Kunsthal Charlottenborg søger studentermedhjælpere

Kunsthal Charlottenborg søger studentermedhjælpere til vores frontdesk og kunstboghandel.

Ansøgningsfrist d. 1. april kl. 12.

Læs hele opslaget (pdf).

Zulu Comedy Festival og Huset søger praktikant

Kunne du tænke dig at være en del af Zulu Comedy Festival? Har du flair for eventplanlægning og lyst til at få erfaring med projektledelse samt afvikling af Danmarks største comedyfestival?

Ansøgningsfrist d. 5. april.

Læs hele opslaget (pdf).

22. maj: Hvad betyder ’smart city’ for os mennesker?

Din hverdag bliver smart. Din by bliver smart. Samfundet bliver smart. Men hvad betyder det for vores liv? Vi står ved foden af en digital revolution. Hvad det betyder teknologien for alle os af kød og blod? Den 22. maj sætter vi de smarte byer under lup, når filosoffen Vincent Hendricks og smart city-eksperten Martin Brynskov diskuterer teknologiens påvirkning på os mennesker. Kom og deltag i diskussionen.

>> Læs mere og tilmeld dig

Copenhagen Solutions Lab_Smartcities

Dit liv bliver smart. Samfundet bliver smart. Byerne er på vej på nettet og er ved at lære at kommunikere med sig selv og med borgerne. Skraldespanden fortæller når den er fyldt og bestiller en skraldemand. Lygtepælen registrerer om det er en fodgænger eller en bil der passerer og tilpasser så lyset. Om 10 år taler bilerne med hinanden og undgår sammenstød, køer og propper.

Det er fremtiden. Og vi kan ikke løbe fra den. Men vi bør diskutere, hvilket smart samfund vi gerne vil leve i nu – og i fremtiden. Derfor har vi sat lektor Martin Brynskov og professor Vincent Hendricks,  to af Danmarks førende eksperter indenfor smart cities og digital adfærd, overfor hinanden i en debat om, hvad den teknologiske udvikling betyder for dig. Det foregår på Dansk Arkitektur Center søndag den 22. maj.

>> Læs mere og tilmeld dig

Martin Brynskov og Vincent Hendricks vil blandt andet diskutere:

  • Hvordan ændrer de smarte teknologier vores liv og byer?
  • Hvilke smarte løsninger kommer til at være en del af vores hverdag i fremtiden?
  • Hvad vi skal gøre for at undgå big brother-tilstande?
  • Hvordan vi kan få mest muligt ud af den smarte teknologi?

Se den aktuelle udstilling

Før og efter debatten vil der være mulighed for at gå på opdagelse i udstillingen ‘UPDATE – gør byen smart’ og blive klogere på hvordan digitaliseringen af byen påvirker vores hverdag.

>> Læs mere om udstillingen UPDATE

Læs videre “22. maj: Hvad betyder ’smart city’ for os mennesker?”

Mennesket og maskinen – De bedste film

Robotterne kommer, men hvordan? Og hvad betyder det for os mennesker? Den 27. april tager vi på en rejse ind i filmarkiverne med journalist Anders Høeg Nissen og robotekspert Søren Tranberg Hansen, der diskuterer den teknologiske udvikling vi står midt i og som vil påvirke vores liv i fremtiden.

>> Læs mere og tilmeld dig

Gate21_mennesker_maskiner

Vi er tættere end nogensinde før på en verden, hvor robotteknologien indgår som en del af vores hverdag – i hvert fald på et serviceniveau. I den ikke så fjerne fremtid vil det være hverdagskost at møde robotter på gaden. Fx robotten Starship, der er en lille robot, som fungerer som dit personlige bud. Den holder tilbage for dig, når du passerer den på gaden og kan aflæse trafiksignaler. På mange måder minder den om et lille menneske. Det er meget muligt at interaktionen med robotter på et tidspunkt vil være lige så normal som interaktionen med andre mennesker.

>> Læs mere og tilmeld dig

Klip fra de bedste robotfilm
I filmens verden har man altid lige været skridtet foran virkeligheden og har i årtier udforsket hvordan robotter med menneskelige egenskaber vil have indflydelse på vores liv og samfund – og hvordan den kunstige intelligens potentielt kan tage kontrol over vores liv. Robotteknologien er både skræmmende og fascinerende. Den udfordrer ideen om at ting kan have menneskelige egenskaber og sætter derved relationen mellem mennesket og maskinen på spidsen.

Ved dette arrangement undersøger vi forskellige bud på robotteknologiens indtog i vores liv – og hvad det betyder for os. Vi tager sammen med journalist, Anders Høeg Nissen, og robotekspert, Søren Tranberg Hansen, på en rejse gennem filmarkiverne op til i dag og ser klip fra de bedste robotfilm gennem tiden.

>> Læs mere og tilmeld dig

Se den aktuelle udstilling
Du har mulighed for at på opdagelse i den aktuelle udstilling ‘UPDATE – gør byen smart’ før arrangementet og blive klogere på hvordan digitaliseringen af byen påvirker vores hverdag.

>> Læs mere om udstillingen ‘UPDATE

SOMMERPRAKTIK

KUNSTHAL 44 MØEN søger en praktikant der studerer Kunsthistorie, Visuel Kultur,  Moderne Kultur eller Kulturformidling på Københavns Universitet i perioden eller en del af perioden 15.5. – 18.9 2016

Vi kan tilbyde en sommer – uden for alfarvej – i et internationalt kunstmiljø, som en del af det daglige arbejde i kunsthallen. Du skal hovedsalig arbejde med formidling af vores udstillinger til børn og unge.

Praktikpladsen indebære:
1. Planlægning og formidling af udstillingerne overfor børn og unge.
Måske du har arbejdet med dialogbaseret undervisning? 

44_facade

Vi kan tilbyde:
— et værelse
— arbejdstid: onsdag til søndag i 30 timer
— cykelafstand til stranden
— at være en del af installation af udstillinger
— møde med kunstnere , kunststuderende og kuratorer

Kunstforeningen 44 Møen driver udstillingsstedet Kunsthal 44 Møen i Askeby på Møn med formand Bjørn Nørgaard og den tyske kurator René Block, som kunstnerisk leder, i spidsen. Møn har i mange år været centrum for internationalt agerende kunstnere og andre med rodfæste i Fluxus-bevægelsen. På denne baggrund valgte Henning Christiansen, Bjørn Nørgaard og René Block at stadfæste deres mangeårige samarbejde ved at stifte Foreningen 44 Møen i 2007 og åbne Kunsthal 44 Møen i 2008. I 2012 satte foreningen en gæstebolig ved siden af kunsthallen i stand, så unge nationale og internationale kuratorer, kunstnere og kunsthistorikere har mulighed for at studere og være en del af stedet og i 2013 udvidede foreningen sit virke ved at skabe et Arkiv der giver unge komponister adgang til Henning Christiansens kompositioner, og et Levende Arkiv der skaber mulighed for at publikum kan opleve, og de unge kunstnere kan udvikle, lydkunst. I år er Kirstine Nørgaard Andersen den kurator-i-residens, som årets praktikanter skal bo og samarbejde med.

For yderligere information og året program: www.44moen.dk
Og Christina Louise Jørgensen e-mail: info@null44moen.dk Mobil: 2392 7119

Ansøgningen sendes pr e-mail inden 15.4.16 til
E-mail: info@null44moen.dk
Kunsthal 44 Møen
Fanefjordgade 44
4792 Askeby
DENMARK

Oplev 10 hvide mænd på scenen

I ULTRA oplever man 10 hvide mænd på scenen, som gennem støtte, bevægelse og modstand undersøger den insisterende kraft, der er ved at bevæge sig i fællesskab. De stræber konstant mod at gøre det samme og mod totalt at overgive sig til gruppen.

Forestillingen spørger som værk og med massen og det unisone som tema, hvor individet står i enhed med andre? Det unisone er en proces, hvor alle elementer opfører sig på samme måde på samme tid; simultant eller synkront i parallel handling. I marcherende militærparader, folkedemonstrationer, store grupper af fodboldfans og storbyens travle menneskemylder afslører der sig en magt ved det unisone. Med det synkrone opstår idéen om det perfekte. Hvor der ikke er plads til tilfældigheder. Det ultra-synkrone går ud over det menneskeligt mulige – hvor mennesket ville være mekanisk.

ULTRA undersøger fællesskabets magt i relation til begreber som ekstremisme og identitetsfølelse og spørger kritisk, om der er en reel mulighed for at stå sammen i gruppen?

Billetter: teaterbilletter.dk/forestillinger/ultra/
Mere info: bit.ly/1VDVjqP
About ULTRA in English: http://bit.ly/1LFJ5sd

////// Special events //////
Tirsdag 5. april: Premiere med GRATIS DRINKS fra Copenhagen Distillery FØR forestillingen + gratis øl og snacks fra Dansehallerne EFTER forestillingen.
Onsdag 6. april: Pre-Talk kl. 20.00. Introduktion til forestillingen.
Torsdag 7. april: Artist Talk (after performance) – in English: “Radiating strength, unity and power – as well as solidarity, anonymity and conformity. In a (post)individualistic society – what does it mean to be a part of the crowd? Moderator: Carolina Bäckman.

////// Dansere //////
Jernej Bizjak / Samuel Denton / Joel Fritzon / Snorre Jeppe Hansen / Nathanael Larsson / David Price / Louis Richard / Antoine Roux-Briffaud / John Wannehag / Declan Whitaker

////// Iscenesættelse //////
Koreograf: Martin Forsberg
Scenografi & Kostumedesign: Jenny Nordberg
Lysdesign: Mads Nielsen
Lyddesign: Mitja Nylund
Prøveleder: Mattias Sunesson
Dramaturg: Birgit Berndt
Producent: Marie Schulz
Teknisk producent: Madeleine Lind Hoppe
Tekniker: Emil Odler

////// Om Fors Works //////
Det uafhængige københavner-baserede dansekompagni Fors Works ledes af koreograf Martin Forsberg. Forsbergs forestillinger er sjældent kun én ting. Det er ikke altid muligt at kategorisere hans forestillinger som moderne dans. De er baseret på dans men ofte i en anden kontekst. I kølvandet på post-modernismen bestræber Fors Works sig på at definere hypermodernism. Forestillingerne er lavet med intelligens og kulderystende nærvær og danserne presses altid til det ekstreme.

////// Forestillingen er blevet til med støtte fra //////
Statens Kunstfond / Augustinus Fonden / Wilhelm Hansen Fonden / Nordisk Kulturfond / Aarhus Kommune

////// Co-producers //////
Norrlandsoperan / Bora Bora / Dansstationen / Dansehallerne

Zulu Comedy Festival og Huset-KBH søger praktikant

Kunne du tænke dig at være en del af Zulu Comedy Festival? Har du flair for eventplanlægning og lyst til at få erfaring med projektledelse samt afvikling af Danmarks største comedyfestival?

TV-produktionsselskabet Immergut, der producerer Zulu Comedy Festival og spillestedet Huset-KBH søger en praktikant til at være en del af planlægningen og afviklingen af festivalen som finder sted fra d. 1. til d. 11. sept. 2016. Arbejdet vil indebære strategi, planlægning, og koordinering af festivalen i tæt samarbejde med festivallederne og Huset-KBH. Praktikken vil bestå af både administrativt og praktisk arbejde og foregå hos Immergut i Valby og Huset-KBH i Indre København.

Om Zulu Comedy Festival 

Zulu Comedy Festival er Danmarks største og sjoveste comedy festival uden sammenligning. Festivalen tager pulsen på comedybranchen og sammensætter et tætpakket program med over 100 danske og internationale komikere og mere end 200 shows i København og Aarhus. Zulu Comedy Festival er en ikke-kurateret festival, der foregår fra d. 1. – 11. sept. 2016 og er et partnerskabsprojekt mellem TV 2 Zulu og Immergut ApS.

Om Huset-KBH

Huset-KBH (det tidligere Huset i Magstræde) er Danmarks første og største kulturhus med omkring 1400 årlige arrangementer fordelt på 10 forskellige scener. Huset udgør en tredjedel af hele comedyfestivalens program og har op til 12 shows pr. dag under festivalen.  Festivalen finder sted i Huset-KBH fra d. 2. – 10. sept. 2016.

Om dig

Du interesserer dig for events og projektledelse. Du har gå-på-mod, organisationstalent, og har det godt med at have og tage et ansvar. Du gør dig umage med at bevare overblikket i pressede situationer, er idérig, god i en telefon og serviceminded.

Er det lige dig, så send en ansøgning til info@nullimmergut.dk senest d. 5. april 2016.

Ansættelsesperioden er d. 11. april – 11. september 2016.

Praktikperioden fordeler sig således:

Halv tid i april og maj

Fuld tid i juni, august og start september. Juli vil være ferielukket.

Tiden vil være fordelt mellem Immergut og Huset, dog vil august og start september foregå primært i Huset. Perioden kan evt. ændres efter behov og er fleksibel ift. evt. studie.

Præcis arbejdstid og tidsperiode vil blive aftalt nærmere med praktikanten.

Praktikstillingen er ulønnet.

Du kan læse mere om Immergut og festivalen her: http://immergut.dk/da/events/zulu-comedy-festival/

Du kan læse mere om Huset-KBH her: http://www.huset-kbh.dk/om-huset/

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tiderne Skifter søger forlagspraktikant til efteråret

Forlaget Tiderne Skifter søger en praktikant til efteråret 2016. Du vil blive en del af en spændende og travl arbejdsplads og vil få indblik i forlagsbranchens mange aspekter. Vi har stor erfaring med praktikanter, og mange tidligere praktikanter har siden fået arbejde i forlagsverdenen.

Dine arbejdsopgaver vil indbefatte redaktionel assistance med hensyn til manuskriptbearbejdning, vurdering af manuskripter til udgivelse, opdatering af forlagets hjemmeside, medvirken i markedsføring af forlagets udgivelser, ekspedering af anmeldereksemplarer, registrering af indkomne manuskripter og af anmeldelser, medvirken i bogmesse mm.

Praktikperioden er et halvt år. Praktikopholdet er ulønnet, og arbejdstiden er som udgangspunkt 30-35 timer om ugen. Vi forestiller os, at du er i oplæring hos den nuværende praktikant i uge 24 og 25. Skal du passe kursus eller lignende ved siden af, kan vi sagtens finde ud af det.

Skriv en ansøgning og send den pr. post til Tiderne Skifter, Læderstræde 5, 1, 1201 København K eller pr. mail til tiderneskifter@nulltiderneskifter.dk snarest muligt.

Vil du gerne have mere information, er du velkommen til at kontakte Ulf Houe på 33 18 63 90 eller skrive på ovenstående mail.

Opvisning i lavt selvværd

Sted SORT/HVIDSTALDGADE 38, 1699 KØBENHAVN V
Periode 02.04.2016 – 23.04.2016
BILLETTER

– Nok om flygtninge, nu handler det om mig.

Du kender det sikkert godt. Følelsen af ikke at være god nok, ikke at være smuk nok, ikke at være en god nok ven, datter, kæreste, medarbejder. Det lave selvværd er som et destruktivt tabu, der bestemmer alt for meget i vores liv. Som et ødelæggende monster forvrænger det vores selvbillede og udvisker vores realitetssans.

Det vil Cheer Extreme og Sort/Hvid gøre op med. I det selvudleverende fuck-up-show OPVISNING I LAVT SELVVÆRD konkurrerer skuespillerne Peter Flyvholm, Anders Mossling, Kitt Maiken Mortensen, Xenia Noetzelmann om, hvem der er mest selvudleverende.

Publikum inviteres til en offentlig terapisession, hvor de både får mulighed for at se andre blotte sig, og selv at gøre det samme. Gruppeterapi i højeste potens med selvdestruktiv druk.

Læs mere om OPVISNING I LAVT SELVVÆRD.

Medvirkende PETER FLYVHOLM, ANDERS MOSSLING, KITT MAIKEN MORTENSEN, XENIA NOETZELMANN Tekst THERESE FABRICIUS, CHEER EXTREME Dramaturg TANJA DIERS Dramaturgassistent ANNA ELLEN BRRUN SØNDERUP Scenograf IDA MARIE ELLEKILDE, RAPHAEL FRISENVÆNGE SOLHOLM Lysdesign RAPHAEL FRISENVÆNGE SOLHOLM Musik CHRISTIAN HETLAND JEPSEN  Støtte fra STATENS KUNSTFOND, KØBENHAVNS KOMMUNES SCENEKUNSTUDVALG, DANSK SKUESPILLERFORBUND Co-produktion med CHEER EXTREME og SORT/HVID