Slots- og Kulturstyrelsens EU-team søger en kommunikationspraktikant

Er du kultur- og EU-interesseret og god til kommunikation og formidling? Så er du muligvis Slots- og Kulturstyrelsens nye praktikant.

Slots- og Kulturstyrelsens EU-team er en del af styrelsens enhed for Arkitektur, Design, Kunsthåndværk og Internationale Opgaver, og vi søger en dygtig og ihærdig praktikant, som ønsker at få indblik i europæisk kulturudveksling og få et stort ansvar i formidlingen heraf.

Om stillingen:

I samarbejde med det øvrige EU-team og primært styrelsens EU-udviklingskonsulent vil du komme til at få indgående kendskab til EU’s støtteprogrammer og viden om dansk deltagelse i internationale kulturprojekter. Derudover vil du få et selvstændigt ansvar i al vores kommunikation og formidling udadtil og vil med sparring fra styrelsens presserådgiver komme til at udarbejde alt fra foldere til nyhedsbreve, opslag på sociale medier, hjemmesidetekster og nyhedsartikler. Derudover vil du blive inddraget i planlægningen og udførslen af de arrangementer og seminarer, som vi arrangerer for danske kulturorganisationer.

Vi forventer, at du:

  • Er i gang med en videregående uddannelse og gerne en journalistisk, kommunikations- eller kulturorienteret uddannelse. Det er en fordel, hvis du er langt i dit uddannelsesforløb.
  • Er skarp med en pen og har styr på dine kommaer og nutids-r’er, men også meget gerne mod på arbejde med andre formidlingsformater som fx billeder og lyd.
  • Har journalistisk erfaring på den ene eller anden måde og en forståelse for, hvad der rører sig af formidlingsmæssige tiltag på den digitale scene.
  • Er analytisk stærk, har mod på at sætte dig ind i længere dokumenter af EU-karakter og derefter optegne det store billede.
  • Tager initiativ og arbejder selvstændigt, men også kan være styrelsens ansigt udadtil og dermed være serviceorienteret.
  • Er vedbevandret inden for det danske kulturliv.

Vi tilbyder dig:

  • En plads i et dynamisk kontor med stor faglighed, og hvor vi samarbejder på kryds og tværs og også samles om sociale arrangementer.
  • Vekslende arbejdsopgaver med plads til stor medbestemmelse, rum til kreativitet og nye tiltag.
  • Gode muligheder for at netværke med danske kulturorganisationer.
  • Bredt indblik i styrelsens arbejdsopgaver og styrelsen som organisation.
  • Fleksibilitet i eksamens- og studieintensive perioder.

Praktisk information:

Praktikken varer fra februar til juni. Det er et krav, at praktikken er meritgivende og er som udgangspunkt 30 timer om ugen, men vi er fleksible i forhold til, hvad kravene er på din uddannelsesinstitution. Praktikpladsen er ulønnet.

Lyder overstående som noget for dig? Så send en ansøgning samt CV, anbefalinger og karakterbevis til bal@nullslks.dk inden torsdag den 26. oktober 2017. Vi forventer at afholde samtaler i uge 44.

Vi ser frem til at høre fra dig. Og har du spørgsmål inden da, er du meget velkommen til at kontakte EU-udviklingskonsulent Bradley Allen på bal@nullslks.dk eller 33 73 33 22.

Skriv et svar