Kategoriarkiv: Opråb

Vil du være månedens kunstner?

Malerier, collager, fotografier, skulpturer, tegninger, video, installationer…

Café Zusammen er stedet, hvor man ved, man altid kan få en god kulturel oplevelse. Her kommer de, der vil se de nyeste talenter og deres kunnen. Vi viser teater, up-coming bands, stand-up og meget mere…

Hver måned vælger vi månedens kunstner, som får lov til at udstille i vores café.

Så derfor! Vil du have et vindue til at vise din kunst? Så gå ind på vores hjemmeside og udfyld et ansøgningsskema under ”events” eller kontakt os på: event@cafezusammen.dk

www.cafezusammen.dk

Café Zusammen er en non-profit café, der drives af over 100 frivillige. Overskuddet går til Ungdommens Røde Kors’ aktiviteter som fx sommerlejre, krise- og rådgivningstelefoner og lektiehjælp. Caféen ligger på Frederiksberg på H. C. Ørstedvej 47.

Udgivet i Blandet, Opråb, Praktik & Projekt | Skriv en kommentar

BIDRAG TIL TRAPPE TUSIND NR. 4

Artikelindkaldelse til TRAPPE TUSIND – tidsskrift for litteraturvidenskab nr. 4

TRAPPE TUSIND nr. 3 er stadig aktuelt og særdeles anbefalelsesværdigt (30 kroner kun, abonnement kun 100 kroner), men ikke desto mindre bygger vi på næste trin på trappen, nemlig nr. 4, der udkommer i foråret 2010, og i den anledning indkalder redaktionen forslag til bidrag.

Trappen er som sædvanlig mere eller mindre temaløs, så der er frit slag, så længe bidraget på den ene eller anden måde relaterer sig til litteratur og litteraturvidenskab.

Vi modtager såvel færdige artikler, essays mv. som udkast og synopser. Mht. sidstnævnte må de gerne fylde min. en halv side, så vi kan danne os en idé om indhold og form. Send hellere disse før end senere.

Skønlitteratur opsøger vi i udgangspunktet selv, men har du et godt forslag, er du velkommen til at kontakte os.

Læs evt. mere om vores retningslinjer på http://www.trappetusind.dk/2008/12/skriv-til-trappe-tusind_06.html og send så dit bidrag/forslag til trappetusind@gmail.com i word-kompatibelt format. Deadline for idéer, udkast osv. er d. 1. februar 2010.

Forslag til omslagsillustration modtages også meget gerne (se ovenstående link for detaljer om format og download af skabelon). Deadline for dette er d. 1. marts 2010.

Bedste hilsener fra trappen

Udgivet i Blandet, Opråb | Skriv en kommentar

Historizing the Avant-Garde – Studenterkonference

Konferencen Historizing the Avant-Garde indledes d. 18. og 19. november af instituttets egen studenterkonference. Hør dine medstuderende udfolde sig om avantgardestrategier i dag, kunstnerisk støj efter futurismen, avantgardistiske kommunikative metoder og deres indgriben i dagligdagen, avantgarden som samfundskritisk demonstrationen af alternative virkeligheder, avantgardens brug af manifestet som kritisk virkemiddel, samt avantgarden som politisk udtryksform.

Det overordnede program ser ud som følger:

Wednesday Nov. 18

Students’ Conference
14.00 – 15.10 Post-Production and Circulation Abstracts
15.30 – 17.00 The Art of Noise after Futurism Abstracts

Thursday Nov. 19

Students’ Conference
9.00 – 11.30 Does it Work? Abstracts
12.30 – 13.40 The Creation of Constructive, Alternative Realities Abstracts
14.00 – 14.50 The Manifesto: Text and Praxis Abstracts
15.15 – 16.45 Avantgardistic demands to Politics, Political demans to the Avant-Garde Abstracts

Et mere detaljeret program kan findes her


Udgivet i Arrangementer, Blandet, Opråb | Skriv en kommentar

Afprøv Scenekunsten – One BIG Skridt!

Afprøv Scenekunsten - Afholdes i København d. 21 nov

Afprøv Scenekunsten - Afholdes i København d. 21 nov

Uhøjtideligt super-kursus for linse-lus og bænkevarmere m. Jens Arentzen/The Crafts

Kom hjem og opdag at du kan noget. Noget du ikke troede du kunne.

Høj og lav, ung og gammel, amatør eller proffesional der har tænkt over dét der med kunst/scenekunst – dét at træde op – “om det nu også er mig”. I får nu muligheden!
At prøve, snuse, opleve, for fuld skure, hvor alle kan være med.
Een af danmarks dygtigste performere, instruktører og undervisere
viser Jer sikre første step på de skrå brædder eller foran linsen.
Afprøv skuespilleriet, manuskriptskriveriet, instruktionen i en energi-udladnings-session
med Arentzen ved roret,
Så alle kommer derud hvor man ikke har været før,
men med både korkbælte, humor og uhøjtidelighed.

Få grint, lært, leget og mødt nye mennesker.

Du behøver ikke at stryge håret tilbage, det sørger Arentzen for.

Alle kan tilmelde sig. Ingen forudsætninger andet end lyst.

Afholdelse af arrangementet er den 21. nov. mellem kl. 10-17. Arrangementet afholdes i København

Bestil din billet på www.shop-stories.dk

For yderligere information bedes du henvende dig hos Stories på
42 52 42 02 eller ate@stories.dk

Udgivet i Arrangementer, Blandet, Opråb, Teaters fagråd | Skriv en kommentar

Karrierearrangement på Humaniora

Som et led i at opkvalificere studerende på it-området, holder Studie- og Karrierevejledningen Humaniora et spændende arrangement, hvor to professionelle kommunikationsfolk kommer og fortæller om, hvordan studerende bedst præsenterer sig på nettet.
De har hjulpet en studerende med at tage hendes profil under kærlig behandling og viser resultatet frem.

Læs mere på http://studieportal.hum.ku.dk/kalender/2009/dinonlineprofil/

Derudover lægger arrangementet også op til at der bliver åbnet op for Studie- og Karrierevejledningen Humanioras web-2.0-selvhjælpskursus, som ligger her:

http://23ting.blogs.ku.dk

Udgivet i Blandet, Fagråd, Opråb | Skriv en kommentar

LAVER DU KUNST VED SIDEN AF STUDIET?

opencall-vol2

Udgivet i Blandet, Opråb | Skriv en kommentar

TRAPPE TRE /// RECEPTION OG FEST

TRAPPE TUSIND – tidsskrift for litteraturvidenskab nr. 3 udkommer d. 28. oktober 2009

I anledningen inviteres der til reception og fest:

RECEPTION i Roland Bar kl. 17.30
Karen Blixens vej 1, 2300 Kbh. S
med oplæsning af THEIS ØRNTOFT og RASMUS HALLING NIELSEN

FEST på Jolene kl. 20
Flæsketorvet 81-85, 1711 Kbh. V
med musik af SELVHENTER og dj TROELS ABRAHAMSEN

////////

Efter den gyldne 2’er fører trappen nu NEDAD. TRAPPE TUSIND nr. 3 åbner med fuldt overlæg den lille dør i det swedenborgske rum til den dark side af formerne og skriften og byder således på:

Lidelse, venstrehåndsæstetik, seriemord, polart vanvid, gelændre, youtube-arabesker og sjakalmanifester, konkretismer og digitalismer, skrivelærere og revolutionære + nyt af Morten Søndergaard, Theis Ørntoft, Rasmus Halling Nielsen & Juliana Spahr.

Af Cesare Lombroso, Mads Peder Lau Pedersen, Karsten Wind Meyhoff, Thomas Grene Helsted, Pablo Llambias, Mette-Marie Zacher Sørensen, Torsten Bøgh Thomsen og Ulf Houe.

Omslagsillustration af Jonas Jensen.

Kan erhverves i assorterede boghandlere for 30 kr.

////////

http://www.trappetusind.dk/

http://ennoia.dk/

http://www.myspace.com/selvhenterkbh

http://www.myspace.com/supertroelsmusic

Udgivet i Arrangementer, Opråb | Skriv en kommentar

Kursus i studieteknik

Skrivekonsulenterne i Studie- og Karrierevejledningen Humaniora arrangerer kursus om studieteknik:

 

Stud.mag. Marie Kiholm holder et kursus i studieteknik onsdag d. 21.

oktober fra 9.15 til 12.00 i lokale 27.0.09.

 

Kursusbeskrivelsen lyder således:

”På kurset i studieteknik vil vi gennemgå både lytteteknik, læseteknik og notatteknik og en mere overordnet prioritering og planlægning af studierne. Det er tanken at du går derfra med en større bevidsthed om dine egne studievaner og en masse konkrete redskaber, du kan bruge i dit videre studie.”

I må endelig skrive, hvis I har spørgsmål til kurset.

 

Med venlig hilsen

 

Malene Eriksen

Studentermedhjælp ved Studie- og Karrierevejledningen, Skrivekonsulenterne

Udgivet i Blandet, Fagråd, Opråb, Praktik & Projekt | Skriv en kommentar

Invitation til åbning af Studenternes Galleri

studenternes-gall-folder-a6-v4-212

Åbning af Studenternes Galleri

Torsdag d. 10. september slår vi dørene op for et helt nyt initiativ: Studenternes Galleri. Et udstillingsrum upåvirket af gældende trends og konventioner.

Galleriet har til huse i stueetagen på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, hvor man otte uger frem vil kunne opleve kunst fra en anden vinkel end hidtil set. Kunstnerne bag udstillingen er alle universitetsstuderende, der over en bred vifte af genrer og udtryk sammen udgør ouverturen.

På én af de mange anonyme nye vægge vil inddragelse af studerendes kunst være med til at nuancere livet på og omkring KUA.

Studenternes Galleri giver ligeledes en spændende mulighed for at undersøge den evige dialektik/samspillet mellem kunsten og institutionen. Her bliver biblioteksbrugeren gallerigæst og omvendt. De gængse og forudfattede forventninger til og om kunsten i rammen udfordres.

Med universitetet i ryggen og en ikke-kommerciel politik åbnes en mulighed for en mere demokratisk og ucensureret proces end hos andre kunstinstitutioner og virksomheder.
Projektet er således et bidrag til kunstscenen, hvor universitetsstuderende får mulighed for med deres værker at tage del i debatten.

Studenternes Galleri er et nyt samarbejde mellem Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KUBIS-HUM* og tre kunsthistoriestuderende: Asta Meldal Lynge, Ida Oline Frandsen og Laura Albeck.

Fernisering torsdag d. 10. september kl. 16:00-17:30

Musik, dadler, vin og efterfest i Roland Bar.

Quidquid latine dictum sit altum viditur,

Asta Meldal Lynge, Ida Oline Frandsen og Laura Albeck samt Institut for Kunst og Kulturvidenskab og KUBIS

www.studenternesgalleri.dk

Udgivet i Arrangementer, Blandet, Opråb | Skriv en kommentar

Stillingtagen, ansvar og modstand mod udsendelse af irakere!

tegninger-af-civile-irakere-i-bunkeren-i-odense-lufthavn7Pressemeddelelse:

Stillingtagen, ansvar og modstand mod udsendelse af irakere!

Vi, elever fra Det Fynske Kunstakademi, samarbejdede med Odense Lufthavn i forbindelse med vores afgangsudstilling i 2007, med titlen “This could be the beginning of a beautiful friendship”. Vi skriver i forbindelse med at 22 irakere natten til onsdag d 2. september 2009 blev sendt ud af Danmark fra Odense Lufthavn. Vi er dybt berørt over hele situationen.

Vi var i 2007 meget glade for vores samarbejde med Odense Lufthavn i 2007 og trykte i den forbindelse et katalog, der er sendt ud i Danmark og mange steder i verden. Her indgår samarbejdet tydeligt og på katalogets forside er et billede af Odense lufthavn.

Som det fremgår af udstillingens titel “This could be the beginning of a beautiful friendship” handlede vores udstilling om, hvorvidt venskab på trods af forskellighed, baggrund og kultur kan finde sted.

Flere af værkerne på udstillingen handlede netop om krigen i Irak og de flygtninge, der nu er i klemme både i Danmark og i Irak, ydermere skrev Mikkel Bolt, lektor på KBH universitet i vores katalog om den hastigt voksende racisme og intolerance der breder sig i Danmark.

Da vi vågnede onsdag morgen med nyheden om, at 22 irakere var sendt ud af landet fra Odense Lufthavn, fik vi en meget mærkelig fornemmelse, følelsen af at mængder af spildt energi, initiativ og troen på, at fredelige ytringer og dialog på nogen måde har en virkning, synes håbløse lige nu.

Deltagelse i hjemsendelsen af irakere, der har ventet og håbet i op til 10 år og det at tvinge dem til at efterlade deres børn her, ser vi som en fravigelse fra individuelt ansvar og medmenneskelighed. Vi afholdt vores afgangsudstilling på det sted, hvor det har foregået, og vil hermed kraftigt markere at vi ikke bakker op om så kynisk og umenneskelig handling.

Citat Mikkel Bolt: Fra teksten: Alternative slutninger, krig kunst og kærlighed. Kataloget for afgangsudstillingen “This could be the beginning of a beautiful friendship”, Det Fynske Kunstakademi, afgangsudstilling 2007 i Odense Lufthavn:

”Et vanvittigt og surreelt scenarium udspiller sig for vores øjne: fundamentalistiske kræfter er fanget i en dødedans og gør det mere og mere umuligt at skabe en kosmopolitisk ligeværdig globalisering. Det kan kun blive værre. Men ‘krigen mod terror` finder ikke kun sted under fjerne himmelstrøg, aktuelt føres der en kampagne mod alternative livsformer i Danmark, det være sig indvandrere og unge.”

Jette Olsen, Anne Bennike, Nanna Guldhammer Wraae, Maria Klarlund, Marianne Bitsch, Heidi Hove, Morten Espersen, Brian Enevoldsen og Marie Kolding Lund

Afgangselever fra Det Fynske Kunstakademi 2007.

Tekst til billeder: Installationsfoto taget af Brian Enevoldsen. Af værk der indgik på afgangsudstillingen fra Det Fynske Kunstkademi 2007. Tegnede protrætter af civile irakere fra fotos hentet på internettet og placeret i bunkeren tilstødende til Odense Lufthavn, af Anne Bennike.

Udgivet i Arrangementer, Blandet, Opråb | Skriv en kommentar