Praktik på kulturprogrammet ‘AK24syv’ på Radio24syv

Vi søger en til to universitetspraktikanter til vores daglige kulturredaktion i forårssemesteret 2019. Det er ikke afgørende, hvad du læser, men du skal interessere dig for kunst og kultur og have lyst til at formidle det på en nyskabende måde. Du vil desuden få ansvar for at producere- og afvikle liveradio.

 Du vil komme til at:

  • Researche, idéudvikle og hjælpe til med at skrive spørgsmål og oplininger til værterne
  • Lave reportager og telefoninterviews
  • Afvikle omkring to timers liveradio om ugen. Du vil få en grundig uddannelse i radioteknik (ingen forkundskaber er krævet)

 Vi forventer, at du:

  • Er idérig og interesserer dig for kunst, kultur, kulturpolitik og disses relation til samfundet
  • Kan kaste et kritisk blik på indgroede dogmer og hellige køer i kulturlivet
  • Er god til at formidle og kan arbejde selvstændigt, samvittighedsfuldt og struktureret
  • Har lyst til at formidle på en nyskabende måde, der balancerer mellem det dybt seriøse og det humoristiske.
  • Studerer kunsthistorie, moderne kultur, medievidenskab, historie, litteraturvidenskab eller lign. på kandidatniveau

Praktikken vil som udgangspunkt være fuldtid, men vi er fleksible i forhold til studie og studiejob. Vi forventer dog, at du bruger 1 aften om ugen i tidsrummet 18-20 på liveafvikling.

Det er en fordel, at du har arbejdet med formidling eller journalistik, men det vigtigste er en glødende interesse for de emner, vi arbejder med.

Om os

Ak24syv er et radioprogram med tid og lyst til kultur. Et nysgerrigt program, der afsøger og afspejler hvad der rører sig, både i Danmark og resten af verden, men som også gerne vil gå i dybden med detaljerne og udfordre dogmerne.

Vi er fascinerede og engagerede – men nægter samtidig at lade os imponere af det vedtagne. Fordi det er seriøst, behøver det ikke være kedeligt!

AK 24syv er et både debatskabende og konfliktsøgende program, der tager kulturen på sengen og gør den interessant, levende og vedkommende.

Ingen køer er hellige, når kulturredaktionens faste hold af skarpe værter styrer lytterne igennem kulturlandskabet alle hverdage mellem kl. 18 og 20.

Se mere på http://www.radio24syv.dk/programmer/ak-24syv/

eller https://www.facebook.com/AK24syv

Ansøgning
Send en ansøgning med beskrivelse af dig og dine kvalifikationer til Mads Østergaard senest d. 15 november (meget gerne før!) på maos@nullradio24syv.dk. Samtalerne falder umiddelbart efter. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at maile eller ringe på 22748244

CPF søger praktikanter til foråret 2019!

Vil du være en del af teamet på Copenhagen Photo Festival? Vi søger nu praktikanter til foråret 2019 (med start i februar). Som en del af Copenhagen Photo Festival har du mulighed for at få erfaring med alt fra eventplanlægning, kulturformidling, udstillingsarbejde, kommunikation, sociale medier, video og fotografering. LÆS MERE HER.

Kulturnatten 2018 på Fotografisk Center

Igen i år åbner Fotografisk Center dørene til en stemningsfuld aften under Kulturnatten d. 12. oktober 2018 kl. 18-22. Tag familien og vennerne under armen, og oplev udstillingen ‘Optøet tid’ af kunstnerduoen AVPD til tonerne fra DJ’s BGV 43 2/3.

I udstillingen ‘Optøet tid’ stiller AVPD (Aslak Vibæk & Peter Døssing) spørgsmålstegn ved vores forestilling om fotografiet. De undersøger fotografiets ontologi og metode, og udfolder begrebet i tid og rum.

BGV 43 2/3 består af Marius, som med stor erfaring bl.a. er del af projektet ‘Untitled Tricks’, og Speech Act, som du kan få en forsmag på her: https://soundcloud.com/speechact.

Der er fri entré til arrangementet under Kulturnatten med Kulturpas.

Fotografisk Center sælger allerede nu Kulturpas til hele Kulturnatten, hvor du for 95 DKK kan komme ind til Kulturnattens arrangementer samt få fri transport med tog, S-tog, bus og metro i hele hovedstadsområdet (zone 1-99) fra kl. 17-05.

Galleri Bo Bjerggaard og Ekely søger studentermedarbejder

Galleriet søger en ny studentermedarbejder til at varetage en del af de opgaver, der er forbundet med den daglige drift i galleriet. Din arbejdsplads vil dels være på galleriet i Kødbyen og dels i butikken Ekely på Istedgade. Vi forestiller os, at du studerer ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på bacheloruddannelsen og forventer, at du brænder for kunsten. Samtidig er det altafgørende, at du både er serviceminded, da en del af vores arbejde består i at servicere vores kunder, og omstillingsparat da ikke to dage i galleriet er ens og du vil blive præsenteret for mange forskelligartede opgaver. Det er vigtigt at du er i stand til at håndtere flere opgaver samtidig uden at miste overblikket. Arbejdstiderne vil være skiftende og der forekommer weekendarbejde. Vi forventer, at du kan arbejde min. to dage om ugen og ser gerne – naturligvis under hensyntagen til dine studier – at du er her i min. to år.

Dine arbejdsopgaver:

– Receptionsarbejde
– Databasehåndtering
– Post og pakkeforsendelser
– Salg og service
– Tilberede frokost til galleriets medarbejdere og oprydning bagefter
– Praktisk arbejde såsom pakning af værker og nedtagning- og ophængning af udstilling
– Udarbejdelse af prislister
– Forefaldende arbejde

Dine kvalifikationer:

– Udadvendt og serviceminded
– Studerende ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, gerne på bachelorniveau
– Selvstændig
– Besidder ordenssans og et æstetisk øje med sans for detaljen
– Praktiske færdigheder /’ hands on’-tilgang
– Omstillingsparat
– Holder hovedet klart i pressede situationer og kan håndtere flere opgaver samtidig

Det tilbyder vi:

– Et indblik i den daglige drift af et galleri.
– Et indblik i kunstverdenen og den københavnske kunstscene.
– Et arbejde med internationale kunstnere og samarbejdspartnere
– En dynamisk arbejdsplads

Hvis ovenstående har vakt din interesse, hører vi meget gerne fra dig. Tiltrædelse hurtigst muligt. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Lene Roed Olesen på tlf. 40 52 79 02 eller mail lene@nullbjerggaard.com.
Ansøgninger sendes til Galleri Bo Bjerggaard, Flæsketorvet 85A, 1711 Kbh. V, att. Britt Bjerggaard eller på mail britt@nullbjerggaard.com. Ansøgningsfrist 12 oktober 2018

http://bjerggaard.com/

Praktikant søges! GETHER CONTEMPORARY

Gether Contemporary søger en praktikant til foråret 2019

Interesserer du dig for kunst, og er du i gang med en videregående uddannelse indenfor kunsthistorie, performance design, kommunikation e.l. kan du få et ulønnet praktikophold hos Gether Contemporary ca. 20–25 timer ugentligt mandag–fredag i 4-6 måneder med start fra februar 2019 eller efter aftale.

Send et CV og en kort tekst om dig selv til gallery@nullgethercontemporary.com, hvori du begrunder din interesse for at indgå i galleriets arbejde. Deadline 5. november.

Læs hele opslaget (pdf).

Er du Promote its nye PR-praktikant i forårssemestret 2019?

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med at promovere musikere, bands, bøger, produkter og events? Ogbrænder du for PR og kommunikation? Så er et praktikophold hos PR-bureauet Promote it nok noget for dig.

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt og inden d. 3. december.

Læs hele opslaget (pdf).

Praktikpladser med internationalt vingefang!

For tiden søger Dansk Kulturinstitut praktikanter til vores afdelinger i Riga, Warszawa, Skt. Petersborg, Beijing, New Delhi og Rio de Janeiro. Her vil du komme til at arbejde indgående med kunst- og kulturprojekter, der fremmer internationale relationer og danske samfundsværdier. Hvis du interesserer dig for kulturel udvikling og grænseoverskridende samarbejde, så er det muligheden for at få uvurderlige erfaringer!

Interesseret? Se stillingsopslaget på:

https://www.danishculture.com/international-praktik-dansk-kulturinstitut/?lang=da

Månedens forfatter: Minik Rosing

09.10.18
17:00 – 18
Hovedbiblioteket

Læs mere her: https://bibliotek.kk.dk/arrangementer/litteratur-og-lyrik/maanedens-forfatter-minik-rosing

REJSEN TIL TIDERNES MORGEN – Jorden set fra Grønland: Professor Minik Rosing i samtale med forfatter Iben Mondrup

Den internationalt anerkendte og prisbelønnede danske forsker, Minik Rosing besøger Hovedbiblioteket. Han bærer titler som professor i geologi og leder af Geologisk Museum, der vidner om dans dedikation til forskningen. Men han kunne også beskrives som opdagelsesrejsende i tid og rum; hans ekspeditioner til Grønland har f.eks. bragt ham 3,8 mia. år tilbage i tiden, til sporene efter det til dato ældste kendte liv på Jorden.

I Rosings nye bog ‘Rejsen til tidernes morgen – jorden set fra Grønland’ følger vi de opdagelser, der danner fundamentet for vores forståelse af jorden og livet som uadskillelige fænomener og opdagelsen af de tidligste spor af livet på jorden.

Ligesom bogens forfatter, stammer en stor del af vores viden om Jorden fra Grønland. Derfor er bogen også en kærlighedserklæring til det Grønland, der har været drivkraften i Minik Rosings geologiske forskning. Og derfor glæder vi os også meget til at opleve Rosing i samtale med forfatter og billedkunstner Iben Mondrup, der selv er vokset op i Grønland.

SMK søger studentermedarbejder til Registraturen

Vi søger en studentermedarbejder til Registraturen på Statens Museum for Kunst (SMK).

Registraturen er en del af enheden Samlingsforvaltning og Digitalisering, der organisatorisk er indlejret i Samlings- og Forskningsafdelingen. Registraturen har 2 faste medarbejdere samt en studentermedhjælperstilling, som nu er ledig.

Arbejdsopgaver

Arbejdet er meget varieret og består i assistanceopgaver på indlåns- og udlånsområdet, bl.a.:

  • Assistance i forberedelsen af museets særudstillinger i forhold til de administrative opgaver så som skemaudfyldelse, forsikringer, forsendelse, koordinering af kurérer mm.
  • Være til stede når vi installerer nye udstillinger, og modtage kurérer.
  • Koordinering af værker som kortvarigt opholder sig på museet til kunstfaglig undersøgelse, konservering samt nyerhvervelser og deposita.
  • Forberedelse af lånekontrakter vedr. indlån og udlån af værker.
  • Oprettelse af transportsedler.
  • Opdatering af museets database – Corpus, i forhold til bruttomål og placeringer.
  • Opdateringer og trækning af rapporter i museets databaser – Rapid og Corpus.
  • Journalisering og fakturering.
  • Forefaldende assistance for registratorerne.

Opgaverne vil blive udført i tæt samarbejde med museets faste registratorer for henholdsvis ind- og udlån.

Kvalifikationer

Ansøgere som studerer kunsthistorie eller studerer indenfor Informationsvidenskab og kulturformidling eller lignende foretrækkes.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til MS Office-pakken, og har lyst til at arbejde med administrative opgaver. Det er ligeledes en fordel, hvis du taler flere sprog.

SMK ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.

Hvis du får tilbudt stillingen, er ansættelse betinget af sikkerhedsgodkendelse.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer mfl.

Aflønning sker i henhold til organisationsaftalens timeløn for studerende.

Arbejdstiden er 15 timer om ugen fordelt på 2 – 3 dage. Der fordres fleksibilitet i ansættelsen, idet der, i travle perioder evt. må påregnes mere arbejde end 3 dage om ugen. Fordeling af timerne fastsættes efter aftale.

Arbejdsstedet er Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K.

Tiltrædelse 1. november 2018.

Ansøgning mv.

Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMKs hjemmeside www.smk.dk, hvor du under “jobs” følger anvisningerne.

Du bedes uploade ansøgning, CV, eksamensbeviser og evt. anden relevant dokumentation.

Du modtager en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.

Vi skal have modtaget din ansøgning mv. senest den 18. oktober 2018.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 43.

 Om SMK

SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Museets kerneopgaver er forskning, formidling og bevaring. Se mere på www.smk.dk.

Spørgsmål

Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ledende registrator Thor Nørmark-Larsen på 2552 7143.

HIRSCHSPRUNG + GÆST

Anna og Michael Ancher. En samtale med Lilian Munk Rösing

I efterårets Hirschsprung + gæst-arrangement sætter vi spot på kunstnerparret Anna og Michael Ancher. De to Skagensmalere er rigt repræsenteret på museet og kan netop nu opleves i efterårets to særudstillinger Michael Ancher og KVINDERNE FRA SKAGEN og Forført af farver. Pasteller fra Anna Ancher P.S. Krøyer.

Denne eftermiddag får vi besøg af Lilian Munk Rösing, der er lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet og forfatter til den netop udkomne bog Anna Anchers rum. Hun vil sammen med museumsinspektør Camilla Klitgaard Laursen tale om forskellige tematikker i Anna og Michael Anchers kunst.

Hør om Lilian Munk Rösings personlige indgang til Anna Anchers kunst og de temaer, hu

n berører i bogen: kunstnerens arbejde med lyset og farverne, skildringer af håndarbejdende skagenskvinder, billeder af moren og de helt mennesketomme rum. Kom også tæt på Michael Anchers portrætter af Anna og hans svigerfamilie, familien Brøndum og bliv klogere på de to skagensmaleres forhold til hinanden – både som kunstnerkollegaer og ægtefolk.

Som afslutning på arrangementet byder museet på et glas vin og det vil være muligt at se de to udstillinger. Til denne særlige lejlighed vil det også være muligt at købe Rösings bog og få den signeret af forfatteren.

Pris inkl. vin:
95 kr. / 50 kr. for årskortholdere og kunsthistoriestuderende
Sted: Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 København