge det i praksis hver dag. Det er en stor fornøjelse at mærke, hvordan ord eller udtryk pludselig falder lettere i munden, eller mærke jeg er kommet igennem med et godt fagligt bidrag til diskussionen. De amerikanske studerende på UVa er både konkurrence-mindede men også inddragende, og det giver meget fin faglig sparring. Desuden er de dygtige til public speaking, hvilket jeg sagtens kan suge til mig.

UVa er meget dygtig til engelsksproget litteratur og teori, men de har også en interesse for tysk – og fransksproget litteraturvidenskab, særligt hvis det kan belyse værkerne på en ny og uforudset måde, eller åbne op for en uset kompleksitet. Her føler jeg, at vi har en fordel ved at komme fra København, hvor de komparative litteraturvidenskabelige styrker er i fokus.

Min ambition er i fremtiden derfor også, om end med basis i engelsksproget litteratur, og kunne fortsætte det komparative og interdisciplinære studie og forskning – særligt med fransk og tysk. De amerikanske undervisere og studerende taler meget om, at det ville være berigende, hvis man kunne have udvidet fokus på det. Jeg vil gerne ansøge om en Ph.D. med henblik på de komparative studier.

Universitet er meget socialt og vi har alle fået mange venner. Udover Martin, som jeg jo kendte lidt fra Danmark, er jeg blevet rigtig gode venner med en brite, Myles, og flere amerikanere, bl.a. Matthew og Dan – men vi ses med stort set alle fra vores årgang flere gange om ugen, spiser frokost sammen, ser basketball, holder filmaftener eller mødes på bar om aftenen. Desuden er jeg meget glad for idræt, så det har været en fin måde at møde mennesker uden for mine egne fag. Jeg var Team-Danmark elev i håndbold i gymnasiet, men det gør de det jo ikke så meget i herovre, så jeg spiller en del basketball, hvilket er rigtig sjovt og giver et pust fra læsningen.

Jeg føler, jeg har fået en unik chance med mit ophold på UVa, og det har stor betydning både som studerende og menneske. Jeg glæder mig til de næste to semestre og til at undersøge muligheder og rammer for en evt. Ph.D. i USA. Jeg er blevet mere afklaret omkring at min hovedinteresse, med basis i engelsksproget litteratur – ligger i den komparative og interdisciplinære litteraturvidenskab. Jeg er derfor meget interesseret i en Ph.D, men vil gerne undersøge rammer og muligheder for hvor det bedst kan lade sig gøre. Jeg er meget taknemmelig for denne unikke mulighed for at studere på UVa. Jeg skylder stor tak til Fonden og særligt Scott Gønge for denne mulighed.

De bedste hilsner,

Søren

Mail: moc.liamtohnull@oenika

—-

Kære litvid studerende,

Jeg er efterhånden allerede ved at være halvvejs igennem mit andet semester af kandidatuddannelsen i engelsk litteratur på UVa.

Det var meget overvældende, da jeg ankom her i august sidste år, måske også fordi mødet med Charlottesville og UVa var mit allerførste møde med USA. Den fugtige varme var virkeligt noget, jeg skulle vænne mig til. Men da semestret først var i gang, blev jeg helt suget ind i denne nye verden. Tiden fløj af sted, og pludselig var det blevet et dejligt og farvestrålende efterår.

Morten – og hans kone Maggie – var rigtig søde til at hjælpe med at indføre os nye danskere i studiemiljøet. Der er meget, der fungerer helt anderledes end i Danmark, og det var en kæmpestor hjælp at kunne forhøre sig hos Morten omkring, hvordan overgangen havde været for ham i sin tid, og hvilke forhold man måske skulle være særligt opmærksom på.

Man har i det hele taget meget at gøre med hinanden her på UVa, og det ser jeg som en kæmpe styrke. De studerende er meget engagerede i både studierne og hinanden, men også underviserne er enormt tilstedeværende og åbne over for de studerende. Det forventes ligefrem, at man kigger forbi til en snak på deres kontor ind imellem. Den indstilling er helt anderledes, end hvad jeg er vant til fra Danmark, og det tog mig lige et stykke tid at finde ud af, hvordan det helt præcist foregår. Men jeg må sige, at det giver et virkeligt dynamisk og inspirerende studiemiljø, at der er dette tætte forhold til professorerne.

Der foregår altid mange ting på universitetet, også uden for undervisningen – fx gives der forelæsninger både af professorer ved UVa og gæster udefra, og de studerende organiserer selv såkaldte ”area groups”, hvor man kan diskutere sine særlige interesser med andre interesserede. Og (ca.) hver fredag giver én af de ph.d.-studerende en længere præsentation af projektet for deres afhandlinger, som munder ud i en samtale med de tilstedeværende. Jeg synes, denne åbenhed og nysgerrighed og dette ønske om at dele og diskutere igangværende forskning med hinanden er utroligt positivt for et universitet. Det sætter mange tanker i gang i mig at være her og opleve, hvordan et universitet også kan fungere – til sammenligning med forholdene i Danmark.

Sidste semester fulgte jeg, ud over det obligatoriske introduktionskursus til litteraturstudierne i slutningen af august, tre kurser: ét om Shakespeares skuespil, ét om Freud og ét om narrativ teori. Jeg var rigtig glad for dem alle tre. Freud-kurset blev undervist på det tyske institut, og altså uden for Department of English, af Professor Bennett, som jeg havde set frem til at møde, allerede inden jeg rejste herover. Han er en meget dygtig Goethe-ekspert, og jeg blev bekendt med hans forskning, da jeg studerede Goethe i Berlin for snart 2 år siden (og Goethe var da også et tilbagevendende emne i Freud-kurset!). Her i USA er der, som jeg oplever det, mere fokus på primær litteratur – altså på værkerne selv – end jeg er vant til fra København, hvor man normalt også læser en del teori ved siden af. Men i Freud-kurset kørte man bare lige hele Freuds forfatterskab igennem. Sådan! Og i Shakespeare-kurset læste man også stort set bare Shakespeare – samt kunstneriske genfortolkninger af Shakespeare. Selv i kurset om narrativ teori handlede det først og fremmest om at læse alle de værker, der har været afgørende for udviklingen af måden at fortælle på – frem for at læse de teoretikere, der har skrevet om det. Jeg har virkelig nydt på første semester at få mulighed for bare at læse en masse litteratur. Især blev jeg blæst fuldstændigt omkuld, da Shakespeares besværlige og gamle sprog pludselig åbnede sig for mig, og jeg oplevede, hvor fantastiske hans værker er.

UVa har i øvrigt også udfordret mig i mine mere overordnede tanker om litteratur. Førnævnte Professor Bennett er en ældre mand og ikke bange for at udtale sig i radikale vendinger omkring, hvad litteratur egentlig er for noget. Professor Rita Felski, som desværre endnu ikke har undervist i nogen graduate kurser, men som jeg har set meget frem til at møde, holdt et lille seminar sidste semester, som jeg gik til – og hendes syn på litteratur er helt i strid med Professor Bennetts. Det har virkelig sat gang i mine egne overvejelser at opleve, hvordan to dygtige forskere kan være uenige, og jeg er nu selv kommet i tvivl om, hvor jeg egentlig ønsker at stå i den diskussion. Det ser jeg kun som et tegn på, at UVa skubber til mig og tvinger mig til at reflektere over min akademiske retning og holdning.

Dette semester følger jeg et kursus om amerikansk oplysningstid, et kursus om litteratur fra første verdenskrig samt kurset ”Comparative and Transnational Studies”. Jeg ved i virkeligheden ikke særligt meget om USA, da mine hidtidige studier har været mere orienteret mod tysk (og dansk og fransk) litteratur og kultur. Derfor er det enormt interessant og givende for mig at læse de helt grundlæggende tekster, der har været med til at skabe USA som nation. Vi har også læst tekster specifikt om Virginia, da det jo er én af de allerældste kolonier, bl.a. Harriots A Briefe and True Report of the New Found Land of Virginia fra helt tilbage i 1588, hvor han var på ekspedition i Virginia for at indsamle viden om dyr, planter – og indianere. Og vi har netop læst Jeffersons Notes on the State of Virginia. USA’s historie bliver lige pludselig meget nærværende, når man kender den flod osv., som Jefferson skriver om. Kurset om første verdenskrig er lige mig, da jeg har en stærk interesse for den periode rent litteraturhistorisk. Og med ”Comparative and Transnational Studies” er der sandelig kommet teori ind i min uddannelse herovre. Jeg er generelt meget glad for teori – derfor tror jeg også, det var godt for mig at prøve noget andet sidste semester (selvom Freud i sig selv sådan set er ren teori). Dog er det også skønt nu endelig at tage livtag med et rigtig teoritungt fag. Og jeg finder det meget positivt, at professoren samtidig gør en dyd ud af at sætte de teoretiske tekster i dialog med de mange romaner, vi også læser – som alle enten er skrevet af ikke-vestlige forfattere eller har et afsæt i ikke-vestlig kultur. Dét fag tvinger mig altså til at se ud over ikke bare Europa, men også ud over hele den vestlige kultur. Faget er obligatorisk, hvis man vil have et Certificate i Comparative Studies (hvad jeg gerne vil). Jeg var inden kursets start lidt forbeholden over for det postkoloniale fokus, som ikke umiddelbart fænger mig. Men jeg er blevet meget positivt overrasket over, hvor litterær og nuanceret diskussionen er. Jeg har helt klart fået nogle fordomme afkræftet her.

Inden jeg slutter denne efterhånden temmelig lange mail, vil jeg også lige sige lidt om stedet her, for det er sandelig et dejligt sted at studere! Charlottesville som by er fuld af historie, god mad og hyggelige hjørner. Jeg bor sammen med en amerikansk pige, som er ved at afslutte sin ph.d. i spansk, i en villa meget tæt på den gamle retsbygning, som udgør den ældste del af byen – det fortalte en guide mig, da jeg var på en meget varm byvandring i august (det var også foran retsbygningen, at slavehandlerne foregik). Jeg er rigtig glad for at bo så tæt på mall’en, hvor der er afslappet bystemning og indkøbsmuligheder. Og byen er jo ikke stor, cykelturen til UVa er kun 10-15 minutter. Jeg er også rigtig glad for at kigge på bjergene (når nu der ikke er noget vand) og de mange gribbe, der svæver over byen. Jeg har selvfølgelig også været på udflugter op i bjergene en gang imellem for fx at besøge Monticello, plukke æbler, smage vin el. lign. I næste uge tager jeg med nogle af mine medstuderende ud til kysten ved North Carolina, hvor vi har lejet et sommerhus i et par dage. Så får jeg endelig havet at se igen – det savner jeg! Jeg har endnu ikke været tilbage i Danmark, da jeg holdt jul i Charlottesville og nytår i DC med nogle danske venner, som lige nu studerer på Duke University.

Indtil videre tager jeg ét semester ad gangen, så mine tanker går ikke meget længere end til de mange papers, der skal skrives færdig i starten af maj. Men jeg er under alle omstændigheder utroligt glad og taknemmelig for at få lov at studere her på UVa.

Jeg håber, I har det godt i Danmark. I må endelig kontakte mig, hvis I har lyst til at høre mere.

Mange venlige hilsner

Johanne Gormsen Schmidt

Tlf.: +1-434-422-2535

Adresse: 701 Maple Street, Charlottesville, VA 22902, USA

Email: moc.liamtohnull@sgennahoj eller ude.ainigrivnull@sg8sgj