Galleri Susanne Ottesen søger assistent

Galleri Susanne Ottesen søger dygtig og kunstinteresseret assistent, som studentermedarbejder.

Som assistent vil du komme til at indgå i galleriets daglige arbejde og dermed få et godt kendskab til samtidskunstscenen og dens mekanismer. Galleriets daglige opgaver er mangeartede og spænder fra deciderede kunstfaglige til mere praktiske opgaver. Opgaverne indebærer blandt andet kundepleje, opdatering af vores værk- og kundedatabase, forberedelser i forbindelse med fernisering og generel håndtering af kunstværker. Jobindholdet afhænger i sidste ende også af dine egne færdigheder, evner og engagement.

Udover at du godt må være en fornøjelse at omgås, så er erfaring med forskellige former for IT en fordel (opdatering af hjemmeside, Photoshop, Indesign og fotografering), såvel som en god fornemmelse og forståelse for kunstscenen i dag.

Da det tager tid at komme ind i alle systemerne og blive fortrolig med det omgivende miljø, søger vi en person, der forventes at forblive i stillingen i minimum et par år.

  • Arbejdstiden er ca. 16-20 timer ugentligt fordelt på to-tre dage i tidsrummet tirsdag til lørdag – og vi er selvfølgelig fleksible, så arbejdstiden kan justeres i forhold til eksaminer og ferie.

Vi tilbyder en lille energisk og social arbejdsplads, hvor godt humør, smil og kundepleje er i fokus. Galleriet drives af Susanne Ottesen og har derudover tilknyttet fire ansatte. Det har eksisteret siden 1983 og har ligget i de nuværende lokaler i Gothersgade siden 1989. Galleriet repræsenterer 23 danske og udenlandske kunstnere.

Ansøgning og CV sendes til galleri@nullsusanneottesen.dk med teksten ”Assistentansøgning 2016, dit navn” i emnefeltet. Deadline for ansøgninger er fredag d. 26. august kl. 12.

Venlig hilsen
Galleri Susanne Ottesen

Galleri Susanne Ottesen søger en praktikant til efteråret 2016

Galleri Susanne Ottesen tilbyder en praktikplads til efterårssemesteret 2016.

Som praktikant vil du komme til at indgå i galleriets daglige arbejde og dermed få et godt kendskab til samtidskunstscenen og dens mekanismer. Da vi arbejder nært sammen med kunstnerne, vil dette også blive en del af din hverdag, og du vil få en meget direkte “hands on” erfaring med håndtering af kunst, opbygning af udstillinger, kommunikation med presse, publikum og kunstinstitutioner. Galleriets daglige opgaver er mangeartede og spænder fra deciderede kunstfaglige til mere praktiske opgaver. Opgaverne indebærer blandt andet kundepleje, opdatering af vores værk- og kundedatabase, indkøb, og forberedelser i forbindelse med fernisering.  Praktikken afhænger i sidste ende af dine færdigheder, lyst og engagement!

Udover at du godt må være en fornøjelse at omgås, så er erfaring med forskellige former for IT en fordel (opdatering af hjemmeside, Photoshop, Indesign og fotografering), såvel som en god fornemmelse og forståelse for kunstscenen i dag.

Arbejdstiden er ca. 25-30 timer ugentligt i tidsrummet mandag til fredag – og vi er selvfølgelig fleksible, så arbejdstiden kan justeres i forhold til eksaminer og ferie.

Vi tilbyder en lille energisk og social arbejdsplads, hvor godt humør, smil og kundepleje er i fokus.
Galleriet drives af Susanne Ottesen og har derudover tilknyttet fire ansatte. Det har eksisteret siden 1983 og har ligget i de nuværende lokaler i Gothersgade siden 1989. Galleriet repræsenterer 22 danske og udenlandske kunstnere.

Praktikperioden løber fra september 2016 til januar 2017, men kan naturligvis tilpasses efter dine ønsker. Praktikken er ulønnet.

Ansøgning og CV sendes til galleri@nullsusanneottesen.dk med teksten ”Praktikplads 2016, dit navn” i emnefeltet.

Venlig hilsen
Galleri Susanne Ottesen

Praktikplads i Galleri Susanne Ottesen

Galleri Susanne Ottesen tilbyder en praktikplads til efterårssemestret 2010.

Galleri Susanne Ottesen er situeret i centrum af København og har eksisteret siden 1983. Galleriet har fokus på dansk og international samtidskunst og repræsenterer således 17 både danske og internationale kunstnere. Galleriets kunstnere arbejder indenfor en bred vifte af medier, som fx maleri, skulptur, tegning, fotografi, installation og video.

Vi er en lille energisk og social arbejdsplads, hvor godt humør, smil og kundepleje er i fokus.

Se evt. mere på www.susanneottesen.dk.

Som praktikant vil du komme til at indgå i galleriets daglige arbejde og dermed få et godt kendskab til samtidskunstscenen og dens mekanismer. Da vi arbejder nært sammen med kunstnerne, vil dette også blive en del af din hverdag, og du vil få en meget direkte “hands on” erfaring med håndtering af kunst, opbygning af udstillinger, kommunikation med presse, publikum og kunstinstitutioner.

Du vil løbende gennem praktikperioden bl.a. skulle stå for opdatering af vores værk- og kundedatabaser samt kunstnernes CV’ere. Sideløbende med de deciderede kunstfaglige opgaver vil praktikken også bestå af forskellige mere praktiske opgaver i den daglige drift af galleriet.

Endelig vil der selvfølgelig være plads til at inkorporere dit eget projekt i praktikken.

Praktikken afhænger i sidste ende meget af dine færdigheder, lyst og engagement!

Arbejdstiden er ca. 20-25 timer om ugen – og vi er selvfølgelig fleksible med arbejdstider.

Ansøgning samt CV sendes til galleri@nullsusanneottesen.dk.

Deadline den 17. maj 2010.

Venlig hilsen

Galleri Susanne Ottesen

Gothersgade 49,  1123 København K