Ingen forskere i Nyhavn

I forlængelse af det voldsomme skænderi, der opstod på IKK da dekan Kirsten Refsing besøgte instituttets semesterstartsmøde, bragte akademikernes Se & Hør, dagbladet Information, i går nyt i sagen. Kirsten Refsing fastslår nu, at de ansatte på Humaniora ikke sidder i Nyhavn. I et brev til Information skriver hun:

“Ved et internt møde den 5. februar, bl.a. om arbejdsforhold for forskerne på fakultetet, påstod jeg, at forskerne var privilegerede ved at have relativt fri rådighed over egen arbejdstid. Og som eksempel, sagde jeg, at man kunne sidde i Nyhavn med en øl, mens man fik sine gode ideer. Der er ikke nogen tvivl om, at det var et yderst uheldigt valg af eksempel.”

Den fulde artikel er utilgængelig på Informations hjemmeside et par dage endnu, ligesom dagens kronik af Jakob Egholm Feldt, som også er af interesse for studerende:

“Det kommercielle konkurrenceuniversitet kan dræbe den lyst til viden, der har været en af drivkræfterne bag det moderne universitet.”

Både artikel og kronik kan naturligvis allerede findes i fuld længde på InfoMedia.

Universiteterne er til for samfundets skyld

I Berlingske Tidende den 17. februar var en interessant kronik af Johnny Kondrup, Tom Fenchel og Bjørn Quistorff om universiteterne, og især om de negative konsekvenser af Universitetsloven fra 2003:

“Helge Sander er altså en dårlig købmand, hvis han tror, at samfundet får det optimale udbytte af den måde, hvorpå man investerer i forskningen i dag. Den gode købmand ville have tillid til, at forskerne selv kunne definere de påtrængende problemer, sådan som det er sket gennem de sidste 200 år. Forskning vil altid koste både tid og penge, for kun få ideer er rigtige, men mange skal afprøves for at identificere dem, og ingen kan på forhånd vide, hvornår der skabes et gennembrud.” 

Kronikken, der kan læses i sin fulde længde hos Berlingske Tidende, er meget læsværdig.

Ønsker man at holde sig bredere orienteret om hvad universitetsansatte går og tænker på når de ikke bedriver forskning, er bloggen Forskningsfrihed? værd at holde øje med.

På tudetur i mediemaskinen

Et par studerende fra Moderne Kultur og Kulturformidling, Katrine Hornstrup Yde og Torsten Bøgh Thomsen, havde den 9. februar en spændende artikel i Information om, bl.a., hvad Britney Spears betyder:

“Den britiske pop- og soulsangerinde Amy Winehouse ramte en stigende populærkulturel tendens klokkerent med bad girl-sangen ‘Rehab’, der provokerende beviser, at et umådeholdent stof- og alkoholmisbrug kan udgøre selve drivkraften i en fuldt mediedækket musikkarriere. Vil du til tops, så gå ned – og helst med paparazzifotografernes blitz lynende i dit stofpåvirkede tudefjæs.”

Artiklen kan læses på Informations hjemmeside.

Har du, eller nogen du kender fra IKK, opnået eksponering i de allestedsnærværende medier, hvorfor så ikke fortælle dine medstuderende om det på kukua? Registrér dig for at skrive på siden her. Det tager op til et minut.

Nyt Humanist og nyt om studieaktivitetskrav

Så er der kommet nyt nummer af Humanist, som, blandt andre interessante artikler, indeholder en fælles kritik fra studienævnene på Humaniora af dekanatets plan om at indføre en regel om, at kandidatuddannelser skal gennemføres på maksimalt 3 år.

Bladet kan læses online her.

Hvis nogen skulle have idéer til det videre forløb i sagen er kommentarer her meget velkomne.

“Voldsomt skænderi” på IKK

Information har publiceret et par interessante artikler, som omhandler det netop afholdte semesterstartsmøde på instituttet. Kirsten Refsing, dekan på Humaniora, flere ansatte på instituttet, derunder institutleder Marianne Ping Huang, og de studerende, repræsenteret af Kizaja og jeg, fremlagde deres visioner for fremtidens Humaniora.

Det kom der en større diskussion ud af. Lektor Tania Ørum citeres for følgende:

Vores tillidsmand sagde, at den nye universitetsstruktur med top-down styring gjorde, at der var langt fra intentionerne om en fælles humanistisk identitet og den virkelighed, vi arbejder i. Medarbejderindflydelsen er væk, alt bliver detailstyret, og der bliver kostet rundt med os. Derfor har mange netop mistet den arbejdsglæde og det engagement, der tidligere kendetegnede stedet.

De to artikler om sagen ligger her og her. Er du ikke abonnement på Information, kan artiklerne hentes på InfoMedia. Bare søg i Information efter “kulturvidenskab”, så skulle de dukke up.

For eventuelt interesserede er her det, synes vi selv, meget diplomatiske oplæg Kizaja og jeg holdt.

Fagrådsmøde på litteraturvidenskab og moderne kultur mandag d. 18.2. kl. 15

Kære studerende på litteraturvidenskab og moderne kultur.

Fra efteråret 2008 træder der nye kandidatstudieordninger i kraft. De er netop – i ikke helt færdig form – blevet sendt til gennemsyn hos fakultetet, efter at et udvalg, bestående af studerende og undervisere, har arbejdet på dem gennem efteråret.

Alle studerende på afdelingen er meget velkomne til fagrådsmøde mandag d. 18. februar klokken 15.00 i caféen, hvor der vil blive mulighed for at høre nærmere om ændringerne.

Der vil være en repræsentant for underviserne til stede for at fortælle om de faglige overvejelser, der har ligget til grund for de nye ordninger. Kom og vis, at I er interesserede i at være med til at forme den fremtidige uddannelsesprofil på stedet.

Udkastene til studieordninger ser sådan ud:

Litteraturvidenskabskandidat 2008 | Moderne kulturkandidat 2008

Med venlig hilsen
Morten og Kizaja

Om studieaktivitetskrav

Som I måske ved, planlægger dekanatet pt. at indføre et krav om maksimalt tre års studietid for kandidatstuderende. Det forsøger vi at ændre til noget mere rimeligt. Her er en kort opsummering af processen indtil videre.

I decembers nummer af Humanist, havde vi et åbent brev til dekanatet.
Og jeg havde en kronik i Politiken om studieaktivitetskravene. Jeg valgte overskriften En paradoksal universitetspolitik.

Indlægget i Humanist førte til et konstruktivt møde med prodekan for uddannelse Hanne Løngreen, men for I endnu højere grad at lægge plads til dekanatet, har vi fået samtlige studienævn på Humaniora til et tiltræde et indlæg mod 3-årsreglen i næste nummer af Humanist.

I vores eget studienævn har vi, i forbindelse med indsendelse af nye kandidatstudieordninger, som en slags civil ulydighed ændret de 3 års studietid til et mere rimeligt “forslag” om 4 år.