The City Below og Drei

Den 14. april til 1. maj 2011 er CPH PIX på programmet i København for 3. gang. I år dækker kukua festivalen.

Anmeldelse: Der er en verden til forskel på to af CPH PIX’ tyske film. Både Drei af Tom Tykwer og The City Below af Christoph Hochhäusler er trekantsdramaer, men hvor The City Below er alvorlig, kølig og stramt komponeret er Drei lalleglad og benytter sig af samtlige stillistiske virkemidler i bogen – også en hel del, der slet ikke fungerer.

 

The City Below (www.cphpix.dk)

Frankfurt, hvor The City Below foregår, er organiseret vertikalt. Jo højere op man kommer i stål- og glasskyskraberne, jo mere magt. På et enekontor nær toppen sidder Roland, bankdirektør, gift, men ikke lykkeligt. Roland er kynisk og rationel, han er rig, men keder sig. Han keder sig så meget, at han får arrangeret sine egne private forestillinger; får set hvordan dem helt nede på bunden, narkomanerne, stikker sig. Og så meget, at han – efter at en filialdirektør i Jakarta er blevet henrettet(!) – udgiver sig for at være ham, besøger hans barndomshjem. Han tager på besøg i virkeligheden, nede på gadeplanet.

På et andet kontor, et fælleskontor et par etager længere nede i bygningen, sidder Oliver, som er ny i virksomheden og i Frankfurt. Han er forsigtig, især i forhold til sin leder, hvis glasburskontor symbolsk er placeret et par trappetrin over resten af lokalet. Og hjemme i Olivers nye lejlighed sidder Svenja hans kone. Hun vil vist helst være kunstner, men lige nu fungerer hun som vedhæng for sin mand. Fx til en fernisering og igen til et selskab hos Roland, og så opstår der et eller andet mellem Roland og Svenja. Han vil gerne i seng med hende, som han siger. Lidt tættere på virkeligheden. Hvad vil Svenja? Det betyder ikke så meget, ikke for Roland, ikke umiddelbart, og Roland bruger sin magt til at sende Oliver væk, af sted til den udsatte filial i Jakarta.

The City Below er en film, hvor karaktererne gradvist får mere dybde, flere motiver, men som samtidig ikke viser og siger alt. Meget af filmen udspiller sig i reflektionerne fra glasset i en skyskraber eller en bilrude. Og filmens kapitalismekritik er underspillet og diskret indtil den åbne, overraskende slutning. The City Below er ingen storfilm, men den er skruet sammen med stor professionalisme og værd at se.

 

Drej (www.cphpix.dk)

Drei er instrueret af den langt mere erfarne og succesfulde instruktør Tom Tykwer, ham med Lola rennt, som de, der har haft tysk i gymnasiet, har set. For dem der ikke har haft tysk kan filmen kort opsummeres som en temmelig klichéfyldt film om tilfælde og skæbne. Lola, filmens hovedperson, skal løbe stærkt for at redde sin kæreste, og dermed går filmen også meget stærkt. På baggrund af Lola rennt kunne Tykwer måske kaldes en tysk Danny Boyle (Trainspotting, Slumdog Millionaire), en andren instruktør der stillistisk ikke viger tilbage for rendyrket MTV-æstetik.

Men, men, men: Hvor Danny Boyle til stadighed laver ret gode film er det gået helt galt for Tom Tykwer efter at han har fået penge på filmbudgettet. Bortset fra Heaven, en effektiv spændingsfilm med Kieslowski-manuskript og Cate Blanchett i hovedrollen, har Tykwers efterfølgende film været elendige. Det mærkat kan desværre også sættes på Drei uden særlig lang betænkningstid.

Filmen handler om et ægtepar i fyrrerne, Hanna og Simon, som vist har det meget godt, bor i Berlin og arbejder lidt med kunst. Manden producerer skulpturer, kvinden har sit eget fjernsynsprogram. De har venner og besøger hyggelige caféer og forskellige berlinske seværdigheder. (Det er meningen, at du skal få lyst til at tage dertil.) Begge er ret kedelige. Måske derfor, eller måske fordi mandens mor går hen og dør (han bliver heldigvis ikke så ked af det), eller måske fordi de ikke har nogen børn (det gør heldigvis ikke så meget), leder de begge to efter lidt mere spænding i tilværelsen, og møder tilfældigvis begge to den samme biseksuelle storsmilende flødebolle, Adam, som gudhjælpemig arbejder i en Penkowa-lignende stilling, som vist har at gøre med stamcelleforskning (og dermed liv, død og skæbne, uha).

Her kunne man tænke: Trekantsdrama, aha. Konflikter og moral, tankevækkende. Eksplicit sex, jo tak. Men Tykwers film, som postulerer at beskæftige sig med liv og skæbne, behandler emnerne på en lalleglad måde. Han formår aldrig at skabe dybde i sine karakterer, især Hanna (Sophie Rois) er irriterende med sit altid nemt aflæselige ansigtsudtryk, men Adam som kun kan smile og kun taler i det blødest mulige tonefald får mig også til at krumme tæer.

Det mest frustrerende ved filmen, er at der ikke er nogle, der har sagt stop til Tykwer. Det kan være effektfuldt med baggrundsmusik, men ikke hele tiden. Det kan være fint at prøve en split-screen-scene af, men ikke flere gange, og ikke med 7-8 scener på skærmen samtidig (det gør Drei). Man kan godt forsøge at have en engel i en film, et foster-i-mave-klip eller et cumshot når man skal levere intensitet, chok eller en vigtig pointe (Drei har alle tre ting). Tykwers film er præget af alt for mange virkemidler, alt for mange locations og alt, alt for meget overflade. Machwerk.

Hverken Drei eller The City Below vises igen på CPH PIX.

Dagens PIX (mandag d. 18/4)

Den 14. april til 1. maj 2011 er CPH PIX på programmet i København for 3. gang. I år dækker kukua festivalen.

Dagen i dag er en lidt stille dag på PIX, inden programmet rigtig tager fat og fart hen mod påskedagene. Der er dog mulighed for både at forlyste sig med Andrzej Zulawskis firsertypiske og forvirrende La Femme Publique, og med Black Venus, en fransk udgave af Elefantmanden med en hottentot i hovedrollen. Se dagens samlede filmoversigt her.

 

La Femme Publique (www.cphpix.dk)

La Femme Publique (IMDb) fra 1984 er en del af CPH PIX’ Andrzej Zulawski-retrospektiv. I filmen fokuserer den polske kult- og auteurinstruktør, som er i Danmark i anledning af festivalen, på Ethel, der drømmer om at gå fra afrodansende nøgenmodel til skuespillerinde.

Filmens univers er kulørt, paranoidt selvbevidst og hundrede procent firseragtigt. Ethel forelsker sig først i en overgearet instruktør, der forsøger at filmatisere Dostojevski (som Zulawski også har gjort), dernæst i en psykotisk østeuropæisk immigrant, som i et forvirrende politisk subplot gør kål på en litauisk kardinal.

Der er masser af tempo og effekter i La Femme Publique, der er spændende kameraarbejde, og alle replikker råbes ud i biografen. Den er ikke særlig god, til gengæld er den temmelig unik.

Filmen vises den 18/4 kl. 17 i Husets Biograf. Instruktøren deltager ved visningen. Du kan købe billetter her.

 

Black Venus (www.cphpix.dk)

Black Venus (IMDb) er fransk film af lidt nyere dato (2010), men handlingen udspiller sig for endnu længere tid siden end 1980’erne, nemlig i starten af 1800-tallet. Den ikke særligt høje sydafrikanske kvinde Saartjie Baartman kommer til Europa og forbløffer med sin størrelse, sin race, sin dans og sine kønsdele.

Der er tale om en klassisk (og autentisk) andethedshistorie, og Black Venus sammenlignes da også med David Lynch’s Elefantmanden, dog i en noget mere kulørt udgave.

Det er spændende om filmen formår at portrættere og kritisere det europæiske blik på den anden – uden selv at eksotisere sit emne.

Du kan se Black Venus den 18/4 kl. 18.30 i Grand og den 23/4 kl. 20 i Husets Biograf. Køb billetter her.

 

The Solitude of Prime Numbers

Den 14. april til 1. maj 2011 er CPH PIX på programmet i København for 3. gang. I år dækker kukua festivalen.

Anmeldelse: The Solitude of Prime Numbers (IMDb) er en flot, flot komponeret og flot spillet film, der tager barndomstraumer under en måske lidt for klichéfyldt behandling.

The Solitude of Prime Numbers (www.cphpix.dk)

Den italienske film er baseret på Paulo Giordanos bestseller af samme navn  (dansk: Primtallenes ensomhed, Bazar Forlag, 2010). I filmen følger vi to unge (dreng og pige) hvis traumatiske barndomsoplevelser (fatalt svigt af handicappet tvillingesøster ved børnefødselsdag, temmelig fatalt svigt fra faren på skiferie) har gjort at Mattia og Alice, som de hedder, er blevet ensomme, indadvendte skikkelser, som går og slås med deres traumer og med tidstypisk destruktiv adfærd (cutting, anorexi). De er, som filmen poetisk forklarer, et primtalspar (a lá 5 og 7, 11 og 13 etc.). Tæt på hinanden, men alligevel uundgåeligt adskilt.

I filmen går der gudskelov et godt stykke tid, før man som seer indser, at plottet er temmelig skematisk. Filmens instruktør, Saverio Costanzo, har nemlig valgt at oprulle handlingen i en serie mere fragmentariske scener, hvor barndoms-, teenager- og voksen-Alice-og-Mattia, repræsenteret ved tre forskellige skuespillere per karakter, får lov at folde sig ud.

Der går lidt tid før man rent faktisk forstår, at der er tale om de samme personer, men denne forvirring kommer faktisk filmen til gode. Alle skuespillerne – selv de voksne (Luca Marinelli og Alba Rohrwacher, som spillede datteren i I am Love) – er overbevisende.

Det er dog især barndomsscenerne som imponerer. I filmens åbningsscene er der skærsommernatsinspireret mimeteater på folkeskolen, lige indtil Mattias søster træder frem i det farvede lys klædt i skovdragt og skriger, skriger, skriger. Den alvorsfuldhed, der præger Mattia gennem hele filmen, og det store ansvar, han som barn er nødt til at tage, bliver slået an. Mattia, der venter i kulissen, tager masken af og går roligt ud på scenen, hen til søsteren og hvisker “calme” i spotlightet, som jo i virkeligheden er alle de voksne i gymnastiksalens tyngende blik og forventninger til deres børn deroppe på scenen.

Scenerne fra teenageårene med cutting, mobning, spirende seksualitet og spirende kærlighed mellem Alice og Mattia er mindre stærke, men til gengæld utroligt flotte, især i en lang festscene, hvor Alice, inspireret af klassens populære pige, (hemmeligt biseksuelle) Viola, forsøger at komme i kontakt med Mattia, og fejler.

I øvrigt skal filmen have ros for sin lydside. I mange af scenerne, også dem, hvor handlingen ikke lægger op til det, gør den stemningen tung og næsten gyseragtig. Lydsiden insisterer på vægten af Mattias og Alices oplevelser.

Filmen formår kun næsten at insistere på, at Alice og Mattia nok er skæbnefæller, men alligevel for evigt adskilt af deres traumatiserede eksistens.

I slutningen af filmen er Mattia flyttet til Tyskland, hvor han arbejder isoleret på et universitet med et eller andet rigtigt klogt, mens Alice sidder i sin lejlighed uden at spise efter et mislykket ægteskab er afsluttet. I voksenskikkelsen forsøger Mattia at forsvinde bag fuldskæg og begyndende vom, mens Alice forsøger at svinde ind til ingenting.

I modsætning til romanforlægget men tro mod et hav af andre film om enspændere, åbner filmens slutning for et håb om, at de to “primtal” kan finde sammen.

Her kunne man måske have håbet at filmens loyalitet havde ligget et andet sted, men The Solitude of Prime Numbers bliver ikke mindre seværdig af den grund. Den er god.

The Solitude of Prime Numbers kan ses igen den 23/4 kl. 21.30 og den 25/4 kl. 19, begge gange i Vester Vov Vov. Du kan købe billetter her.

Dagens PIX (torsdag den 14/4)

Den 14. april til 1. maj 2011 er CPH PIX på programmet i København for 3. gang. I år dækker kukua festivalen.

Efter gårsdagens åbningsfilm skydes årets CPH PIX for alvor i gang i dag, og det med nogle af festivalens (forventeligt) bedste film, deriblandt en guldpalmevinder, en oscarnomineret og en venedigpræmieret. Ud over det byder torsdagens film fx på irakisk roadmovie og svensk musikkonceptkomedie. Her er en kort oversigt over dagens film. Se dagens samlede filmoversigt her.

 

Incendies (www.cphpix.dk)
Den canadiske film Incendies (IMDb) var Oscarnomineret som bedste ikke-engelsksprogede film i år sammen med Susanne Biers Hævnen (som vandt) og Dogtooth af Giorgos Lanthimos (som burde have vundet).

Uden at afsløre så meget, handler filmen om et tvillingepar, som ved deres mors død opdager, at de både har en far og en bror. Denne oplysning får dem til at tage til Libanon, hvor deres mor stammede fra, for at finde deres familie. Samtidig oprulles morens fortid som aktivist i en tid med uroligheder kristne og muslimer imellem.

Helt i tråd med de fleste andre Oscarnominerede, skulle Incendies både byde på handling, spænding, patos og overraskelser.

Filmen vises kun en gang, nemlig den 14/4 kl. 16.40 i Grand. Billetter kan købes her.

 

Essential Killing (www.cphpix.dk)

I Essential Killing (IMDb), hvis instruktør Jerzy Skolimowski vandt juryens specialpris i Venedig, er temaet flugt, med en orange kedeldragtsklædt terrorist/frihedskæmper (Vincent Gallo) i hovedrollen. Gallo vandt bedste skuespiller i Venedig for sin rolle.

Efter at have dræbt et par amerikanske soldater bliver han fanget, tortureret og transporteret til et ukendt og øde sted, hvorefter han heldigvis slipper fri (heldigt for ham, heldigt for filmen).

Derefter følger flugt, flugt, flugt og kamp for overlevelse gennem billedskønne sneklædte landskaber.

Essential Killing kan ses den 14/4 kl. 16.45 i Cinemateket og igen den 23/4 kl. 21.30 samme sted. Læs mere om filmen og køb billetter her.

 

 

Son of Babylon (www.cphpix.dk)

Son of Babylon (IMDb) er en irakisk roadmovie, der foregår i dagene efter Saddam Husseins fald. En bedstemor og hendes søn tager fra det kurdiske Nordiraq sydpå for at finde søn/far, som blev taget til fange af Saddam i starten af halvfemserne. Filmen er underligt nok ikke særlig deprimerende, selv om rejsen foregår på en baggrund af tortur og død. Sønnen og bedstemoren spiller med stor energi, og det samme gør de farverige karakterer, de møder på deres vej. Plot og spænding er stort set fraværende, men den rejse man kommer med på som tilskuer er spændende nok i sig selv.

Son of Babylon vises den 14/4 i Husets Biograf kl. 17. Filmen kan også ses den 17/4 kl. 17 og den 21/4 kl. 21.30. Læs mere om filmen og køb billetter her.

 

 

Onkel Boonmee (www.cphpix.dk)

Det er lidt strengt, måske, men Onkel Boonmee som kan huske sine tidligere liv (IMDb) er den film, jeg glæder mig mest til at se på årets CPH PIX. Det er dels fordi filmen vandt Guldpalmen på sidste års Cannes Film Festival, dels fordi der er gået næsten et år siden da, og først nu kan filmen ses på et dansk biograflærred. Lang tids venten.

Filmen er instrueret af thailandske Apichatpong Weerasethakul og er en en halvabstrakt fabel om Onkel Boonmee, som ligger for døden et sted i Nordthailand. Der bliver han “besøgt” af sin afdøde kone og sin søn, (som vist nok har forvandlet sig til en slags abe). Det lyder temmelig buddhistisk og det er det måske også, men med en Guldpalme i bagagen, er jeg ikke i tvivl om at filmen er værd at se.

Det kan du gøre den 14/4 kl. 19 i Grand eller den 24/4 kl. 14.30 i Dagmar. Billetter kan købes her.

 

SoN02.jpg
Sound of Noise

Sound of Noise (IMDb) er en ret original svensk komedie. Amadeus er politimand, men stammer fra en meget musikalsk familie. Hans bror er dirigent, men Amadeus er fuldstændig tonedøv. Han kan slet, slet ikke lide musik. Derfor kommer det ret ubelejligt, at en gruppe avantgardeparodiske trommeslagere vælger at opføre et lydværk i fire dele i det offentlige rum, og ikke med det store hensyn til gældende love.

Amadeus bliver sat til at finde de skyldige inden deres grusomme kunstværk er fuldendt. Han finder hurtigt ud af hvem der står bag, men filmens krimidel fungerer slet ikke. Alle filmens musikere spiller lystigt videre.

Sound of Noise er en film om musik og derfor indgår der også en hel del af det. Det ser sjovt ud når avantgardisterne slår og trykker på alt på en operationsstue (inklusive patient på bordet), men det lyder som Safri Duo på speed.

14959-sound-of-noise
Sound of Noise

Sound of Noise er en meget konceptuel film, men efter min mening bærer idéen ikke. Om man kan lide musikken er en smagssag, men den omgivende historie er for tynd til en spillefilm. Sound of Noise bliver til en række fantasifulde, løsrevne musikvideoer. Det er ikke nok, synes jeg.

Sound of Noise kan ses den 14/4 kl. 21.30 i Grand og den 30/4 kl. 17 i Empire. Læs mere om filmen og køb billetter her.

Kukua dækker CPH PIX

Den 14. april til 1. maj 2011 er den danske filmfestival CPH PIX på programmet i København for 3. gang. I år dækker kukua festivalen.

PIX giver publikum adgang til nogle af de film, der ikke ellers er at finde i de danske biografer. Ud over at vise en masse spændende film, kobler PIX også filmenes verden sammen med events, aktiviteter, seminarer, fester og workshops. Ved særlige arrangementer flytter PIX filmene ud af biografen og giver filmens univers en ekstra dimension eller forstærker dens udtryk.

Allerede i aften kan du – hvis der ikke er udsolgt endnu – komme til at se årets åbningsfilm, The Trip af Michael Winterbottom. Læs mere om filmen her.

Du vil komme til at kunne læse mere om de mange film og arrangementer på kukua.dk under årets festival. Du kan læse mere om CPH PIX på http://cphpix.dk.