Universiteterne er til for samfundets skyld

I Berlingske Tidende den 17. februar var en interessant kronik af Johnny Kondrup, Tom Fenchel og Bjørn Quistorff om universiteterne, og især om de negative konsekvenser af Universitetsloven fra 2003:

“Helge Sander er altså en dårlig købmand, hvis han tror, at samfundet får det optimale udbytte af den måde, hvorpå man investerer i forskningen i dag. Den gode købmand ville have tillid til, at forskerne selv kunne definere de påtrængende problemer, sådan som det er sket gennem de sidste 200 år. Forskning vil altid koste både tid og penge, for kun få ideer er rigtige, men mange skal afprøves for at identificere dem, og ingen kan på forhånd vide, hvornår der skabes et gennembrud.” 

Kronikken, der kan læses i sin fulde længde hos Berlingske Tidende, er meget læsværdig.

Ønsker man at holde sig bredere orienteret om hvad universitetsansatte går og tænker på når de ikke bedriver forskning, er bloggen Forskningsfrihed? værd at holde øje med.

På tudetur i mediemaskinen

Et par studerende fra Moderne Kultur og Kulturformidling, Katrine Hornstrup Yde og Torsten Bøgh Thomsen, havde den 9. februar en spændende artikel i Information om, bl.a., hvad Britney Spears betyder:

“Den britiske pop- og soulsangerinde Amy Winehouse ramte en stigende populærkulturel tendens klokkerent med bad girl-sangen ‘Rehab’, der provokerende beviser, at et umådeholdent stof- og alkoholmisbrug kan udgøre selve drivkraften i en fuldt mediedækket musikkarriere. Vil du til tops, så gå ned – og helst med paparazzifotografernes blitz lynende i dit stofpåvirkede tudefjæs.”

Artiklen kan læses på Informations hjemmeside.

Har du, eller nogen du kender fra IKK, opnået eksponering i de allestedsnærværende medier, hvorfor så ikke fortælle dine medstuderende om det på kukua? Registrér dig for at skrive på siden her. Det tager op til et minut.

I litteraturens grænseland

I bogen Grænselandet (2007) kortlægger journalisterne Mads Brügger og Nikolaj Thomassen Danmarkshistorien formentlig største kriminalsag om seksuelt misbrug, den såkaldte “tøndersag”. Grænselandet udfolder et kaleidoskop af genrer, forfatternes egne betragtninger – følelser – og domme, blandes med objektive fakta, æstetiserede beskrivelser af Tønder og omegn, interviews, samt lange uddrag fra moderens selvbiografi, som hun skrev i fængslet. Denne fremgangsmåde kan minde om den måde, hvorpå fx Claus Beck-Nielsen og Erlend Loe griber deres dokumentariske værker idet de iscenesætter virkeligheden for ad bagveje at komme tættere på den. Men hvor de nævnte skønlitterære forfattere insisterer på romanformen, bliver Brügger og Thomassen i journalistikken.

Mød bogens forfattere, der her stiller op til en samtale om forholdet imellem litterære virkemidler og den virkelige sags krav på repræsentation. Hvor langt kan man gå – eller måske: Hvor langt SKAL man gå – for at fange sagens kerne.

Medvirkende:
Mads Brügger og Nikolaj Thomassen
Lars Abild, journalist
Sune Auken, lektor

Tirsdag d. 19. februar kl. 16.15 i Kaffebaren på Nordisk, lok. 22.0.64

“Voldsomt skænderi” på IKK

Information har publiceret et par interessante artikler, som omhandler det netop afholdte semesterstartsmøde på instituttet. Kirsten Refsing, dekan på Humaniora, flere ansatte på instituttet, derunder institutleder Marianne Ping Huang, og de studerende, repræsenteret af Kizaja og jeg, fremlagde deres visioner for fremtidens Humaniora.

Det kom der en større diskussion ud af. Lektor Tania Ørum citeres for følgende:

Vores tillidsmand sagde, at den nye universitetsstruktur med top-down styring gjorde, at der var langt fra intentionerne om en fælles humanistisk identitet og den virkelighed, vi arbejder i. Medarbejderindflydelsen er væk, alt bliver detailstyret, og der bliver kostet rundt med os. Derfor har mange netop mistet den arbejdsglæde og det engagement, der tidligere kendetegnede stedet.

De to artikler om sagen ligger her og her. Er du ikke abonnement på Information, kan artiklerne hentes på InfoMedia. Bare søg i Information efter “kulturvidenskab”, så skulle de dukke up.

For eventuelt interesserede er her det, synes vi selv, meget diplomatiske oplæg Kizaja og jeg holdt.