ATLAS/Kollaps søger kreative folk til nyt lydmagasin

Vil du være med til at realisere et nyt lydmagasin, der fusionerer kritisk vinkel, faglig substans, montagefortælling og æstetisk lyd?
Under overskriften ”Fælleskabets kollaps?” søger vi folk, der vil bidrage med journalistisk indhold til en serie lydmagasiner, der adresserer temaerne bistand, grænser og kunst. Hvad siger udviklingsøkonomen, cafeejeren og psykiatripatienten om, at bistand rykkes fra finanslov til velgørenhedstryk i flaskeautomaten og en ekstra kop kaffe til den hjemløse? Hvilke grænser overskrider migranten, der først plukker tomater i en sydspansk plantage, derefter sælger solbriller pa? rivieraen og nu samler flasker i folkets park? Og hvad mener performancekunstneren, rindalisten og den franske filosof om kunstens rolle i en krisetid?
Projektet skal munde ud i tre eksperimenterende lydmagasiner og udgøre starten pa? et fortløbende lydmagasin pa? ATLAS. Til realiseringen søger vi derfor folk med kompetencer placeret i spektret mellem (radio)journalistik, lydkunst og socialvidenskabelig eller humanistisk faglighed.
Vi tilbyder:
•    Workshop-oplæring i radiojournalistik/teknik samt faglig indføring i relevante samtidsproblematikker
•    Adgang til udstyr og studiefaciliteter
Vi forventer:
•    Dedikeret deltagelse i todages-workshop (i start/midt september + introduktionsmøde i august)
•    Planlægning, udførsel og produktion af redigerede indslag med deadline ca. 1. oktober (2-3 indslag pr. team)
Skriv til idameisling@nullgmail.com senest 15. august med et par linjer om dig selv, dine erfaringer og gerne associationer til koncept eller tema.

Kunststyrelsen søger studentermedhjælper

Studenter til administration af kunststøtte

Har du lyst til at være en del af Kunststyrelsens studenterkorps? Som student bliver du tilknyttet en af Kunststyrelsens enheder, men skal også løse opgaver på tværs af styrelsen.

Arbejdsopgaver

Vi har brug for et par studenter, der kan hjælpe os med administrative opgaver f.eks. indtastning af oplysninger i vores tilskudssystem, lettere sagsbehandling, webarbejde, arkivering, kopiering og mødeforberedelse. Arbejdstid pr. uge ca. 15 timer.

Vi forestiller os at du

  • har gode skriftlige formuleringsevner
  • er fleksibel, systematisk, robust og selvkørende
  • har lyst og vilje til at arbejde med en række forskellige ofte rutineprægede opgaver i en offentlig forvaltning
  • er uhøjtidelig og har humoristisk sans

Vi tilbyder

Vi tilbyder en afvekslende dagligdag blandt engagerede kolleger, der brænder for kunst, formidling og kulturpolitik i et levende og uhøjtideligt arbejdsfællesskab.

Kunststyrelsen har fokus på medarbejdernes trivsel. Vi har bl.a. flekstid, massageordning, gratis frugt og kaffe, en kantine og en aktiv personaleforening for vores hus, som vi deler med Kulturarvsstyrelsen, Styrelsen for Bibliotek og Medier samt Kulturministeriets Koncerncenter. Vi har indrettet huset, så det afspejler, at vi har kunsten i centrum.

Kunststyrelsen anvender Windows Officepakke, tilskudssystemet TAS, journaliseringssystemet ScanJour Captia og regnskabssystemet Navision Stat.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for studentermedarbejdere i staten.

Praktiske oplysninger
Ansøgningsfristen er den 16. maj 2010.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte personalekonsulent Lise Søgaard Sørensen, lisore@nullkunst.dk, tlf. 33 74 45 64.

Alle kvalificerede uanset køn, religion, alder eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Kunststyrelsen er en styrelse under Kulturministeriet. Vi arbejder efter et værdigrundlag med kunsten i centrum. Styrelsen har ca. 90 medarbejdere og står for sekretariatsbistanden til Statens Kunstfond og Kunstrådet samt deres udvalg. Kunststyrelsen arbejder desuden med international kulturudveksling.