Er du Promote its nye PR-praktikant i efterårssemesteret 2015?

promote_it_logo -lille copy

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med at promovere musikere, bands, bøger, produkter og events? Og brænder du for PR og kommunikation? Så er et praktikophold hos PR-bureauet Promote it! nok noget for dig.

Hos Promote it! søger vi 2 nye praktikanter til efterårssemesteret 2015. Vi ønsker, at du som praktikant kan være hos os 30 timer om ugen i minimum 4 måneder. Vi ser gerne, at du er studerende på en relevant uddannelse – fx kommunikation, musikvidenskab, performance design, moderne kultur og kulturformidling el. lign. – dette er dog ikke et krav. Det vigtigste er, at du interesserer dig for PR- og kommunikationsarbejde og ønsker at udvikle dig indenfor området.

Som praktikant vil du komme til at deltage i det daglige arbejde på lige fod med de øvrige ansatte hos Promote it! Da vi er en lille virksomhed betyder det, at du vil få indsigt i hele PR-processen lige fra det indledende møde med kunden, hvor målgruppe og mediestrategier fastlægges, til det praktiske PR- og kommunikationsarbejde og den afsluttende evaluering.

Dine arbejdsopgaver vil konkret bestå i bl.a.:

  • Indledende kundemøder, hvor fx målgruppe og mediestrategier fastlægges.
  • Udarbejdelse af pressemateriale, fx pressemeddelelser og nyheder.
  • Opsøgende pressearbejde, fx skriftlig og telefonisk kontakt til journalister.
  • Koordination, fx. af interviews og releasefester.
  • Opsøgende salg i forhold til nye kundeområder.
  • Afrapporteringer, hvor PR-arbejdet evalueres.

Og desuden mere forefaldende opgaver bl.a.:

  • Opdatering af hjemmeside og sociale medier.
  • Research
  • Udsending af produkter.

Vi kan desværre ikke tilbyde dig løn under praktikopholdet, men til gengæld lover vi at give dig en masse faglig sparring og ballast indenfor PR- og kommunikationsområdet. Desuden vil du erhverve stor indsigt i de aktuelle kunder, vi arbejder med indenfor det danske kulturliv, og herigennem få rig mulighed for at udvide dit netværk.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Lisbeth Beyer Mogensen på tlf. 26 36 11 10.

Send din ansøgning snarest muligt og senest d. 19. juni til lisbeth@nullpromote-it.dk

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Mange hilsner

Promote it!

Promote it! er et PR- og kommunikationsbureau, der holder til på Løngangstræde i hjertet af København. Vi arbejder indenfor det danske kulturliv og promoverer danske såvel som udenlandske musiknavne. Herudover koordinerer vi forskellige musik- og kulturevents og laver PR for bogudgivelser samt produkt-PR.
Vi har løst opgaver for bl.a. musikstreamingtjenesten WiMP, Danish Metal Awards, René Dif, Beth Hart, Zildjian Days, Dans & Lær, smykkekæden SIX, svenske Citadellkliniken og bøger som ”Livet, det forbandede” (Se&Hør-bogen) og ”MICHAEL LAUDRUP – En Gentleman I Nye Klæder”.

Se mere om os på https://www.facebook.com/promote.it.pr

 

Skriv et svar