REFLEKTOR Light Festival 5.-7. oktober i Søndermarken

For andet år i træk inviterer REFLEKTOR Light Festival publikum ind i mørket til kunst, talks og workshops med lyset i centrum.

Vildtvoksende natur og høje trækroner danner kulissen for REFLEKTOR Light Festival, der finder sted i Søndermarken på Frederiksberg den 5.-7. oktober. Under overskriften ‘Lys og Mørke’ trækker festivalen lyset og kunsten ud under den åbne – mørke – himmel, hvor der er plads til ro, refleksion og inspiration. Gennem de tre dage, som den gratis festival varer, kan man opleve stemningsfulde lyskunstværker, guidede gåture, inspirerende talks og ikke mindst workshops, hvor man selv kan få lov til at lege med.

http://reflektorlightfestival.com/

Vil du i praktik hos en international kunstner?

Mille Kalsmose, der arbejder mellem København og New York søger en praktikant, der kan varetage kommunikations- og PR-opgaver. Kalsmose er dansk kunstner med mange internationale aktiviteter, og du vil arbejde direkte med kunstneren med rig mulighed for at udvide dit kunstfaglige netværk.

Praktikstillingen vil bestå af kommunikations- og formidlingsopgaver omkring Kalsmose’s projekter i forbindelse med formidling af nye værker, museumsudstillinger og bogproduktion, samt PRopgaver såsom pressemateriale og sociale medier

Læs hele opslaget (pdf).

Dansk Kulturinstitut tilbyder praktikophold for studerende ved højere læreanstalter

Er du interesseret i danske kultursamarbejder på den internationale bane, og vil gerne have erfaring med projektudvikling og formidling af dansk kultur i udlandet. Så er du måske vores nye praktikant!

I øjeblikket søger vi studerende til et halvt års praktik i foråret 2018 til vore institutter i udlandet samt til Hovedkontoret i København. I udlandet har vi afdelinger i Beijing, Bruxelles, Riga, Rio de Janeiro, Skt. Petersborg og Warszawa.

Læs mere på https://www.danishculture.com/praktik-hos-dansk-kulturinstitut/?lang=da.

VIRKSOMHEDSPRAKTIKANT SØGES

Redaktørassistent med flair for tekst- og billedredaktion søges til forlaget Strandberg Publishing. Start den 5. oktober eller snarest derefter.

Læs hele opslaget (pdf).

PR- og kommunikationspraktikant til MILLION

Ansøgningsfrist: Fredag d. 13. oktober 2017

Million søger pr. 1. november 2017 en praktikant, som kan assistere med opgaver inden for PR, sociale medier og kommunikation.

Designvirksomheden Million forener gedigent håndværk udført i uovertrufne materialer med ikonisk, funktionelt design af høj kvalitet og et skarpt øje for skandinavisk minimalisme. Million blev etableret af Jens Kajus og Claus Jakobsen i 2015 og virksomheden står bag en række møbler, belysning og accesories. Udover designteamet in-house samarbejder Million med en lille gruppe designere og arkitekter.

Læs hele opslaget (pdf).

Dystopiske spekulationer – Paneldebat om The Handmaid’s Tale

3. Okt. kl. 16-17.30
KUB Søndre Campus, Karen Blixens Plads 7, 2300 KBH S.

Margaret Atwoods nyklassiker,The Handmaid’s Tale fra 1985 er i disse dage ubehageligt aktuel: Ikke blot fordi den kan opleves som TV-serie på HBO, men fordi den taler ind i en nutid, hvor kvinders rettigheder stadigvæk er under pres. Vi har sat tre forskere stævne, som vil indføre os i romanens univers, Sara Gjermandsen (DIS), Dorrit Einersen (KU) og Torsten Bøgh Thomsen (SDU).

Dansens nye rum

Dansehallerne inviterer til Meet, Eat and Talk – åben dialog

Hvad sker der, når kunstnere søger nye rum, hvori de kan interagere med publikum – rum, der rækker langt ud over det konventionelle teaterrum? Tag med i næste uge til vores dialogarrangement Meet, Eat and Talk, som vi har udviklet lidt på siden sidste sæson. Nu med tema og en spændende gæst. Vi har inviteret Sonja Augart, danser og kurator fra Berlin, der arbejder med radio-koreografi, og skaber sit arbejde gennem radio og internet. Hvad kommer der ud af det? Alle er velkommen, kig forbi og være med til at dele dine tanker med os.

Praktisk info
Dansehallerne præsenterer: Meet, Eat and Talk
Efva Lilja (SE/DK), Sonja Augart (DE)
Onsdag 27. sept. 2017 / 19-21
Sted: Cafe Vand & Brød, Enghavevej 38, Vesterbro
Fri entre – der kan købes lidt mad og forfriskninger.

Læs mere

Stanley Kubrick – The Exhibition

På lørdag, d. 23. september 2017 åbner Kunstforeningen
GL STRAND den omfattende udstilling STANLEY KUBRICK – THE EXHIBITION. 

Stanley Kubrick (1928-1999) er én af filmhistoriens mest markante instruktører, der skabte en lang række mesterværker, heriblandt Rumrejsen år 2001A Clockwork Orange og Ondskabens Hotel. STANLEY KUBRICK – THE EXHIBITION er en medrivende iscenesættelse af Kubricks store filmkunst med blandt andet Kubricks fotografier til LOOK Magazine, uddrag af alle hans film, interviews med Kubrick og samarbejdspartnere, indblik i tilblivelsen af filmene, arbejdsmetoder og Kubricks eget omfattende arkivmateriale.

Udstillingen er skabt til GL STRAND i samarbejde med Deutsches Filmmuseum, Frankfurt am Main, Christiane Kubrick, Jan Harlan og The Stanley Kubrick Archive ved University of the Arts London, med støtte fra Warner Bros. Entertainment Inc., Sony-Columbia Pictures Industries Inc., Metro Goldwyn Mayer Studios Inc., Universal Studios Inc., og SK Film Archives LLC.

Deutsches Filmmuseum     Warner Bros.      University of the Arts London

KUBRICK FESTIVAL 2017

STANLEY KUBRICK – THE EXHIBITION bliver kulminationen på et helt års fejring af Stanley Kubricks mesterlige filmunivers. KUBRICK FESTIVAL 2017 præsenterer en række landsdækkende begivenheder, blandt andet i landets mange art cinemas, biblioteker, gymnasier og koncertsale med særlige filmvisninger, koncerter, undervisningsforløb, Insta-walks, debatter og meget mere.

KUBRICK FESTIVAL 2017 er et samarbejde mellem Kunstforeningen GL STRAND og eventbureauet artFREQ. Baggrunden for begivenheden er et ønske om at stille skarpt på den gode film og den enorme indflydelse, som Stanley Kubricks film har haft på eftertiden.

Se alle arrangementerne og programmet her.

Nordea-Fonden støtter KUBRICK FESTIVAL 2017

KUBRICK FESTIVAL 2017 er støttet af Nordea-fonden med 3.7 mio. kr. Kunstforeningen GL STRAND og artFREQ. er meget taknemmelige for den flotte anerkendelse, der gør det muligt at realisere et ambitiøst og bredt program.

Læs Nordea-fondens pressemeddelelse her.

Nordeafonden Logo Black RGB

Opvisning i Lavt Selvværd

Sted SORT/HVIDSTALDGADE 26-30, 1699 KØBENHAVN V
Tlf. 70 70 74 94
Periode 30.09.2017 kl. 21.30 og 01.10.2017 kl. 15
BILLETTER

Aller-allersidste chance!

OPVISNING I LAVT SELVVÆRD er tilbage – men kun meget kort. Denne forestilling i selvydmygelsens, selvhadets, selvudleveringens kunst.

Netop hjemvendt fra turne til Odense, Roskilde, Aalborg, Kolding og Herning til Sort/Hvid.

Du kender det sikkert godt. Følelsen af ikke at være god nok, ikke at være smuk nok, ikke være en god nok ven, datter, kæreste, medarbejder. Det lave selvværd er et destruktivt tabu, der bestemmer alt for meget i vores liv. Som et ødelæggende monster forvrænger det vores selvbillede og udvisker vores realitetssans.

Det gør Cheer Extreme og Sort/Hvid op med i forestillingen Opvisning i lavt selvværd.

Publikum inviteres til en offentlig terapisession med skuespillerne Peter Flyvholm, Anders Mossling, Kitt Maiken Mortensen og Xenia Noetzelmann, hvor selvudleveringen når nye højder.

Læs mere her

Køb billetter her

Scenografi IDA MARIE ELLEKILDE og RAPHAEL FRISENVÆNGE SOLHOLM lysdesign RAPHAEL FRISENVÆNGE SOLHOLM dramaturgi TANJA DIERS medvirkende PETER FLYVHOLM, ANDERS MOSSLING, KITT MAIKEN MORTENSEN og XENIA NOETZELMANN dramatiker og komponist CHEER EXTREME andet THERESE FABRICIUS

Hirschsprung + gæst: Gudrun Hasle. Følelser i selvportrættet

Kunstner Gudrun Hasle i dialog med museumsinspektør Camilla Klitgaard Laursen på Den Hirschsprungske Samling onsdag d. 27. september kl. 17-19.

Gudrun Hasle

Efterårets ’Hirschsprung + Gæst’ står i følelserne og selvportrættets tegn. I anledning af årets store udstilling Fra den bedste side. Portræt og følsomhed i guldalderen inviterer vi samtidskunstneren Gudrun Hasle til en snak om følelser i selvportrættet.

I starten af 1800-tallet skabte mange af tidens kunstnere portrætter af sig selv i tegning og maleri. Ofte viste kunstnerne sig fra deres bedste side i deres billeder og med en særlig følsomhed, der passede til tidens idealer. Også Gudrun Hasle skaber en form for nutidige selvportrætter. I alt fra foto og tegning til vævede værker og performancekunst bruger sig selv, sin historie og krop i kunsten, altid med stor følsomhed og ærlighed. Gudrun Hasles ordblindhed og fortid spiller en særlig rolle i hendes værker, hvor følelserne i bogstavelig forstand sidder uden på tøjet.

Tag din kunstven med til dette fyraftensarrangement, oplev udstillingen, nyd et glas vin og lyt med, når Gudrun Hasle i dialog med museumsinspektør Camilla Klitgaard Laursen fortæller om følelser i selvportrættet – i samtiden og i guldalderen.

Tid og sted: Kl. 17-19. Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 København Ø.

Pris inkl. vin: 95 kr. / 75 kr. med årskort

Billetten giver også adgang til museets

udstillinger.

Køb din billet her