Force of Nature søger kommunikationspraktikant!

job4

Force of Nature er et kreativt kommunikationsbureau med speciale i kulturformidling og kommercielle tiltag særligt indenfor kulturen; film, kunst, mode, design og musik.

Med greb fra reklame og marketing, grafisk design, journalistik, kommunikation og PR udvikler Force of Nature koncepter og kampagner samt kommunikations- og PR-løsninger, der lever på tværs af de mange discipliner. Grundstenen er at skabe engagerende fortællinger, man helt naturligt ønsker at videre- og genfortælle.

Vi søger en praktikant med engagement i kulturen og lyst til at arbejde med både ord, sociale medier, ideer og projektledelse.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omhandle tekstforfatning, social media håndtering, CMS-arbejde og projektledelse.

Hvem er du?
Du er energisk og brænder for dit arbejde og har meget gerne en naturlig interesse og viden indenfor de kulturområder Force of Nature arbejder med.

Du er idérig, har et godt overblik, er en sikker skribent og kommunikatør, skarp på de sociale medier – og har en naturlig lyst til at lede og løse de opgaver og projekter du sidder med.

Du er muligvis i gang med en uddannelse indenfor kommunikation, marketing eller journalistik.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med CMS-håndtering, Photoshop og InDesign.

Hvad kan Force of Nature tilbyde?

Vi kan tilbyde et alsidigt og udfordrende praktikophold i en kreativ virksomhed, hvor den gode idé og historie altid vinder – uafhængigt af, hvem der kom med den.

Du vil indgå som en central aktør i virksomhedens udvikling, hvor der er højt til loftet, og hvor ambitionerne er store.

Stillingen er tidsbegrænset i 3-6 måneder, ulønnet og som udgangspunkt fuldtid – det kan dog nedskaleres efter aftale. Start 1. februar – eller før efter aftale.

Ansøgning samt CV sendes til info@nullforce-of-nature.dk – mærket ”praktikant” inden onsdag den 13. januar 2016.

Force of Nature
Peder Hvitfeldts Stræde 4, 1. TV.
1173 København K

JACOB AUE SOBOL – FORTÆLLINGER/STORIES i Fotografisk Center

9. OKTOBER ER SIDSTE CHANCE FOR AT SE UDSTILLINGEN

“Udstillingen ‘Fortællinger’ skal skubbe os ud af almindelighedens tryghed og få beskueren til at forholde sig til egen krop og eksistens på en poetisk og direkte måde.” Jacob Aue Sobol

Sådan skriver den unge, danske Magnum-fotograf Jacob Aue Sobol om sin nye udstilling Fortællinger i Fotografisk Center. Fortællinger er sammensat af fotografier fra flere forskellige serier, og viser sort-hvide billeder fra Danmark, Grønland, Japan og Thailand. Det er første gang, Sobol har lavet en tematisk anlagt udstilling på tværs af sine billedserier.

Med mennesket som omdrejningspunkt fokuserer udstillingen Fortællinger på kroppen, samfundet samt sociale og følelsesmæssige relationer mennesker imellem. Udstillingen består af tre dele: En del udgøres af 25 indrammede fotografier, mens en anden består fire store portrætter. Endelig vil der midt i rummet være en dobbeltprojektion med skiftende billeder.

Jacob Aue Sobol (f. 1976) er som første og eneste dansker blevet optaget som Associate member i det internationale foto-agency Magnum. Sobol har desuden modtaget prestigefyldte priser som Leica European Publishers Award i 2008 og udgivet de nu udsolgte bøger Sabine i 2004 og I, Tokyo i 2008.

Sobol er netop nu udstillingsaktuel sammen med Jim Goldberg, Richard Misrach og Daniel SchwartzSan Francisco Museum of Modern ArtFotografisk Center er meget glade for at kunne præsentere Jacob Aue Sobols værker i en nytænkende installering i dialog med vores nye og mere rå lokaler på Carlsberg.

Udstillingen Fortællinger ledsages af en lille publikation.

For yderligere information om udstillingen eller interviewaftaler kontakt venligst leder Kristine Kern33930996 eller kk@nullphotography.dk

Åbningstider: Tirs-søn 11-17, tors 11-20