Kulturo holder reception

Invitatioooon!

Så er det nu! Kulturo26 rammer gader og stræder den 6. marts. Nummerets tema er MAD i alle dets kulturelle afskygninger. I den anledning serverer vi en drink og en smagsprøve fra det kvalitetsbevidste cateringfirma Lomos (www.lomos-shopping.dk). Men der er mere. Performancekunstneren Honey Biba Beckerlee serverer en overraskelse, og DJ Thomas Kyhn Rovsing Hjørnet spiller særligt udvalgt madmusik.

TORSDAG d. 6. marts kl. 20 på Gefährlich (Fælledvej 7)

kl. 20: appetizers fra Lomos og gratis øl til de første
kl. 20-22: DJ Thomas Kyhn Rovsing Hjørnet spiller MAD-musik
kl. 22-24: Gefährlichs DJ


9 forskellige artikelskribenter, 2 skønlitterære forfattere og 4 forskellige billedkunstnere forsøger på hver deres måde at formulere en holdningspræget oplevelse af madens kulturelle rolle i det moderne samfund. Og artiklerne når vidt omkring. Fra unge kvinders spiseforstyrrelser i Nordvesteuropa til en biologisk anlagt gennemgang af fordøjelsessystemet. Fra nyoversatte Nietzschefragmenter til en kortprosatekst om chokolade. Fra Rirkrit Tiravanija relationelle kogekunst til en kritik af manglen på informationer om fødevarers produktionshistorie.

Vel mødt!

www.kulturo.dk

OBS! Særtilbud til abonnenter:

Hent dit nye blad til receptionen og få en gratis øl!

Endnu en universitetskronik

Johnny Kondrup, Tom Fenchel og Bjørn Quistorff har fået optaget endnu en kronik om situationen på de afdemokratiserede universiteter, ovenpå deres kronik i Berlingske Tidende for en uge siden. Denne gang er det Politiken, der lægger spalteplads til:

I de senere år har der i flere vesteuropæiske lande (og i mindre grad i USA) været tilløb til angreb på universiteternes autonomi, herunder en tendens til overdreven kontrol og bureaukratisering. Ingen steder er man dog gået så vidt som i Danmark, hvilket nu truer forskningens og undervisningens kvalitet, den offentlige debat, universiteternes grundlæggende funktioner og andre kulturinstitutioner.

Med andre ord trues Danmark som kulturnation. De tiltag, der er gennemført på baggrund af universitetsloven fra 2003, har medført en lang række negative konsekvenser – tilsigtede som utilsigtede.

Kroniken kan læses i fuld længde hos Politiken.

Ikke mere livsvarig ydelse til kunstnere?

Ifølge Politiken går Venstre og Dansk Folkeparti og roder med at afskaffe Statens Kunstfonds livsvarige ydelse:

Der er afsat 23,5 mio. kr. til de livsvarige ydelser på forslaget til finansloven. Og det er forkert, mener Venstres kulturordfører, Troels Christensen.Han mener ikke, at penge til allerede etablerede kunstnere styrker kunsten. »De får penge til nogle gode middage på nogle dyre steder. Og hvad giver det borgerne af kulturel rigdom? Vi vil hellere støtte noget, der spirer og gror, end noget der allerede har vokset sig stort og stærkt«

Politikens dækning kan læses her og her. Avisen har også lavet en liste over kunstnere, der modtager den livsvarige ydelse.

Ingen forskere i Nyhavn

I forlængelse af det voldsomme skænderi, der opstod på IKK da dekan Kirsten Refsing besøgte instituttets semesterstartsmøde, bragte akademikernes Se & Hør, dagbladet Information, i går nyt i sagen. Kirsten Refsing fastslår nu, at de ansatte på Humaniora ikke sidder i Nyhavn. I et brev til Information skriver hun:

“Ved et internt møde den 5. februar, bl.a. om arbejdsforhold for forskerne på fakultetet, påstod jeg, at forskerne var privilegerede ved at have relativt fri rådighed over egen arbejdstid. Og som eksempel, sagde jeg, at man kunne sidde i Nyhavn med en øl, mens man fik sine gode ideer. Der er ikke nogen tvivl om, at det var et yderst uheldigt valg af eksempel.”

Den fulde artikel er utilgængelig på Informations hjemmeside et par dage endnu, ligesom dagens kronik af Jakob Egholm Feldt, som også er af interesse for studerende:

“Det kommercielle konkurrenceuniversitet kan dræbe den lyst til viden, der har været en af drivkræfterne bag det moderne universitet.”

Både artikel og kronik kan naturligvis allerede findes i fuld længde på InfoMedia.

Universiteterne er til for samfundets skyld

I Berlingske Tidende den 17. februar var en interessant kronik af Johnny Kondrup, Tom Fenchel og Bjørn Quistorff om universiteterne, og især om de negative konsekvenser af Universitetsloven fra 2003:

“Helge Sander er altså en dårlig købmand, hvis han tror, at samfundet får det optimale udbytte af den måde, hvorpå man investerer i forskningen i dag. Den gode købmand ville have tillid til, at forskerne selv kunne definere de påtrængende problemer, sådan som det er sket gennem de sidste 200 år. Forskning vil altid koste både tid og penge, for kun få ideer er rigtige, men mange skal afprøves for at identificere dem, og ingen kan på forhånd vide, hvornår der skabes et gennembrud.” 

Kronikken, der kan læses i sin fulde længde hos Berlingske Tidende, er meget læsværdig.

Ønsker man at holde sig bredere orienteret om hvad universitetsansatte går og tænker på når de ikke bedriver forskning, er bloggen Forskningsfrihed? værd at holde øje med.

På tudetur i mediemaskinen

Et par studerende fra Moderne Kultur og Kulturformidling, Katrine Hornstrup Yde og Torsten Bøgh Thomsen, havde den 9. februar en spændende artikel i Information om, bl.a., hvad Britney Spears betyder:

“Den britiske pop- og soulsangerinde Amy Winehouse ramte en stigende populærkulturel tendens klokkerent med bad girl-sangen ‘Rehab’, der provokerende beviser, at et umådeholdent stof- og alkoholmisbrug kan udgøre selve drivkraften i en fuldt mediedækket musikkarriere. Vil du til tops, så gå ned – og helst med paparazzifotografernes blitz lynende i dit stofpåvirkede tudefjæs.”

Artiklen kan læses på Informations hjemmeside.

Har du, eller nogen du kender fra IKK, opnået eksponering i de allestedsnærværende medier, hvorfor så ikke fortælle dine medstuderende om det på kukua? Registrér dig for at skrive på siden her. Det tager op til et minut.

I litteraturens grænseland

I bogen Grænselandet (2007) kortlægger journalisterne Mads Brügger og Nikolaj Thomassen Danmarkshistorien formentlig største kriminalsag om seksuelt misbrug, den såkaldte “tøndersag”. Grænselandet udfolder et kaleidoskop af genrer, forfatternes egne betragtninger – følelser – og domme, blandes med objektive fakta, æstetiserede beskrivelser af Tønder og omegn, interviews, samt lange uddrag fra moderens selvbiografi, som hun skrev i fængslet. Denne fremgangsmåde kan minde om den måde, hvorpå fx Claus Beck-Nielsen og Erlend Loe griber deres dokumentariske værker idet de iscenesætter virkeligheden for ad bagveje at komme tættere på den. Men hvor de nævnte skønlitterære forfattere insisterer på romanformen, bliver Brügger og Thomassen i journalistikken.

Mød bogens forfattere, der her stiller op til en samtale om forholdet imellem litterære virkemidler og den virkelige sags krav på repræsentation. Hvor langt kan man gå – eller måske: Hvor langt SKAL man gå – for at fange sagens kerne.

Medvirkende:
Mads Brügger og Nikolaj Thomassen
Lars Abild, journalist
Sune Auken, lektor

Tirsdag d. 19. februar kl. 16.15 i Kaffebaren på Nordisk, lok. 22.0.64

“Voldsomt skænderi” på IKK

Information har publiceret et par interessante artikler, som omhandler det netop afholdte semesterstartsmøde på instituttet. Kirsten Refsing, dekan på Humaniora, flere ansatte på instituttet, derunder institutleder Marianne Ping Huang, og de studerende, repræsenteret af Kizaja og jeg, fremlagde deres visioner for fremtidens Humaniora.

Det kom der en større diskussion ud af. Lektor Tania Ørum citeres for følgende:

Vores tillidsmand sagde, at den nye universitetsstruktur med top-down styring gjorde, at der var langt fra intentionerne om en fælles humanistisk identitet og den virkelighed, vi arbejder i. Medarbejderindflydelsen er væk, alt bliver detailstyret, og der bliver kostet rundt med os. Derfor har mange netop mistet den arbejdsglæde og det engagement, der tidligere kendetegnede stedet.

De to artikler om sagen ligger her og her. Er du ikke abonnement på Information, kan artiklerne hentes på InfoMedia. Bare søg i Information efter “kulturvidenskab”, så skulle de dukke up.

For eventuelt interesserede er her det, synes vi selv, meget diplomatiske oplæg Kizaja og jeg holdt.