TRUE.STORY på Sort/Hvid

Sted SORT/HVIDSTALDGADE 26-30, 1699 KØBENHAVN V
Tlf. 70 70 74 94
Periode 22.09.2017 – 07.10.2017
BILLETTER

Foto: Petra Kleis

Hun har klippet håret, så det ligner, hun har mistet troen på livet. Hun forestiller sig nogle gange, hvordan det ville være, hvis hun fik kræft. Hun siger til sin partner, hun kan lide det hårdt, for det er usandsynligt kønsstereotypt at tænde på ’jeg elsker dig’. Hun tror på Tinder, hun får stjålet sin cykel to gange om måneden, hun er blevet så fed, at hendes lår er begyndt at gå ind i hinanden, men det er okay, siger hendes venner. Tiden for smukke mennesker er forbi. Det er TRUE.STORY. Et rablende vanvidsridt af en fortælling om en kvinde i 20’erne. Eller bare om forskellen mellem at være fri og frigjort. Af og med Nanna Cecilie Bang, instruktion Christian Lollike.

Læs mere her

 

 

Symposium om site specific scenekunst på Aarhus Teater d. 11/10 2017

SYMPOSIUM OM UDFLUGTEN OG STEDSSPECIFIK SCENEKUNST d. 11/10 2017

Siden 2015 har Aarhus Teaters eksperimenterende scene Udflugten skabt en række værker rundt omkring i det aarhusianske byrum. Symposiet ”Steder i spil” gør status og ser tilbage på de seneste to års aktiviteter. Du kan møde kunstnerne bag Udflugtens værker og blive klogere på tendenser inden for site specific og tværæstetisk teater, med keynote foredrag af lektor Karen Vedel fra Københavns Universitet og professor Dr. Patrick Primavesi fra Universität Leipzig.

Kaffe, kage + trykt publikation om Udflugten, med bidrag fra alle oplægsholdere er inkluderet i billetprisen

Program:

13.00 Introduktion og keynote ”Til Stede” v. lektor Karen Vedel

13.30 Værket ”Næste Stoppested” v. Hermann Helsig

13.50 Værket ”Lukketid” v. Liv Helm og Mathilde Bøcher

14.10 Værket ”Et Spørgsmål om tro” v. Diana Wesser

14.30 Keynote “Remote Performance” v. Professor Dr. Patrick Primavesi

15.00 Kaffepause

15.20 Værket ”A Way” v. Christine Fentz

15.40 Værket “Lydkrop” v. Niels Bjerg

16.00 Værket “Fragt” v. Anne Zacho Søgaard

16.20 Paneldebat

ca. 17.00 Seminar slutter.

NB: Symposiet foregår på engelsk.

http://www.aarhusteater.dk/forestillinger/forestillinger/ekstra-events/udflugten-symposium/#

FERNISERING FREDAG 15. SEPTEMBER: Nude, Genesis og Light Traps

V1 Gallery og Eighteen er stolte af at kunne præsentere:
 
Nude
En gruppeudstilling med værker af: Sarah Awad, Asger Carlsen, Sadie Laska, Todd James, Chloe Wise, Ryan McGinley, Emma Kohlmann, John Copeland, Betty Tompkins, Tal R, Aneta Bartos, Ryan Schneider, Monica Kim Garza, Ridley Howard, Alphachanneling, Jonathan Lyndon Chase and Max Maslansky.
-17 internationale kunstnere giver deres bud på den nøgne figur i samtidskunsten.
(V1 Gallery)
Genesis 
En soloudstilling af Klara Lilja.
– En alternativ skabelsesberetning i keramik. Ud af havet og ind i junglen.
(V1 Gallery II)
Light Traps
En soloudstilling af Bo Christian Larsson
– 24 fantastiske lysskulpturer der balancerer mellem det klassiske og det okkulte. De har lejrbålets tiltrækningskraft og totempælens fortælling.
(Eighteen)
Fernisering: Fredag den 15. september 2017 fra 17 – 21. Alle er velkomne.
Vi håber at se jer!
V1 Gallery og Eighteen

Mød en amerikansk minimalist face-to-face

Kom ned på Peryton.dk – Københavns nye udstillingssted og vinbar på onsdag den 13. sept kl. 17.00. Her kan du møde en af pionererne indenfor den amerikanske minimalisme, Jon Gibson (Philip Glass Ensemble m.fl.), som er i København i anledningen af sin opførelse af ‘Visitations’ i JAZZHOUSE dagen efter! Fri entré. Læs mere

Dagen efter kan du opleve Gibson og hans ensemble på Jazzhouse med mesterværket ‘Visitations’, der udkom i 1973. Læs om koncerten

Jon Gibson har bl.a. medvirket på premieren af Terry Rileys hovedværk, ‘In C’ og på flere af Steve Reichs skelsættende kompositioner, samt på flere af Arthur Russels plader og også samarbejdet med navne som La Monte Young, Harold Budd og Ravi Shankar.

Gibson er samtidig en markant komponist i egen ret og kendes ikke mindst for det banebrydende debutalbum ‘Visitations’, der udkom på Philip Glass’ label Chatham Square i 1973 og som betragtes som et hovedværk i minimalismen. En plade, der bygger på mange af minimalismens grundideer, men som i høj grad også peger frem mod ambientmusikken med bl.a. brugen af field recordings og langstrakte droner, der har fået kritikere til at sammenligne det med musik af Cluster, Phil Niblock og Harold Budd.

Medarrangører: JAZZHOUSE, CPH PIX, Peryton.dk & Gong Tomorrow

 

Gem

Keiji Haino søger frivillige performere til den europæiske premiere på MIRACLE


‘Miracle’ er Keiji Haino’s spektakulære svar på John Cages 4’33, hvor 88 performere skal forsøge at ramme een tangent med een finder på præcis samme tidspunkt! Værket er komponoret og dirigeret af Haino selv, og du kan være med i opførelsen som frivillig performer!

‘Miracle’ finder sted på SMK/Statens Museum for Kunst lørdag den 4. november 2017 i forbindelse med G((o))ng Tomorrow Festival.

TILMELD DIG SOM FRIVILLIG PERFORMER
Keiji Haino søger frivillige performere til opførelsen af ‘Miracle’. Tilmeld dig ved at sende dit navn, alder og adresse til projektleder Anne Dalby, e-mail: anne(a)snyk.dk.

TIDSPLAN
Bemærk venligst, at tilstedeværelse under prøver og show er obligatorisk.
Fredag den 3. November 2017
Prøve (se infoark for detaljer)
Lørdag den 4. November 2017
Generalprøve og show  (se infoark for detaljer)
TRANSPORT og OPHOLD
Bemærk venligst at festivalen desværre ikke kan dække eller refundere individuelle udgifter i forbindelse med transport (herunder rejse til og fra København), indkvartering og andre udgifter relateret til deltagelsen i ’Miracle’.

INFOARK
Find relevant information, adresse, tidsplaner m.m. i INFOARKET HER.

J.E.M.A.L 01: Peter Fengler + Vom Grill + C. Haxholm i Jazzhouse

7. september kl. 20.00
J.E.M.A.L 01: Peter Fengler + Vom Grill + C. Haxholm i Jazzhouse

Billetter og info her
Facebook-event her

Jazzhouse byder på en aften med tre kunstnere, der alle bevæger sig i den eksperimenterende kunst og musiks mest idiosynkratiske cirkler. Det internationale line-up bestående af Peter Fengler (BE), Vom Grill (Dennis Tyfus, BE) og Claus Haxholm er kurateret af J.E.M.A.L., der hermed starter en ny Jazzhouse-koncertrække med kunstneriske arbejder på tværs af medier og kunstformer. Det er ligeledes den første af otte aftener med fokus på nordiske kuratorer og smalle musikmiljøer, støttet af Nordisk Kulturfonds nye pulje, PULS.

Vom Grill
Dennis Tyfus besøgte i 2016 Jazzhouse og Mayhem til en 2-dages extravaganza af obskur og genrebrydende musik, i følgeskab med Smegma, Mette Rasmussen og EVOL. En liste, der giver et fingerpeg om hans musikalske pejlemærker. Han er dog en på alle måder grænseløs kunstner, der uden skelen til rigide, institutionaliserede kunstopfattelser konstant beskæftiger sig med musik, tegning, magasiner, plakater, pladecovers, radio shows, koncerter og performances.

Peter Fengler
Peter Fengler driver den ”polymorfe produktions-platform” DE PLAYER i Rotterdam. Derfra har han i over 10 år kurateret og udgivet kunst og musik på grænsen mellem performancekunst, eksperimenterende musik og billedkunst. Hans egen praksis er nogenlunde lige så genremæssigt ustabil og hans optrædender gør oftest brug af både sprog, reallyd, fundne objekter og musikalske gestusser.

Claus Haxholm
Claus Haxholm er uddannet fra det danske kunstakademi og har været en fast bestanddel af den danske undergrund i mange år. Han opererer med største selvfølgelighed på tværs af kunstformer og genrer som freejazz, støjrock, techno og abstrakt performance.

PULS
Koncerten gennemføres med støtte fra Nordisk Kulturfonds nye netværkspulje, PULS. Jazzhouse vil over det næste år gennemføre en række på otte aftener, der alle har til formål at præsentere nordiske musikmiljøer. Hver af disse aftener er kurateret af en/et nordisk koncertarrangør, festival, spillested, pladeselskab eller kunstnerkollektiv, i dette tilfælde den nystartede koncertarrangør J.E.M.A.L. Senere PULS-relaterede koncerter vil byde på aftener kurateret af blandt andre danske Posh Isolation, svenske iDEAL Recordings, de finske koncertarrangører og kunstnersammenslutning Himera og den Stockholmske festival, Edition.

TALK I NIKOLAJ KUNSTHAL: BENTE SCAVENIUS & BO TAO MICHAELIS

TALK: KØBENHAVN I ORD OG BILLEDER FRA GULDALDER TIL FREMTID. Nikolaj Kunsthal d. 7. september 2017 kl. 18 -19.30. 

Hvem var Københavns store visionære kunstnere – og hvad var deres forestillinger om utopien og fremtidens København?
Kunsthistoriker Bente Scavenius og litteraturhistoriker Bo Tao Michaelis fortæller om samtidskunstens og fremtidens København med eksempler fra deres bog Bybilleder. I bogen har kunsthistorikeren Bente Scavenius og litteraturhistorikeren Bo Tao Michaëlis samlet 75 uddrag fra den danske litteraturhistories forfattere og sammenstillet dem med 75 værker af kunsthistoriens store mestre.

Hør mere om navne og personligheder som Peter Land, Morten Schelde, John Kørner, Inger Christensen, Ivan Andersen og Olga Ravn. Også Nikolaj Kunsthals aktuelle udstillinge SKIBET af Eske Kath & Oh Land vil blive inddraget.

Arrangementet fokuserer på utopier og drømme om København ud fra kunstens univers og muligheder.

Talken arrangeres af Nikolaj Kunsthal i samarbejde med Golden Days. Golden Days fejrer i år 850 året for Københavns grundlæggelse.

Billetter via Billetto kr. 50,-

THE NEW NORDIC TIGER PROJECT

Udstilling d. 11 – 15 Oktober

Hvis du skulle skabe et nyt samfund helt fra bunden – hvordan ville du gøre det?

THE NEW NORDIC TIGER PROJECT er en verdensomspændende udstilling, som kan opleves på Nørrebro d. 11 Oktober. I den store multisal, ved den røde plads får du en unik mulighed for at skabe dit eget samfund.
Du vil opleve 12 installationer som vender op og ned på den verden vi lever i. Hver installation er udformet som et “interaktivt spørgsmål”. Det betyder at du kan træde ind i værkerne og besvarer spørgsmål som handler om at leve i et nyt og revurderet fællesskab. Når du besøger udstillingen, får du også mulighed for at være med til at skabe en global tænke-tank, som offentliggøres online.
Udstillingen er et socio-politisk kunstprojekt, som kun kan opleves i 5 dage. Du kan blandt andet komme ind og se den under kulturnatten d. 13 Oktober.

Når man træder ind i udstillingen møder man en 8 meter hvid tiger som hænger i loftet. Tigeren er i øjeblikket et af verdens mest truede dyrearter, og kunsteren bag projektet mener vi kan lærer meget af tigerens kamp for overlevelse. Mennesket vil i fremtiden ligesom tigeren, være nød til at revurderer ideen om territorier.
Det sker helt automatisk når verden langsomt begynder at krympe.
Reder vi tigeren, kan vi måske også redde mennesket.

Betal 37,68 kr for at komme ind – det er prisen på hvad en tiger koster at fodre i døgnet.
Din entre går til verdensnaturfonden – WWF.

Køb billetter på: https://billetto.dk/da/e/the-new-nordic-tiger-project-billetter-213970

Besøg: www.renational.one

Udstilling: Sæt pris på kunsten

‘Sæt pris på kunsten’ viser en række værker, der reflekterer over kunstens værdi – både for individet, for samfundet og for markedet.

A Kassen, Asger Jorn, Bertel Thorvaldsen, Christian Falsnaes, Danh Vo, Elmgreen & Dragset, Goodiepal, Henning Christiansen, Ingen Frygt, Kirsten Astrup, Solvognen, TOVES

8. september 2017 – 22. december 2017

Udstillingen Sæt pris på kunsten fokuserer på kunstens egen økonomi og værdi. Udtrykket ‘at sætte pris på noget’ fletter betydningsfuldhed og økonomisk prissætning sammen, og illustrerer på den måde, hvor indlejret den økonomiske målestok er i vores sprog og vores tænkning.

Udstillingen deler sig i to. Dels i værker, der taler om kunstens betydningsmæssige værdi og dels i værker, der tematiserer kunstneren og kunsten selv som værdiskaber i økonomisk forstand.

Kunstens værdi diskuteres heftigt for tiden. Kunsten, kunstinstitutionerne og hele det dannelsesbegreb, som ligger til grund for kunstens og kunstmuseernes rolle i samfundet, tages ikke længere for givet som værdifuldt. Kunsten og museerne skal hele tiden præstere og demonstrere deres relevans.

Det er museets forhåbning, at udstillingen også kan være et reflektionsrum for værdidiskussionerne op til kommunalvalget i november.

Rådssekretær (studerende) til De Studerendes Råd på Kunstakademiets Billedkunstskoler

De Studerendes Råd er et repræsentantskab af studerende fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Formålet med DSR er at varetage de fælles faglige og sociale interesser for skolens studerende. Uddannelsen tager udgangspunkt i begrebet Student Centered Learning, som betyder at de studerende har indflydelse på såvel uddannelse som styrelse. DSR udpeger studenterrepræsentanter til henholdsvis Skoleråd og Studienævn og ansættelsesudvalg på uddannelsesområdet. (For mere info se www.kunstakademiet.dk).

DSR står desuden for driften af udstillingsstedet Q.

DSR har status som forening.

Som sekretær for DSR står du for koordineringen af en lang række opgaver samt hjælp til organiseringen af arbejdsgrupper i DSR regi.

Opgaver: 

Koordinering af månedlige møder i DSR

Administrere henvendelser til DSR

Kontaktled mellem DRS og administrationen (f.eks. i forbindelse med udpegelser)

Administrere den daglige drift af Q og Kælderkantinen

Administrere DSRs økonomi

Understøtte DRS’s organisationsstruktur

Det skal du kunne

Som sekretær for DSR er det vigtigt, at du er disciplineret og struktureret og kan bevare overblikket.

Du skal have en interesse i samtidskunst og Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Erfaring med administration og økonomi f.eks. fra foreningsarbejde vil være en fordel.

Stillingen er normeret til 7,5 timer om ugen. Herunder en fast ugentlig kontortid samt deltagelse i DSR møder, der typisk ligger fra 16-19. Skolen har ingen aktiviteter i juli og august og delvist september.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår følger af gældende overenskomst for studentermedarbejdere i staten.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 6. september 2017 inden kl. 12:00.

Stillingen søges via dette link:

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationForm/SinglePageApplicationForm.aspx?cid=5001&departmentId=8828&ProjectId=106544

Ansøgningen skal indeholde motivation, cv og evt. dokumentation og anbefalinger fra tidligere ansættelser.

For mere information om stillingen kontakt DSR på dsr@nullkunstakademiet.dk