Programkonsulent – kunsthistorie – deltid

Folkeuniversitetet i København søger en programkonsulent, som skal være med til at planlægge og udvikle vores kursusudbud inden for faget kunsthistorie med tilgrænsende fag. Sammen med vores programredaktør og en anden programkonsulent skal du sørge for, at Folkeuniversitetet hvert semester kan tilbyde en spændende pakke med relevant undervisning til vores mange engagerede kursister.

Vores nye programkonsulent skal være kreativ og have fingeren på pulsen, så kursusprogrammet hele tiden er opdateret. Samtidig søger vi en medarbejder, der trives med administrative opgaver og kan arbejde systematisk med forskellige IT-systemer.

Dine hovedopgaver

Kunsthistorie har i mange år været det største fag på Folkeuniversitetet i København. Vi udbyder årligt ca. 100 kurser og forelæsningsrækker, hvor underviserne alle er uddannede kunsthistorikere. Vi har et godt samarbejde med mange af hovedstadens museer og andre kulturinstitutioner. Din hovedopgave bliver at indhente kursusforslag og koordinere kursusprogrammet, som udgives to gange årligt. Du skal også opsøge nye samarbejdspartnere og sikre, at lærerstaben trives og udvikles.

Endelig er der nogle administrative opgaver i forbindelse med kursusprogrammet, som handler om at redigere tekster og finde billeder til det trykte kursusprogram samt hjemmesiden.

Dine kvalifikationer

Vi ser gerne, at du er cand.mag. i kunsthistorie og eventuelt har erfaring med undervisning og/eller undervisningsplanlægning. Du har gode kontakter og netværk inden for kunstverdenen, og du kan skrive fejlfrit og læse korrektur. Erfaring i brug af IT til administrative opgaver vil være en fordel.

Som person har du både gennemslagskraft og empati, så du kan formidle Folkeuniversitetets værdier til en meget bred skare af samarbejdspartnere. Du skal kunne arbejde selvstændigt og løsningsorienteret med fokus på tilfredse kursister og undervisere, og du skal kunne bidrage positivt til et godt teamwork hos underviserne og i administrationen.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1/3-2018 eller snarest derefter. Der er tale om en deltidsstilling på 18,5 timer om ugen med løn efter statens overenskomst + 17,1% i pension. Ansættelse sker på prøve i de første tre måneder.

Ansøgning

Ansøgning med CV og evt. anbefalinger/referencer sendes til programredaktør Mathilde Holmen på mail: holmen@nullfu.ku.dk senest fredag d. 26. januar 2018 kl. 12. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mathilde på 35 32 87 05 eller holmen@nullfu.ku.dk

Folkeuniversitetet i København formidler videnskabens metoder og resultater til alle interesserede i samarbejde med Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School samt hovedstadens museer og kulturinstitutioner. Vi er fem fastansatte medarbejdere og har tilknyttet ca. 600 forskere og undervisere pr. år. Undervisningen finder sted overalt i byen, men den daglige arbejdsplads er i Læderstræde 34, 2. sal. Læs mere på www.fukbh.dk

Studentermedhjælp til kommunikation søges

Folkeuniversitetet i København søger en studerende til en bred vifte af opgaver i relation til kommunikation og markedsføring. Vi søger en velkvalificeret, struktureret og selvstændigt arbejdende studerende, som har lyst til at gøre sig nogle praktiske erfaringer med faget.

Opgaverne:

  • Udarbejde flyers og andet grafisk materiale
  • Distribuere markedsføringsmateriale
  • Optage og redigere videoer til YouTube
  • Opdatere virksomhedens Twitter-profil
  • Skrive pressemeddelelser og arbejde med pressekontakt
  • Servicere undervisere og kursister ved aftenarrangementer

Jobbet
Stillingen er timelønnet, og arbejdstiden udgør i gennemsnit 8 timer pr. uge. Tiltrædelse efter aftale (dog senest 1. august). Lønnen er 120 kr./timen + feriepenge. Arbejdstiden vil fortrinsvist ligge i dagtimerne, men der vil også forekomme aftenvagter.

Ansøgning: Send os en ansøgning + CV senest torsdag d. 1. juni kl. 12 på pkz769@nullhum.ku.dk. Evt. spørgsmål kan rettes til Folkeuniversitetets kommunikationsmedarbejder Anne Klejs på tlf. 35 32 87 08.

Folkeuniversitetet i København formidler videnskabens metoder og resultater til alle interesserede i samarbejde med Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School, samt hovedstadens museer og kulturinstitutioner. Vi er 6 fastansatte medarbejdere og har tilknyttet ca. 700 forskere og undervisere. Undervisningen finder sted overalt i byen, men frem til midten af juli er den daglige arbejdsplads på Amager Campus (KUA). Herefter flytter sekretariatet, og den daglige arbejdsplads vil være i Indre By. Læs mere på http://www.fukbh.dk ;

MELODI GRAND PRIXET – en kulturhistorisk begivenhed

MELODI GRAND PRIXET – en kulturhistorisk begivenhed

Kult og kitch er bare to af de ord, der kendetegner det årlige europæiske Melodi Grand Prix. Det er også en politisk, teknologihistorisk og musikhistorisk vigtig begivenhed, som har fundet sted siden 1956. En konkurrence i fantasisudvidende brug af glitter og glamour.

Melodi Grand Prixet går aldrig af mode. Hvert år kan man vide sige sikker på en kontroversiel optræden; om det så er et orklignende heavy-metal band fra Finland eller drag-artisten Conchita Wurst.

Alt dette – og mere til – vil forskningsbibliotekar Henrik Smith-Sivertsen fra Det Kongelige Bibliotek fortælle om til Folkeuniversitetet i Københavns særarrangement d. 13/5/15 klokken 17.15-19.00.

Arrangementet foregår på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek på Søndre Campus. Det koster 50 kr., og I kan tilmelde jer via linket!

http://http://www.folkeuniversitetetkbh.dk/program/saerarrangementer/musikvidenskab-fra-birte-wilke-og-gustav-winckler-til-conchita-wurst-%E2%80%93-melodi-grand-prixet-som-kulturhistorisk-begivenhed.aspx

Studentermedhjælper søges

Folkeuniversitetet i København søger en studerende, som kan hjælpe Folkeuniversitetet med en bred vifte af opgaver i relation til kommunikation og markedsføring samt servicering af kursister og undervisere. Vi søger en struktureret og selvstændigt arbejdende studerende.

 Opgaverne vil bl.a. være at:

  • Skrive pressemeddelelser og arbejde med pressekontakt
  • Udarbejde og udsende flyers
  • Udarbejdelse af YouTube-videoer
  • Servicering af undervisere og kursister ved særlige arrangementer
  • Mindre vedligeholdelse af diverse AV-udstyr
  • Forefaldende kontorarbejde i relation til afholdelse af kurser, markedsføring, programudfærdigelse m.m.

Jobbet

Arbejdstiden udgør ca. 8 timer pr. uge med tiltrædelse d. 1. marts 2015. Løn svarende til den statslige overenskomst med HK. Arbejdstiden vil fortrinsvist ligge i dagtimerne, men der vil også forekomme aftenvagter.

Ansøgning:

Send os en ansøgning + CV senest d. 6. februar kl. 12 på pkz769@nullhum.ku.dk. Evt. spørgsmål kan rettes til Folkeuniversitetets kommunikationsmedarbejder Anne Klejs på tlf. 35 32 87 08.

Folkeuniversitetet afvikler 600 kurser årligt. Vi koordinerer kurser med lærerne, udarbejder kursus-katalog, modtager tilmeldinger og skaffer lokaler. Undervisningen finder sted overalt i byen, men den daglige arbejdsplads er på Amager Campus i det gamle KUA. I administrationen er vi 7 ansatte. Folkeuniversitetet har et bredt samarbejde med kulturinstitutioner, offentlige og private virksomheder og foreninger i hovedstadsområdet. Læs mere på www.fukbh.dk

grøn pallas athene

Folkeuniversitetets nye efterårsprogram er på gaden!

Gå på opdagelse blandt næsten 300 kurser og forelæsninger inden for kunst, kultur, økonomi, historie, psykologi og meget andet. Tilmeld dig på www.fukbh.dk.

PROGRAM

Er du Folkeuniversitetets nye studentermedhjælper?

Folkeuniversitetet i København søger en studerende, som kan hjælpe Folkeuniversitetet med en bred vifte af opgaver i relation til servicering af kursister og undervisere. Vi søger en selvstændigt arbejdende studerende, som kan fungere som problemløser, og som har lidt teknisk snilde i forhold til AV-udstyr.

Opgaverne

  • Forefaldende kontorarbejde i relation til afholdelse af kurser, markedsføring, programudfærdigelse mv.
  • Mindre vedligeholdelse af diverse AV-udstyr
  • Servicering af undervisere og kursister ved særlige arrangementer

For den rigtige ansøger er der gode muligheder for at påvirke jobindholdet.

Jobbet
Stillingen er timelønnet, og arbejdstiden udgør i gennemsnit 8 timer pr. uge. Tiltrædelse pr. 1. juni 2014. Løn svarende til den statslige overenskomst med HK. Arbejdstiden vil fortrinsvist ligge i dagtimerne, men der kan også forekomme aftenvagter.

Ansøgning
Send os en ansøgning + CV senest d. 5. maj 2014 kl. 10 på pkz769@nullhum.ku.dk. Evt. spørgsmål kan rettes til Folkeuniversitetets kommunikationsmedarbejder Anne Klejs på tlf. 35 32 87 08.

Folkeuniversitetet i København formidler videnskabens metoder og resultater til alle interesserede i samarbejde med Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School, samt hovedstadens muséer og kulturinstitutioner. Vi er 5 fastansatte medarbejdere og har tilknyttet ca. 700 forskere og undervisere.Undervisningen finder sted overalt i byen, men den daglige arbejdsplads er på Amager Campus (KUA). Læs mere på www.fukbh.dk

logo 96 dpi 5 cm

Hvad koster kulturen?

  • Kan investering i kunst betale sig, eller er det en skrøne?
  • Hvad vil der ske med bibliotekernes udlån, hvis man opkrævede 10 kr. pr. lån?
  • Har udbygningen af Det Kgl. teater betydet flere tilskuere eller blot en nedgang på de øvrige teatre?

Vær med, når tidl. professor ved Økonomisk Institut og forfatter til bogen ‘Hvad koster kulturen?’ Christian Hjorth-Andersen dykker ned i de økonomiske forhold i kulturlivet. Foredraget vil give et overblik over, hvordan kulturen støttes i Danmark. I forbindelse med forelæsningen byder biblioteket på et glas vin.

Onsdag d. 2/4 kl. 17.15. 50 kr. Tilmeld dig her: www.fukbh.dk

 grøn pallas athene

Magiens huse: Teatre i Danmark gennem 300 år

Som en del af Folkeuniversitetet i Københavns introduktionsforelæsninger, kan du nu blive klogere på Danmarks teatre.

Teaterbyggeriet i Danmark strækker sig over 300 år fra de tidligste teatre på Sophie Amalienborg 1689 og Operahuset i Bredgade 1703 over teatergalskaben i slutningen af 1700-tallet og til de seneste teatre, Operaen fra 2005 og Skuespilhuset fra 2008. Det er en udviklingshistorie, både kunstnerisk og samfundsmæssigt, og hvert enkelt af de 46 teatre, der blev bygget i perioden, rummer spændende fortællinger om viljefaste borgere, fantaster, turnélivets strabadser, store borgmesterdrømme og bristede illusioner.

“Magiens huse: Teatre i Danmark gennem 300 år” d. 3. april kl. 18.15-20.00 på CSS (Øster Farimagsgade 5). Pris: 50 kr. Tilmelding på www.fukbh.dk.

canstockphoto3716910

Join a lecture on Danish art on the 22nd of January

Untitled 1

Price: 50 d.kr. Enrolment on the site: www.fukbh.dk or by phone: 35 32 87 10.

 

Join a lecture on the Danish philosopher Søren Kierkegaard

SK1

This year marks two hundred years since Søren Kierkegaard was born in Copenhagen.
In the course of his short life, this city’s own philosopher managed to produce an authorship that, on a global level, has altered the way we think.

This lecture will introduce some of Kierkegaard’s most influential themes, including his unique interpretation of anxiety. For Kierkegaard, anxiety is a universal human experience that indicates to us our fundamental fascination and fear of our own primordial freedom.

Lecturer: Instructor, Ph.D. K. Brian Söderquist
The lecture takes place in the beautiful Studiegården, Anneks B, Studiestræde 6.

We will be serving wine and snacks.
Price: 50 d.kr.

Enrolment on our website www.fukbh.dk – or by phone 35 32 87 10